Torsdagens aviser om IT

Millionkrav på vej efter Memory Cards konkurs. Firmaer betaler for deres kunders internet.

Millionkrav på vej efter Memory Cards konkurs

Den daværende bestyrelse for det konkursramte århusianske IT-selskab Memory Card Technology risikerer at få en erstatningssag til mange millioner kroner på halsen. Ifølge dagbladet Børsen er boets kuratorer ? de advokater, der er i færd med at udrede trådene efter konkursen ? færdige med deres undersøgelser, og de er nået frem til, at der kan gøres et erstatningsansvar gældende. Mod hvem eller hvor stort kravet bliver, ønsker de dog ikke at oplyse. Ifølge Børsens oplysninger har selskabets tidligere ledelse tegnet en samlet ledelsesansvarsforsikring på 50 millioner kroner. Jyllands-Posten skriver, at der også er et krav på vej mod selskabets revisorer. I bestyrelsen for Memory Card Technology sad blandt andre Kjeld Ranum og John Trolle, der i dag har skiftet navn til Rasmussen. (Børsen/ Morgenavisen Jyllands-Posten)

Firmaer betaler for deres kunders internet

Det europæiske internetselskab Tiscali lancerer nu en tjeneste i Danmark, der gør det muligt for virksomheder at betale deres kunders internetregning, når kunderne benytter virksomhedens hjemmeside. Det samme bliver muligt for landets kommuner, når borgerne skal hente oplysninger på kommunens netadresse. Den nye service har fået navnet Intelligent Internet og er i første omgang rettet mod Tiscalis 150.000 danske modemkunder. (Berlingske Tidende)

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Renewtech ApS har pr. 1. april 2026 ansat Boris Sudar som Senior IT Specialist. Han skal især beskæftige sig med at sikre, at Renewtech cloudbaseret infrastruktur fortsætter på sit højeste niveau, mens han også skal drive system udvikling. Han kommer fra en stilling som Senior IT Specialist hos Eurowind Energy. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365, Intune og sikker endepunktsstyring for hybrid og cloudbaseret infrastrukturer. Nyt job

    Boris Sudar

    Renewtech ApS

    netIP har pr. 1. juni 2026 ansat Heidi Winther som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Herning. Hun kommer fra en stilling som IT-Supporter hos Holstebro Kommune. Nyt job
    Oliver Dirks-Steinmoen, softwareudvikler hos Folketingets administration, har pr. 30. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Oliver Dirks-Steinmoen

    Folketingets administration

    Freja Egelund Grønnemose, junior automation developer hos WITRICS A/S, har pr. 16. juni 2026 fuldført uddannelsen diplomingeniør i softwareteknologi (B.Eng Software Technology) på Danmarks Tekniske Universitet - DTU. Færdiggjort uddannelse