13.000 tons mælk malkes der ud af yverne på køerne i danske stalde hver dag. Men inden man kan købe det som letmælk, yoghurt, ost og creme-fraiche i butikkerne, er der en lang række processer, der skal klappe.
Transport, forarbejdning, kommunikation, betalinger og meget mere bringer mælken fra ko til køleskabet derhjemme. Og IT infiltrerer, automatiserer og effektiviserer mange trin undervejs på ?mælkevejen?.
46-årige Carsten Vig Hansen har i tolv år arbejdet som systemudvikler i Europas største mejeriselskab, Arla Foods, der sidder på 90 procent af mælkeproduktionen i Danmark. Arla har samlet alle sine 140 danske IT-folk i et IT-center i udkanten af Århus.
Arla bruger ERP-systemet SAP R2 (snart R3), og Carsten Vig Hansen udvikler og vedligeholder blandt andet ordre- og salgssystemer med værktøjet ABAP.
Mælken skal ud
Carsten Vig Hansen er medansvarlig for, at 120.000 daglige mælkevare-bestillinger ? ordrelinier kaldes det ? kommer frem til Arlas mejerier fra små og store dagligvarebutikker i hele landet.
? Hvis kæden hopper af et eller andet sted, bliver jeg ringet op om aftenen eller om natten. Så er det op til mig at finde ud af, hvor der er problemer og sørge for, at de bliver løst, Jeg skal reagere hurtigt, tage nogle beslutninger og vurdere, om det er det rigtige, jeg gør. Når det er klokken tre om natten, er det jo træls. Men det skaber også afveksling og spænding i mit arbejde, at jeg ikke rigtig ved, hvad dagen bringer, fortæller Carsten Vig Hansen.
Sammen med fire kolleger er han vagt på IT-systemerne. Arla Foods samarbejder med DMdata og LEC om driften.
Carsten Vig Hansen føler et stort ansvar for, at alting kører. For det kan få konsekvenser for mange, hvis noget går i koks i mælkens bagvedliggende IT-systemer.
| Carsten Vig Hansen |
Man skal ikke græde over spildt mælk, lyder ordsproget. Men i virkelighedens verden er grund til at ærgre sig og sørge for, at mindst muligt går til spilde. Konkurrencen på mælkevarer er hård og avancen lille.
Forsinkelser kan være en kostbar affære i en branche, hvor mange af produkternes holdbarhed begrænser sig til få dage. Mejerierne har brug for at vide i tide, hvad, hvor meget og hvortil. Og forkerte leverancer koster butikkerne dyrt, når de brænder inde med mælkevarer.
Slutkunderne i supermarkeder og købmænd forlanger friske varer og forventer, at de kan få det, der står på deres indkøbsseddel.
Der er med andre ord meget pres på Carsten Vig Hansen og hans kolleger, hvis IT-systemerne svigter. Går det helt i hårdknude med at få mælkevare-ordrerne fra for eksempel Dansk Supermarkeds butikker igennem, kan Carsten Vig Hansen gribe til en nødløsning, så mælkehylderne ikke står gabende tomme i Netto, Føtex og Bilka næste dag.
? Så kan vi kigge på den forrige uges ordremasse og levere et gennemsnit af den. Men det sker uden skelen til for eksempel vejret, og kan derfor blive en forkert produktblanding og -mængde. I solskinsvejr bliver der solgt mere kærnemælk, for så skal folk have koldskål, forklarer Carsten Vig Hansen.
Mælkevaner
| IT I VIRKELIGHEDEN Computerworld IT Job og Computerworld Online sætter i en artikelserie fokus på IT i virkeligheden. Derude hvor tusinder af IT-folk dagligt tager hånd om systemer, som er med til at holde Danmark kørende, helt uden at de fleste danskere tænker over det. Som regel er det først i det øjeblik, noget pludselig ikke virker, at disse IT-folk får opmærksomhed. Du finder artiklerne i serien i IT Job i Computerworld og på www.computerworld.dk og www.jobworld.dk. |
Kan det ikke være lidt utilfredsstillende, at du kun får opmærksomhed, når systemerne går i sort?
? Nej, det synes jeg ikke. Det er nok, at jeg selv føler, at jeg har gjort det bedste, jeg kunne. Arla har som arbejdsplads også rum til at acceptere, at man må eksperimentere med nogle ting, og at det kan gå galt. Man bliver ikke dunket i hovedet for sine fejl. Hvis man lærer af sine fejl og prøver igen, er det accepteret, synes Carsten Vig Hansen.
Tror du, folk tænker over, at der sidder 140 mennesker og holder IT-mælkevejen kørende?
- Nej, de fleste forbinder ikke IT med mælk. Når jeg fortæller folk, hvad jeg laver, bliver jeg enten overfaldet med en masse spørgsmål om deres private computer, som jeg ikke kan svare på. Eller også går det hurtigt hen og bliver meget fagligt ? og handler ikke om mejeribranchen.
Er der en speciel grund til, at det er i mejeribranchen, du arbejder?
? Jeg er mere edb-mand end mælkemand. Jeg kunne lige så godt være i en anden branche. Men Arla er en meget alsidig virksomhed, hvor man kan prøve mange ting og rotere i virksomheden. For eksempel produktions-IT og arbejde i Arla i udlandet. Det er karrieremulighederne og udfordringer, jeg fokuserer mest på, når jeg skal ansættes et sted.
Carsten Vig Hansen har tidligere arbejdet som befalingsmand i forsvaret. I 1985 blev han uddannet som edb-assistent og fik job som programmør på Datacentralen og i Statoil.
Hvordan reagerer du selv, når du er ude lidt før lukketid og ikke kan få de mejerivarer, der står på din indkøbsseddel?
? Jeg forbander også, at der ikke er mere letmælk. Men jeg er måske mere tolerant, fordi jeg selv arbejder i branchen. Hvis man er den sidste, der kommer ud i butikken, så er det resterne, man får. For der er jo ingen, der vil have frisk mælk, der er to dage gammel. Så kan man sige til sig selv, at du skulle have været afsted en time før, siger Carsten Vig Hansen.
