Interaktivt tv til VM fra Visionik

Når fodbold VM skydes i gang den 31. maj, vil seere med en digital set top boks under kampene kunne tjekke spillerdata og holdenes kampstatistikker samt læse artikler fra Reuters. Teknologien er udviklet af danske Visionik Interactive TV, der også stod bag DR TV?s ROFL.

På diverse tv-kanaler er nedtælling til fodbold VM i Sydkorea og Japan i fuld gang ? en begivenhed, der seermæssigt vil blive en af de største nogensinde, formentlig kun overgået af OL. Som ved alle andre sportsbegivenheder ynder fans ivrigt at diskutere de enkelte spillere og hold: hvor har han spillet, hvor mange mål har han scoret i den og den fodboldrække etc.

Det kan give anledning til uenigheder, når tre-fire selvbestaltede fodbold-orakler skal øse af deres paratviden. Med nettet har de imidlertid i nogle år haft mulighed for et hurtigt opslag, men det ville selvfølgelig være bedre at kunne gøre det fra sofaen, mens Ebbe Sand dribler mod det franske mål.

Det danske firma Visionik Interactive TV går ved fodbold-VM i luften med et system, der gør det muligt for seere med en digital set top boks koblet til fjernsynet at få svar på de spørgsmål øjeblikkeligt.

Seerne vil kunne se både holdenes og hver spillers statistik fra tidligere kampe samt læse om den enkelte spillers baggrund. Derudover vil seerne kunne læse de seneste nyheder fra VM, leveret af nyhedsbureauet Reuters. Endelig kan den enkelte seer selv bestemme kameravinkler, såfremt han er utilfreds med den, som stationen har valgt i øjeblikket.

Til VM er disse digitale muligheder forbeholdt abonnenter på den arabiske satellitkanal, Arab Radio & TV (ART), der er den næststørste station i den arabiske verden ? og sender til alle verdensdele, men i fremtiden vil det være et tilbud på alle kanaler, forudser marketingdirektør i Visionik, Maria Flodin:

- Det er inden for underholdning, såsom sport, at interaktivitet vinder frem. Indhold er stadig kongen, men folk vil selv bestemme mere over det indhold, som de ser, forklarer hun.

Visionik i interaktiv elite

Den danske teknologivirksomhed hører til i den interaktive elite inden for tv, hvor den har været siden etableringen i 1996. Kunderne er for 95 procents vedkommende udenlandske som eksempelvis Sky Active, Viasat, Austar, DIRECTV Latin America og com hem.

Herhjemme har Visionik ? udover Viasat - samarbejde med TDC Kabel TV til indehaverne af den digital set top boks, Selector og med Danmarks Radio (DR). Netop DR var den scene, hvor Visionik hjalp med det digitale interaktive tv?s verdensdebut via ungdomsprogrammet Rene Ord for Lommepengene (ROFL).

Unge med adgang til en digital set top boks kunne deltage i quizzen om flere tusinde kroner ved at svare på spørgsmål, se videoklip under udsendelsen, ændre kameravinkler og deltage i små onlineundersøgelser under programmet.

Tv-verdenen har da også forstået at påskønne Visionik for selskabets platform med to af de allerfineste priser. I 2000 vandt selskabet sammen med DR en EMMA (Electronic Multi Media Award), mens det i 2001 blev til den anerkendte IBC Nombre d?Or Award.

T-commerce bliver stort

ROFL og det interaktive fodbold-miljø bliver under ét betegnet som Enhanced TV af Visionik. Størstedelen af kunderne køber i øjeblikket interaktive spil fra virksomheden, men interaktiviteten vil brede til alle andre områder som nyheder og elektronisk handel efterhånden som digital tv vinder frem, spår Maria Flodin.

- Vi har allerede platforme til e-mail, nyheder og T-commerce ? indkøb via tv-skærmen, som vi tror bliver rigtig stort. Markedet er der, da for eksempel Sky i Storbritannien alene har seks millioner hjem med digitale set top bokse, men det går lidt trægt. Kan folk impulsivt gøre indkøb fra sofaen på en nem og bekvem måde, vil det vokse hurtigere, vurderer marketingdirektøren.

Hun peger på, at indkøbene helst skal ske i sammenhæng med en begivenhed af en art, det være sig sport eller talkshows.

Som et eksempel nævner hun, at da den tidligere amerikanske præsident Bill Clintons elskerinde, Monica Lewinsky, blev interviewet på en amerikanske kanal, kimede telefonerne konstant hos tv-selskabet.

Tusindvis af kvindelige seere ønskede at vide, hvilket mærke læbestift den tidligere praktikant i Det Hvide Hus brugte.

- Havde seerne kunnet få at vide under programmet, hvilken læbestift hun havde på, og dernæst kunnet købe den via tv, så var det blevet en kæmpe handelssucces, forklarer Maria Flodin.

Interaktive reklamer

Interaktive reklamer er så småt begyndt at dukke frem ? og her har Visionik sammen med det internationale reklamebureau Saatchi & Saatchi udviklet en kampagne for Procter & Gamble, der producerer Pampers bleer. Reklamen kørte på Sky Active og gav forældrene mulighed for at stille spørgsmål til et panel af børneeksperter og få svar undervejs.

Visionik følger udviklingen inden for de mobile platforme, men arbejder ikke på applikationer inden for det område. Kernekompetencen ligger inden for tv, understreger Maria Flodin.

- Hvis man siger, at man kan alting, så er man ikke seriøs. Vi fokuserer på interaktivt tv, og vores fordel på markedet er, at vi har afprøvet vores produkter i den virkelige tv-verden, forklarer hun.

Det er også den fordel, der skal redde Visionik Interactive TV fri af det mislykkede ægteskab med det amerikanske webkonsulenthus Agency.com fra december 1999 til december 2001.

Kort efter fusionen dykkede Agency.coms aktier på grund af IT-nedjusteringen. Det førte i december 2001 til, at Agency.com erklærede den danske del ? det vil sige Visionik ? konkurs, fordi det var den billigste måde at komme fri af sine forpligtigelser på.

Grundlæggeren Jørgen Lembke og medarbejderne skød penge i selskabet, hvorved Visionik genopstod med kundeporteføljen intakt.

Relevante links:
Visionik Interactive TV
Arab Radio & TV (ART)
IBC?s oversigt over priser i 2001
EMMA-websted

Læses lige nu
    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    Sikkerhed | Aarhus C

    Executive roundtable: Cyberrobusthed i praksis

    Cyberangreb rammer driften. NIS2 og DORA kræver dokumenteret gendannelse under pres. Få konkret metode til at teste, måle og bevise robusthed på tværs af cloud, SaaS og leverandører. Deltag i lukket roundtable med Commvault og Hitachi.

    Digital transformation | København Ø

    Sådan etablerer du digital suverænitet

    Digital suverænitet afgør kontrol over data, systemer og afhængigheder i Danmark. Computerworld samler Dansk Erhverv og IBM-eksperter om konkrete arkitekturvalg, governance og platforme, der sikrer reel kontrol. Få overblik og handlekraft.

    Sikkerhed | Online

    Cyber Briefing: AI kan udnytte dine VPN‑svagheder og lække dine data på sekunder

    AI-agenter arbejder konstant og i maskinhastighed. Klassiske VPN-modeller mister overblik, kontrol og sporbarhed. Hør hvordan adgang, handlinger og automatisering sikres i en AI-drevet virkelighed. Tilmeld dig nu

    Se alle vores events inden for it

    Djøf

    Data Engineer

    Københavnsområdet

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Nye kolleger søges til IT Stab i Forsvaret

    Midtjylland

    Navnenyt fra it-Danmark

    Mark Michaelsen, teknisk systemejer og projektleder hos Aarhus Kommune, har pr. 26. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Mark Michaelsen

    Aarhus Kommune

    Thomas Morville Helmert, chefkonsulent hos Rigspolitiet, har pr. 28. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse
    Immeo har pr. 1. februar 2026 ansat Claes Justesen som Principal. Han kommer fra en stilling som Director hos Valtech. Nyt job