Sun sagsøger Microsoft igen

Endnu engang hiver Sun ærkerivalen Microsoft i retten. Sun mener, at Microsoft skader den fri konkurrence ved at underminere salget af selskabets Java-teknologi.

Sun har igen stævnet Microsoft med beskyldninger om, at Microsoft skader den fri konkurrence.

Sun - der betragter Microsoft som sin ærkerival - mener, at Microsoft udnytter sin voldsomme dominans på markedet for styresystemer til at underminere salget af Suns Java-teknologi.

I søgsmålet erklærer Sun, at Microsoft hæmmer salget af Java ved blandt andet at distribuere en version af Java, der ikke er kompatibel med Suns version.

Sun søger nu at få gennemført en række indledende påbud.

Blandt andet vil virksomheden have stoppet download af Microsofts JVM (Java Virtual Machine) til fordel for en Sun-version, der anvender Windows XP og browseren Internet Explorer.

Sun kræver desuden, at Microsoft løsner sine produkter - som for eksempel Internet Explorer, IIS serveren og .Net - fra sine styresystemer.

I søgsmålet erklærer Sun, at Microsofts "ultimative mål" er at dominere enhver adgang til internettet, idet Microsoft ifølge Sun stræber efter, at al internet-adgang skal foregå via et Microsoft-produkt.

- Og det ville være en tragedie for både IT-industrien og for forbrugerne, siger Michael Morris, der er vicedirektør og chef-konsulent i Sun.

Han hævder, at dele af Suns hardware-forretning har lidt skade af Microsofts fremgangsmåde, og at han kan bevise, at Microsoft har forårsaget "omfattende skade."

Mødes i retten for anden gang

Sun indledte sin Java-kamp mod Microsoft i 1997, hvor selskabet anlagde en sag, der i det store og hele matcher det nuværende søgsmål.

I 1997 endte sagen med et forlig, hvor Microsoft indvilligede i at betale Sun 20 millioner dollar i erstatning. Parterne indgik desuden en ny licens-aftale, der dengang begrænsede Microsofts anvendelse af Java kraftigt.

Selv om Sun vandt over ærkerivalen i 1997 ønsker selskabet altså nu at gå et skridt videre. Selskabet erklærer da også, at dette nye sagsanlæg har et langt bredere fokus end sagsanlægget i 1997.

Microsoft har endnu ikke haft tid til at gennemgå det pågældende søgsmåls detaljer, men beklager Suns angreb.

- Det er på tide at komme videre. De virkelige tabere i denne sag er software-udviklerne. Industrien har det nu engang bedst, når den kan koncentrere sig om innovation og at udvikle nye produkter, siger en talsmand for Microsoft, Jim Desler.

Læses lige nu

    Annonce

    Netcompany A/S

    Network Engineer

    Københavnsområdet

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    DevOps Engineer (AI) til Forsvarets nye IT-platform

    Nordjylland

    Netcompany A/S

    IT Consultant

    Nordjylland

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 14. september 2026 ansat Andreas Thorø Møller som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Endpoint Consultant hos Fellowmind Denmark A/S. Han er uddannet Datatekniker. Nyt job
    Allan Hougaard, der arbejder med softwareudvikling og -arkitektur hos Sparinvest, har pr. 30. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Allan Hougaard

    Sparinvest

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

    Nathalie Kajberg Knudsen

    Elbek & Vejrup A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sascha Trebbien Klinggaard som Lead Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at facilitere tæt partnerskab og strategisk behovsafdækning hos vores kunder. Hun kommer fra en stilling som Senior Business Analytics Consultant hos Twoday Kapacity. Hun er uddannet hos Copenhagen Business School og har en Master's degree,Finance & Strategic Management 2014 - 2016. Nyt job

    Sascha Trebbien Klinggaard

    Norriq Danmark A/S