Avatar billede Substandard Novice
05. januar 2018 - 13:28 Der er 7 kommentarer

Feedback på substandard.org (seo spam)

Hej Eksperter,

Jeg vil mægtig glad, hvis jeg kunne få noget konstruktiv kritik af vort site https://www.substandard.org/danish-list-of-web-spam-sites.html

Sitets sigte er, at gøre det gennemskueligt, hvilke sider(splogs), der linker til hvilke sider(moneysites) med det formål, at rangere disse moneysites bedre på Google, Bing m.fl.

Vi har haft rigtig meget fokus på, at lave botter og databaser, så design og brugervenlighed mangler nok en del. Hvad kan gøres bedre ?

Fyr løs !
Avatar billede Slater Ekspert
05. januar 2018 - 14:12 #1
Hvem er målgruppen?

Jeg er da rimelig computerkyndig, og jeg fatter ikke et kvæk af, hvad jeg ser på.
Hvad er et PBN? Hvad betyder datoen? Hvad betyder det for et domæne at stå på denne liste? Er ejerne bevidste spammere eller er siderne inficerede med malware der spammer?
Hvad betyder træet? Der er en parent og nogle children, men hvad betyder det forhold? Osv.

Hvis målgruppen udelukkende er en intern gruppe af mennesker, som allerede ved hvad disse ting betyder, så er det naturligvis nok fint. Er det nogen andre, så har det nok brug for rigtig meget mere forklaring og visualisering af betydningen.
Avatar billede Substandard Novice
05. januar 2018 - 14:40 #2
Hej Slater,
Tak for din tid.

Målgruppen er ikke klart defineret. Det er nok mest til folk med interesse i søgemaskiner og mekanismerne. Man kan jo håbe, at Google også ser det en gang.

PBN er "Private Blog Network". Det vil sige, at ét firma/person opsnapper domæner, når disse ikke bliver betalt længere. Så hælder De deres eget indhold på. Som oftest kun med det formål, at game søgemaskinerne via links til andre sites.

Siderne, der står på listen er identificeret af mindst 2 mennesker som værende "kun lavet med formålet, at linke ud". I rapporten kan man se alle links i detaljer.

På forsiden er der lidt mere info om, hvad vi gør og hvorfor.

Datoen er tidspunktet, hvor vores software har gennemgået sitet.

Men enig i, at det selvfølgelig burde fremgå.

Takker for din feedback. Det er skrevet på to do:-)
Avatar billede leuven Praktikant
12. januar 2018 - 13:13 #3
Jeg arbejder rigtig meget med SEO, og er også af den overbevisning, at der bør ryddes op i dette marked.

Dog tænker jeg det umidddelbart burde gøres af folk, der ved hvad de snakker om!!

Med det mener jeg, at i jo totalt blander pære og bananer.......
Jeg har selv arbejdet meget med PBN, og meget af det i her direkte/inddirekte skriver er PBN, er eksempelvis affiliate sites.

Tænker jeres troværdighed ville være noget større, hvis i ville gøre jer den umage, at skrive lidt om jer selv, hvad er jeres baggrund, hvor har i jeres viden om SEO fra, ja hvem er i?

Udover det, så er det jo en meget sjov liste at få udarbejdet, men den skulle måske være lidt mere relevant og troværdig, hvis I forstår, hvad jeg mener.

Som udgangspunkt kunne i jo bare være nogle der selv lavede det samme bras selv, men bare vil have fokus flyttede over på jeres konkurrenter ;-)

Mvh
Michael
Avatar billede Substandard Novice
12. januar 2018 - 22:47 #4
Hej Leuven,

Jeg kan garantere dig 100% for at vi på ingen måde arbejder med SEO eller anden form for markedsføring på nettet.

Betegnelsen PBN er fjernet, da det var for negativt ladet. Det nye ord er "Grid". Netværk om du vil.

Vil du ikke komme med et par eksempler på sites, der KUN er affiliate sites ?

Hvis der er det skal de ikke være på listen.
Avatar billede Alf1 Praktikant
26. januar 2018 - 10:51 #5
Du beder om ærlig feedback? OK, det skal du få: Jeg kender det danske SEO-marked ret godt. Og som Leuven antyder tidligere, vil jeg sige dette lige ud: Jeg er ikke i tvivl om, at I enten er et seo firma eller en leverandør til et seo firma..

Vi kan jo starte med, at Jeres firmadata - og registrant af hjemmesiden for den sags skyld - er skjult som Privacy Domain - ikke ulig mange PBNs...
Dette giver Jer allerede lav eller ingen troværdighed.

Og til spørgsmålet om hvem der er segment for "produktet" svarer du, at det "ikke er klarlagt". Så tænker jeg bare: Hvor mange virksomheder starter op, udvikler et produkt og SÅ begynder de måske at overveje deres segment/om der er et marked?..Nej vel?

Endelig kan jeg se på sitet, at I ikke har en eneste blog med fra nogle bestemte og ellers ret store spillere på markedet. Til gengæld har I fundet ALLE en stakkels cykelforhandlers blogs, og valgt at offentliggøre disse.. Er I overhovedet sikre på om dette er lovligt?. For I ved forhåbentligt godt, at det ikke er ulovligt at have en masse blogs eller at lave SEO?.

Jeg ved ikke om planen er at I - hvad enten I er et seofirma eller en leverandør til et - ville bruge dette til at drille konkurrenter/fremme egne SEO.værktøjer?. Det er jo ingen hemmelighed, at der hersker en tvivlsom moral hos nogle af branchens aktører.

Men det der forarger mig mest er, at I samtidig hænger kunderne - som nu førnævnte cykelhandler - ud. ikke at jeg tror på, at hans blogs bliver mindre værd i Googles systemer, fordi et "system" som jeres synes det. Men om ikke andet får I da lige foræret hans konkurrenter de SEO-værktøjer, som han formodentlig har brugt mange penge på. Det finder jeg decideret usmageligt.

Som SEO-værktøj betragtet, har jeg ingen fidus til jeres produkt. Dels fordi I ingen troværdighed har, og dels grundet tidligere omtalte totale fravær af blogs fra store aktører - hvis de ikke er udeladt bevidst, så er jeres system jo bare ikke ret godt..

Der findes idag et godt værktøj til at undgå at placere links på spam/dårlige sites. Moz.com - et stort, anerkendt og uvildigt selskab med offentligt ejerskab - har udviklet Moz Spam score. Og her er INGEN udeladt/trukket frem: Alle sites de kender til har en spam score mellem 0 og 17. Dette værktøj vil jeg gerne anbefale til dem der har en seriøs interesse i området.
Avatar billede Substandard Novice
26. januar 2018 - 15:42 #6
Hej Alf.
tak for dine betragtninger.
Jeg ved ikke, hvordan jeg kan overbevise dig om, at vi på ingen måder interesserer os for enkelte SEO firmaer eller enkelte cykelhandlere.

Ej heller er vi på nogen måde involveret i SEO eller cykelhandel.

Vi er heller ikke et firma. Vi er 5 enkeltpersoner. Ideen fik en af os foræret af en anden almindelige bruger af søgemaskiner, der faldt over fænomenet tilfældigt.

Jeg selv og et par bekendte undersøgte omfanget af interesse og lavede så små programmer, der kiggede på sammenfald af links. Vi er så endt ud med det her. Det er da langt fra færdig og bliver det nok aldrig. Det er på ren og skær hobbyplan, men crawlere og DB er jo ret billige i drift, når først de er sat i arbejde.

Jeg synes det arbejde vi har lavet viser et problem med måden, hvorpå sites bliver placeret i google.

Hvis du har kendskab til blogs, der linker do follow i stor stil så send dem ind via formularen på hjemmesiden. Vi er hamrende ligeglade med hvem, der ejer de sites. Det er sitene, der skaber problemet. Og hvis de opfylder kriterierne kommer de i vort index - blogs, der linker do follow unaturligt - det vil sige til en hel masse firmasider.

En klar opfordring: Hvis du ser en blog, der linker unaturligt. Så send informationerne. Så kommer den med garanti på listen, hvis den opfylder kriterierne. Uanset, hvem der står bag. Det kan vi iø i mange tilfælde ikke se og heller ikke noget vi bruger meget tid på, at finde ud af. Men vi har som nævnt meget tydeligt INGEN interesse i nogle som helst form for SEO, så send det ind, så skal jeg bevise det for dig.

Vi viser det eksakt som det er - hverken mere eller mindre. Det du ser når du klikker på et linktræ eller en rapport er sådan søgemaskiner og browsere ser det.

Vores software kæder så tingene sammen, så man kan se, at der også er sammenfald i den måde der linkes ud på.

Det er ikke ulovligt, at have mange blogs eller lave SEO. Det tror jeg heller ikke vi hævder ?

Men der er vel ingen tvivl om, at det påvirker søgeresultaterne, hvis en blog linker do follow ud til forskellige andre sites. Og jo flere blogs et netværk består af jo mere  påvirker det søgeresultaterne.

Det er iø ikke et SEO værktøj. I hvert fald ikke tiltænkt.

Det er helt simpelt information om, hvilke blogs der linker do follow til hvilke sites.

I forhold til vores privacy, så er var vi jo klar over, at vi ikke ville blive voldsomt populære, selvom vi stadig kun "viser det som det er".

Vi synes ikke det er fair, at nogle netværk har indflydelse på eks. 200 domæner eller mere og linker dem til ét site, hvis det kun er for at påvirke søgemaskinerne. Skal konkurrenterne så registrere 210 domæner ? og om 5 år er vi så oppe på 500 domæner ? Hvad med om 10 år ? Det er sku da skruen uden ende.

Det er ikke godt for hverken Co2 regnskabet eller forbrugerne.
Avatar billede Alf1 Praktikant
27. januar 2018 - 09:07 #7
Hej igen.

Jeg mener fortsat at I - af alle de grunde jeg tidligere anførte - har et klart troværdighedsproblem. Jeg tror næppe I ville risikere liv og lemmer ved at stå ved hvem i er, SEO firmaerne er altså helt almindelige virksomheder😊.

Jeg tror heller aldrig, at jeg tidligere har oplevet nogen som IKKE er en del af branchen udvise så passioneret en interesse for et SEO værktøj, som I gør...

Derudover halter jeres argumentation for mig. I mener at PBN blogs vildleder forbrugerne med deres anbefalinger. Men så kan du jo sige det om al markedsføring, og i øvrigt skriver i også selv, at disse slet ikke ønsker læsere...

I mener heller ikke det er fair. Men fair og frie markedskræfter er vel i sagens natur uforenelige. SEO teknikker udvikles og ændres hele tiden, men i bund og grund handler det om virksomhedernes behov for at være så synlige på google for kunderne som muligt.

Det eneste alternativ til SEO, er som bekendt at købe annoncer på Google. Her finder nøjagtigt samme kapløb af sted, blot i form af stadig stigende priser pr. click. Her vil firmaerne med størst budget altid vinde. Er det mere fair?

Du adresserer heller ikke min pointe ift. cykelhandleren?. Manden kæmper for sin plads i markedet, og gør intet ulovligt. Er det så fair, at I hænger ham ud og deler hans SEO med konkurrenterne?.

Af samme grund kunne jeg ikke drømme om at indsende blogs fra de aktører, som glimrer ved deres fravær på jeres liste. Dels har jeg ikke behov for at angive nogen, heller ikke hvis jeg personligt ikke bryder mig om deres værktøjer - så længe det ikke er ulovligt.

Lad os blot være enige om at være uenige.
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester