IT-branchen vil hindre copyright-afgifter

Tre IT-brancheforeninger vil afskaffe afgifter på blankmedier og for alt i verden undgå hardware-afgifter, der skal kompensere kunstnerne for indtægtstab. Om fire år bør teknologien sikre direkte afregning mellem brugere og kunstnere, siger organisationerne.

Tre organisationer for virksomheder i IT-branchen er gået sammen i et forsøg på at sætte dagsordenen for, hvordan afregningen af copyright til udøvende kunstnere og andre rettighedshavere bør foregå i fremtiden. Formålet er at få afskaffet de nuværende afgifter på for eksempel CD-R, DVD-R og hukommelseskort til kameraer og for alt i verden undgå fremtidige afgifter på hardware.

Brancheorganisationen Forbruger Elektronik (BFE), Dansk Industris IT-arm ITEK og IT-Brancheforeningen opfordrer Folketinget til at afskaffe den nuværende ordning med Copy-Dan-afgifter om fire år. Politikerne på Christiansborg diskuterer i øjeblikket en revision af den nuværende ordning.

IT-branchens organisationer mener, at de udøvende kunstnere og andre rettighedshavere skal bruge de fire år på at indføre IT-løsninger til styring af copyright. Systemer der sikrer, at brugerne betaler rettighedshaverne for det, de bruger.

Afgift på muligt brug

De nuværende afgifter på blanke medier som CD-R, DVD-R og hukommelseskort til kameraer svarer til, at brugerne skal betale for kopier, som de kunne lave. Og direktøren for BFE Allan Bugge mener, at afgifterne har skadet salget af blankmedier i Danmark.

? Loven er utidssvarende og kan bruges til at opkræve afgifter, som ingen havde fantasi til at forestille sig i 1992. Her blev loven gennemført som kompensation til rettighedshavere for piratkopier lavet på blanke video- og kassettebånd, der er single medier, som kun kan bruges til at kopiere ophavsretlig beskyttede produkter, siger Allan Bugge.

Bremser konvergens

Men den nuværende model for afregning af copyright med rettighedshavere bremser også sammensmeltningen af radio, tv og internet til én ny kommunikationsform. Og IT-branchen frygter, at fænomenet med copyright-afgifter skal sprede sig fra blankmedier til hardware i takt med denne sammensmeltning.

? Kravet til kulturminister Brian Mikkelsen er en deadline for afskaffelse frem for en revision. På den måde giver vi alle parter en chance for at ændre betalingsformer. Og vi skal gøre alt for at undgå afgifter på hardware, siger direktør Tom Toksverd, ITEK.

Hollywoods kamp

Forsøget på at kickstarte copyright-debatten i Danmark og Europa kommer samtidig med, at USA er midt i en diskussion mellem politikere i Washington samt film- og musikindustrien i Hollywood om betaling for rettigheder.

Hollywood-virksomhederne mener, at IT-branchen bør tvinges til at indrette hardwaren, så den tager højde for afregning af copyright. Mens IT-virksomhederne mener, at rettighedshaverne selv bør etablere de nødvendige betalingsordninger.

Betalingsordninger og styringen af copyright-afregningen eksisterer allerede. Hos Microsoft fortæller marketingdirektør Finn Morsing, at digital rights management (DRM), som begrebet hedder på engelsk, er en del af strategien i Microsoft Media.

Skal være nemt

? Vi har det synspunkt, at DRM skal være nemt. Derfor skal det være indbygget i de løsninger, vi bruger i det daglige, siger Finn Morsing.

IBM har i electronic media management-systemet en anden af de løsninger, som IT-branchens organisationer mener, at rettighedshaverne kunne bruge til at etablere betalingsordninger. Men uden et politisk stop for afgifterne er organisationerne overbevist om, at der ikke sker noget.

I EU-regi skal alle de 15 medlemslande i år gennemføre copyright-ordninger. Siada El Ramy fra IT-organisationernes europæiske paraplyorganisation frygter, at implementeringen af EU-lovgivningen vil blive brugt som et påskud til at indføre nye og højere afgifter på blankmedier, harddiske og meget andet.

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworld

Læses lige nu

    Event: Årets CISO 2026

    Sikkerhed | København

    Vi glæder os til at løfte sløret for flere detaljer til denne konference. I mellemtiden kan du tilmelde dig og dermed have tidspunktet reserveret i din kalender.

    22 oktober 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Dan Toft, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med digitalisering med Microsoftplatformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Han er uddannet datamatiker. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365 og SharePoint udvikling. Nyt job

    Dan Toft

    Pinksky ApS

    Alexander Hoffmann, SVP, Technology & IT hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Tech, IT & Security. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede den fortsatte udvikling af en mere integreret og software-drevet infrastrukturplatform. Forfremmelse

    Alexander Hoffmann

    GlobalConnect

    Den danske eID-virksomhed Idura har pr. 1. april 2026 ansat Kari Lehtimäki som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med at styrke kendskabet til Iduras løsninger i Finland samt fremme samarbejdet med økosystemet omkring det finske Trust Network. Han kommer fra en stilling som Salgschef hos Telia Finland. Han er uddannet uddannet civilingeniør (M.Sc. Tech.) og medbringer ledelse, markedsindsigt og praktisk erfaring. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og forretningsudvikling inden for Telias trust services-forretning. Nyt job

    Kari Lehtimäki

    Den danske eID-virksomhed Idura

    Pinksky har pr. 1. maj 2026 ansat Alexander Skou Henkel, 39 år,  som Rådgivende konsulent. Han skal især beskæftige sig med optimering af forretningsprocesser i Microsoft platformen. Han kommer fra en stilling som IT forretningskonsulent hos Evobis ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling i Microsoft platformen. Nyt job