Det lyder flot, når regeringen trutter i trompeten, for at Danmark skal være en førende IT-nation. Vel var planerne vage, men vi var da mange i branchen, der tillod os at tro på visionerne.
Så meget større er skuffelsen, når det få måneder senere viser sig, at de danske internetvirksomheder er udsat for konkurrenceforvridning af en offentlig virksomhed, der tilmed slår på sine særlige privilegier i sit udbudsmateriale. Det havde vi ikke ventet under en borgerlig regering!
I internetbranchen er DIXen en hjørnesten. Det er nemlig det centrale officielle internetknudepunkt, som forbinder danske brugere med internationale net.
Uni-C har i nogle år varetaget driften af DIXen, der fysisk er opstillet på Danmarks Tekniske Universitet. Det er ikke problemet. Det er en god løsning, at det centrale knudepunkt drives af en uafhængig offentlig instans.
Men hvad der er under alt kritik er, at Uni-C også tilbyder hostingløsninger i konkurrence med de private udbydere på betingelser, som private ikke kan konkurrere med.
Uni-C sælger nemlig hosting til ?såkaldt? kostpris. Uni-C?s kostpris er 1/3 af, hvad det koster private udbydere.
Uni-C kan være så billige, fordi det er lokaler på Danmarks Tekniske Universitet, man hoster fra. Det er prima hostinglokaler med alle de former for sikkerhed og opbakning, man kan tænke sig. Lokalerne er jo indrettet til at hoste DIXen, det centrale punkt med det maksimale sikkerhedskrav. Uni-C udnytter altså de gode forhold omkring den statslige særopgave, hosting af DIXen, til at opbygge en sidebusiness, der er konkurrenceforvridende.
Ikke alene underbyder man konkurrenter, der skal fungere på almindelige forretningsmæssige vilkår ? man bruger nærheden til DIXen som et salgsargument, og det er et argument, der virker, skulle jeg hilse og sige. Al seriøs internettrafik skal passere DIXen, og hvad kunne være bedre end at blive hostet tæt op til DIXen og så til en billig pris.
Ifølge Uni-Cs direktør Dorte Olesen er det nødvendigt for Uni-C at have private kunder for at kunne opretholde et serviceniveau, der giver hovedkunderne, uddannelsesinstitutionerne, State-of-The Art løsninger. Det primære formål med private kunder er udvikling af medarbejderne. Uni-C tillader sig derfor den luksus at underbyde private udbydere ene og alene for at kunne udvikle sine medarbejdere.
Resultatet er desværre grov konkurrenceforvridning og misbrug af den privilegerede rolle som operatør af DIXen.
Det er som om, Uni-C ikke kan forstå, at når man bruger en kostpris, der er urealistisk lav, umuliggør man at andre kan udføre opgaven. Vi andre skal jo betale anlægsomkostninger, drift og lønninger ud af indtægterne.
Det er ikke første gang, at diskussionen om offentlige institutioners konkurrenceforvridning er oppe, og det bliver desværre nok heller ikke sidste gang.
Dette eksempel viser, som mange andre eksempler, at der dels ikke er særlig god kontrol fra det politiske system med de offentlige institutioners virke på markedet, og at der i institutionerne selv enten er en udtalt foragt for eller mangel på forståelse for private virksomheders markedsbetingelser.
Regeringen ønsker, at vi skal være en førende IT-nation. Det er derfor paradoksalt, at det tillades offentlige institutioner, at konkurrere private virksomheder ud af markedet på unfair betingelser.
Vi kan jo ikke udvikle den nødvendige kompetence på sådanne betingelser. Regeringen skyder på denne måde sin ambitiøse plan i foden ? og det er da skudt i hovedet!
Tina Lerche er administrerende direktør i virksomheden Wingercom.
