Niels Pedersen, 35 år, er formentlig den eneste dansker, som kan prale af at være direktør for en hardwareproduktion i vækst og med et millionoverskud på bundlinien. Men han gør det ikke, altså praler. For succesen er rigtig nok.
Niels Pedersens og de 37 medarbejderes firma Blue Line A/S ligger i forstaden Lystrup og på Oluf Palmes Alle i Århus samt i Hørsholm (siden købet af Invention den 1. februar), men trods 26 år på bagen er det sikkert en hemmelighed for de fleste danskere, at vi her i landet har en computerfabrik, der vokser og giver overskud.
Den usynlige eksistens af Blue Line er ikke et bevidst udslag af hemmelighedskræmmeri eller andre erhvervsfinurligheder om at ?den, der lever stille, lever godt?. Nej, forklaringen er simpelthen, at Blue Line producerer IT-hardware efter ordre til professionelle kunder.
Sammen med kunden udvikles produktet. Det skrues sammen efter det individuelle behov, og herefter indgår det i kundens løsning. Det giver ikke Blue Line en Coca Cola-agtig varemærke-eksponering, men tværtimod en anonym og profitabel forretning.
Niels Pedersen er den daglige leder, ejeren og drivkraften bag Blue Line. Han er også manden, der i det sidste halve år har brugt rigtig meget tid på at finde en ny og større bopæl til produktion og administration for de nu 37 medarbejdere. Det er endnu ikke helt faldet på plads, men det sker snart. Han har lovet dem indflytning i slutningen af oktober.
Knækkede JAI-agenturet
Det var for nu snart 26 år siden, i august 1986, at det hele startede i Gjellerupparken, da Niels Pedersen 19 år som matematisk/fysisk student flyttede til Århus for at studere datalogi. Troede han.
Men han klappede lige hesten lidt på universitet med studierne. Han havde nemlig lejet et værelse i Gjellerupparken ? hvor Amitech i øvrigt også startede næsten samtidig ? og det var simpelthen for fristende ikke at komme i gang straks med at købe elektronik i udlandet på postordre og sælge det videre i Danmark.
Det gav godt, men han supplerede med at sælge billetter i biografen. Fra elektronik blev det til harddiske og printere. Det var dengang, markedet var opdelt i agenturer, så vejen frem for Niels var parallelimport. Og det var der virkelig penge i. Så mange, at en produktchef hos JAI med NEC-printeragenturet gik i Computerworld med læserbreve, hvor Niels Pedersens parallelimport af NEC-printere fik på hatten om, hvor slemt og farligt den slags pirat-import var.
Niels Pedersen svarede igen i spalterne, han solgte ikke blot NEC-printerne til halv pris på sin pirat-import. Han byttede dem også til nye, hvis der var fejl og noget galt. Det slog luften ud af det officielle NEC-agentur, og tre dage senere ringede JAI-produktchefen og tilbød Niels Pedersen et samarbejde. Det var piraten, som slog det etablerede agentur af pinden.
U-bådsspil
Interessen for edb, som IT hed dengang, startede på Holstebro Gymnasium nogle år før. Som 16-årig i 1983 fik Niels sit ?gennembrud?, da han havde skrevet et program og fik det bragt i ?Alt om Data?. Det var et u-bådsspil. Han havde lært at programmere på VIC 20, den tids første hjemme-pc til at koble på tv. Han startede i Basic, så Comal 80 og blev snart dreven i Assembler.
Han kom i gang med datalogi-studiet i 1987, men det var svært. Hans nystartede IT-postordreforretning trak, det var praktisk og spændende, og den 1. september 1988 startede han på Handelshøjskolen og gennemførte en HA (DAT).
? Der lærte jeg noget om økonomiske modeller og markedsføring. Det kunne jeg bruge i mit firma, fortæller Niels Pedersen.
Den eneste kapital i Blue Line udefra var en kaution på 60.000 kroner fra faderen. Blue Line flyttede til større og større lejemål, og fra 1988-91 var firmaet vokset til 10 ansatte og 18 millioner i omsætning. Ingen lån, alt betalt over driften.
? Vi tjente gode penge, og man føler sig virkelig usårlig, når man som 23-årig står på posthuset og betaler Told & Skat 800.000 kroner med en check ? og de ikke spørger om ID, fortæller Niels Pedersen, Blue Line.
