Der var engang, hvor der ikke fandtes reklamer, men det er så længe siden, at der ikke er nogen levende mennesker, der kan huske det. For mere end et århundrede siden var reklamen allerede blevet hverdag i aviser og på plakater. I det 20. århundrede viste reklamen sig på kuglepenne og tv-kanaler, og i 1980?erne blev reklamer båret med stolthed på tøjet.
I 1990?erne dukkede reklamerne op på det spirende Internet, men her var modtagelsen noget mere kølig. Kølig er måske ikke det rette ord, for vreden over de digitale reklamer blussede op, og der gik ikke længe før e-mail-reklamerne blev opkaldt efter Monty Pythons berømte sketch om Spam.
Spam er en billig måde at reklamere på. Man kan med meget få midler nå ud til tusindvis eller ligefrem millioner af mennesker over hele verden. Der skal ikke fældes nogen træer eller bruges tryksværte. Alligevel er der langt mellem dem, der tør sige, at reklamer i e-postkassen er lige så naturlige, som dem avisdrengen afleverer.
Opskriften på spam
Hos den lille IT-virksomhed Macroware i Odense, leverer de hovedsageligt Navision-løsninger og udvikler produkter til internet. På de elektroniske varehylder finder man også et program, der kan bruges af firmaer til at udsende reklamemateriale pr. e-mail.
? Det startede med, at vi udviklede nogle systemer, som kunne koble op til kundernes postprogram, så det for eksempel var muligt for kunden af udsende e-mails til deres kunder ved at lade Navisions software snakke med Outlook, fortæller direktør og stifter af Macroware, Torkil Poulsen.
? Vi så, at det var besværligt for firmaer at skaffe alle de e-mail-adresser, de gerne ville sende e-mails til. Så vi arbejdede videre med idéen og lavede så den e-mail-robot, vi nu er begyndt at sælge, siger Torkil Poulsen.
E-mail-robotten, som Macroware sælger, kan selv skaffe e-mail-adresser og sende e-mails til dem. I programmet søger man på søgemaskinen Altavista efter for eksempelvis alle danske hjemmesider med ordet ?plast?. Programmet går derefter i gang med at gennemsøge de 13.437 fundne sider for e-mail-adresser. Tre kvarter senere har man 9.099 e-mail-adresser, som man kan sende sit budskab til. Lidt over en time senere har programmet afsendt de 9.099 e-mails.
Grøn reklame
Torkil Poulsen ser ingen problemer i at have et program på hylderne, som kan bruges til at udsende spam.
? Vi opfordrer vore kunder til at følge lovgivningen. Den er forskellig fra land til land, og det danske system er stift og gammeldags, men vi holder fast i det for at bevare arbejdspladser til trykkere og postbude. I USA har de en anden lovgivning, som giver amerikanske virksomheder en fordel. Hvorfor skal de have lov at være foran? spørger Torkil Poulsen.
I Danmark er det forbudt at sende uopfordret reklame pr. e-mail til danske forbrugere og virksomheder uden deres samtykke. De danske virksomheder, der alligevel vil markedsføre sig på det danske marked på den måde, kan dog gøre det alligevel. Hvis budskabet pakkes ind i for eksempel en konkurrence er det ikke længere ulovligt.
? Spam er den billigste måde at nå ud til 100.000 mennesker på. Det tager kun et par timer med et stykke software til 8.000 kroner. Hvis man skulle trykke 100.000 reklamefoldere, ville det koste meget mere. Og der skal ikke fældes nogen træer til papir eller bruges benzin på at køre dem ud, siger Torkil Poulsen.
Spam virker
Spam er upopulært, men ikke blandt alle, og ifølge Torkil Poulsen virker spam ? ligesom alle andre former for reklame og markedsføring.
? Vore kunder fortæller, at de den første dag modtager en storm af utilfredse henvendelser fra folk, der ikke vil modtage det. De næste par dage tynder det ud i de utilfredse, og i stedet får de fyldt ordrebøgerne, siger Torkil Poulsen.
De utilfredse modtagere kan, som loven kræver, bede om ikke at modtage yderligere materiale fra virksomheden. De adresser, der ikke må sendes til, bliver gemt på Macrowares server, hvor systemet hostes.
? Det er næsten altid fra IT-virksomheder, at klagerne kommer. Så dem forsøger vi at blokke fra programmet på forhånd, så vi slipper for klagerne, siger han.
Macroware har solgt e-mail-robotten til syv danske virksomheder. Uden at gøre reklame for produktet.
? Når vi er helt færdige med at teste det, så kan vi jo spamme 10.000 virksomheder i USA med vores tilbud, siger Torkil Poulsen.
