Tirsdagens aviser om IT

Mærsk i aftale med IBM. Topsil i nye problemer. Kort redningsplanke til 2M. Tvivl om børsnotering af Catenas. Ingen mobilbetaling i Danmark.

Mærsk i aftale med IBM
Maersk Logistics har indgået en treårig aftale med IBM om at distribuere det amerikanske computerselskabs produkter fra fabrikker til forhandlere. Maersk Logistics har haft mindre fragtaftaler med IBM gennem de seneste fem år. (Børsen)

Topsil i nye problemer
Den danske halvlederproducent Topsil Semiconductor Materials har udskudt sit årsregnskab til udgangen af marts på grund af likviditetsproblemer. Bestyrelsesformand Christian Buhl håber, at ventureselskaber har lyst til at skyde penge i selskabet for at holde en betalingsstandsning fra døren. Han mener, at han inden sommer kan præsentere en investor, der kan sikre selskabets fremtidige drift. I sommeren 2000 reddede den sønderjyske rigmand Erik Hansen Topsil fra konkurs ved at skyde 25 millioner kroner ind i selskabet. (Jyllands-Posten/Børsen)

Kort redningsplanke til 2M

Uden solide succeser i det kommende år vil kriseramte 2M Invest få meget svært ved at klare sig. Den redningsplan, der er på trapperne, kan derfor vise sig kun at give en stakket frist. (Berlingske Tidende)

Tvivl om børsnotering af Catenas
Lars Kolind, der er kommende bestyrelsesformand for ventureselskabet 2M Invest, mener ikke, at porteføljeselskabet Catenas planer om at rejse kapital er kommet nærmere målet i forhold til de seneste måneder. Catenas direktør, Niels Christian Nielsen, forventer til gengæld, at Catenas inden for få uger bliver børsnoteret på Londons AIM-marked gennem en fusion med et noteret engelsk selskab. Men 2M Invest, der er hovedaktionær i Catenas, har ikke oplyst Københavns Fondsbørs om en forestående fusion mellem Catenas og det engelske selskab, hvilket det ellers er forpligtet til. Ifølge 2M Invest fører Catenas samtaler med en investor om at få tilført 7,5 millioner dollar (64 millioner kroner). Pengene skal bruges til fortsat opkøb af konsulentvirksomheder. (Børsen)

Ingen mobilbetaling i Danmark
TDC har trukket sig ud af forsøg med at benytte mobiltelefonen som betalingsmiddel i Danmark. Forsøget foregik sammen med Coca Cola, hvor mobilkunderne fra biografen kunne købe sodavand i automater og betale via telefonregningen. Sonofon, Dan Net og TDC Mobil var desuden sammen om et forsøg, hvor bilister i København kunne betale parkering med mobiltelefonen. Forsøgene bliver nu lagt på hylden og alle tre parter udtaler, at forsøg med mobilbetaling nedprioriteres eller lægges på hylden. (Børsen)

Annonce

Capgemini Danmark A/S

Java Engineer

Københavnsområdet

Operate Technology A/S

PHP-udvikler til open-source platforme

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sascha Trebbien Klinggaard som Lead Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at facilitere tæt partnerskab og strategisk behovsafdækning hos vores kunder. Hun kommer fra en stilling som Senior Business Analytics Consultant hos Twoday Kapacity. Hun er uddannet hos Copenhagen Business School og har en Master's degree,Finance & Strategic Management 2014 - 2016. Nyt job

Sascha Trebbien Klinggaard

Norriq Danmark A/S

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
EG Danmark A/S har pr. 17. august 2026 ansat Michael Banegas Madsen, 32 år,  som Senior Account Executive. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for nysalg og vækst af eksisterende kunder, samt opbygning af kunderelationer på tværs af Jylland og Fyn. Han kommer fra en stilling som Senior Talent Attraction Specialist hos Danske Commodities A/S. Han er uddannet Kandidat i Corporate Communication fra Aarhus BSS. Han har tidligere beskæftiget sig med 6 års erfaring med rekruttering af tech-profiler i bl.a. Danske Commodities. Nyt job

Michael Banegas Madsen

EG Danmark A/S

Dansk AM Hub har pr. 1. november 2026 ansat Rasmus Pedersen som Chief Digital Officer. Rasmus skal især beskæftige sig med fokusudviddelse fra additive manufacturing til produktinnovation gennem AI, automatisering og andre nye teknologier. Rasmus er uddannet maskiningeniør med speciale i produktudvikling og med ph.d. i udvikling af modulære produktplatforme. Rasmus har tidligere beskæftiget sig med transformation og digitalisering i værdikæden fra produktudvikling til produktion. Nyt job

Rasmus Pedersen

Dansk AM Hub