Grænserne for opretholdelse af privatlivets fred bliver ikke indsnævret ud over det rimelige med en ventet vedtagelse fredag af lovkomplekset, kaldet terrorpakken.
Det fastholder et bredt flertal i Folketingets Retsudvalg med henvisning til de foreslåede regler for omfattende logning af trafikdata vedrørende internetbrug og mobiltelefoni. Det fremgår af udvalgets endelige betænkning.
Det er følgende forslag til nye punkter under paragraf 786, der har ellers har fremkaldt offentlig debat:
? Stk. 4: Det påhviler udbydere af telenet eller teletjenester at foretage registrering og opbevaring i 1 år af oplysninger om teletrafik til brug for efterforskning og retsforfølgning af strafbare forhold. Justitsministeren fastsætter efter forhandling med ministeren for videnskab, teknologi og udvikling nærmere regler om denne registrering og opbevaring?.
I høringssvar til Retsudvalget har borgerrettighedsforeningen Digital Rights og IT-Brancheforeningen kritiseret paragraffen for at være retspolitisk betænkelig ved at give politiet vidtgående adgang til fortrolige meddelelser ? uden at der foreligger konkrete sigtelser.
Endvidere har de to foreninger kritiseret bestemmelserne for at mangle klare definitioner på, hvad trafikdata er, og hvad der skal til for, at politiet kan få udleveret trafikdata et år tilbage.
De overvejelser har flertallet i Retsudvalget også været omkring, men Socialdemokratiet, Venstre, Det Radikale Venstre og Kristeligt Folkeparti mener, at der er en rimelig balance mellem efterforskning af alvorlig kriminalitet og privatlivets fred.
Partierne understreger, at lovforslaget i deres optik kun skal sørge for opbevaring og registrering af trafikdata ? ikke indholdet af kommunikationen. Netop det sidste har IT-Brancheforeningen ellers påpeget med henvisning til opbevaringen af brevhovedet med til- og fra-felterne - og emnelinien, der siger noget om indholdet.
Vil godt vente på detaljer
Detaljerne for hvad trafikdata er, kan politikerne også godt vente på, fremgår det af betænkningen. Flertallet peger på, at justitsminister Lene Espersen (K) har lovet at få disse detaljer på plads ? og dernæst fremlægge dem for Retsudvalget for at høre udvalgets mening.
Ministeren har forklaret, at detaljerne skal diskuteres med internet- og teleudbyderne for at skabe fuld klarhed over de tekniske aspekter.
Det har der bare ikke været tid til endnu, hvis loven skulle vedtages inden Folketingets sommerferie. Det svar fik Retsudvalget ? og det har flertallet noteret sig.
Men det er blevet kaldt et hastværk af IT-Brancheforeningen og Digital Rights ? og den argumentation bruger venstrefløjen, SF og Enhedslisten, også som begrundelse for, hvorfor de to partier stemmer mod en ændring af reglerne.
- På den baggrund er det utilfredsstillende, at gennemførelsen af lovforslaget skal ske med en sådan hast, at justitsministeren i flere svar må tilføje, at tiden forhindrer en grundig besvarelse, hedder det i de to partiers mindretalsudtalelse.
Alle kommentarer til de dele af terrorpakken har dog ikke været kritiske. Således har IT-professor, dr.jur. Mads Bryde Andersen den 31. januar i Computerworld udtalt, at han ikke fandt, at der var tale om nye regler ? blot udvidelse af de eksisterende.
Lovforslaget åbner også for brug af såkaldte snifferprogrammer ? installeret på mistænktes computere ? der overvåger net-kommunikationen. Det vurderede Mads Bryde Andersen var rimeligt. Han henviste til en sag, hvor en dommer afviste overvågning af en hel opgangs brug af en ADSL-forbindelse, fordi det ramte andre end den mistænkte.
- Det sker ikke med et snifferprogram, påpegede han.
Lovforslaget bliver sendt trediebehandling og endelig vedtagelse kl. 9 på fredag.
Relevante links:
Lovforslag L35
Retsudvalgets betænkning om L35
