Avatar billede Uvanga Ekspert
16. februar 2018 - 12:53 Der er 1 kommentar og
2 løsninger

SSD Don't - men hvorfor?

Jeg er den lykkelige indehaver af SSD på min PC, og blevet gjort opmærksom på disse råd:
Don’t defrag
Don’t wipe
Don’t use with win XP / win vista
Don’t disable trim
Don’t fill 100% (75% recommended)
Don’t write constantly to SSD
Don’t store large infrequently accessed files

Er der nogen der forklare hvorfor de enkelte ting ikke anbefales? Især de tre sidste er jeg i tvivl om hvorfor skulle være et issue.
Avatar billede Slater Ekspert
16. februar 2018 - 13:04 #1
De fleste af de ting besvares af, at sektorer på SSD'er kun kan skrives/læses til et vist antal gange før de ikke duer mere. Samtidig har en SSD ikke et fysisk læsehoved som en harddisk, og derfor gør fragmentering ingen forskel - altså, om den skal læse en fil fra ét sted eller mange forskellige steder på SSD'en har intet at sige, da der ikke er en mekanisk arm der skal bevæge sig rundt.

Derfor:
- Defragging slider på disken og hjælper intet.
- Wiping er at skrive mange gange til samme område, og slider derfor meget på disken.
- Jeg ved ikke hvad problemet er med XP/Vista, men dem bruger ingen vel mere alligevel.
- TRIM begrænser skrivninger til disken ved sletning.
- Når sektorer begynder at blive slidte, kan SSD'en automatisk overføre data til andre sektorer, og markere de slidte sektorer som defekte. Disken mister altså langsomt plads, men virker stadig. Det kan den dog kun hvis der er plads fri, derfor helst ikke fylde den helt. 75% lyder dog som en for stor margin.
- Skriv ikke konstant siger sig selv.
- Det med store filer ved jeg ikke helt. Måske bare fordi det er unødvendigt, eftersom SSD'ens fordel er hastighed, og disse filer klarer sig lige så fint på en billigere harddisk.
Avatar billede ole_madsen Ekspert
16. februar 2018 - 13:53 #2
Don’t defrag : At flytte data rundt, så den ligger sekventielt, har ingen nævneværdig hastighedsforbedring på en SSD, men vil blot resultere i en masse skrivninger til cellerne.

Don’t wipe: Igen en skrivning til alle celler. Men SKAL man sikre sig at data er slettet, er det dét, eller en komplet kryptering/overskrivning af data der skal til, uanfægtet at det sender SSD´en en skrivning nærmere graven.

Don’t use with win XP / win vista: Disse OS havde ikke TRIM - den kom først med Win7. TRIM sikrer en ensartet skrivning i alle celler, hvor XP/Vista vil skrive på først ledige sted, der dermed slides langt hurtigere end de bagerste celler i blokken.

Don’t disable trim: Samme forklaring som hvorfor XP/Vista ikke er gode ved SSD.

Don’t fill 100% (75% recommended): Et operativsystem har en hel masse små arbejdsfiler, der løbende skrives til, for herefter at blive slettet igen. En næsten fyldt SSD vil bevirke, at skrivningen på de sidste få ledige celler intensiveres, så de slides rigtig hurtigt - er disken 99% fyldt, kan det være et spørgsmål om en times tid, før disken dør.

Don’t write constantly to SSD: Samme tankegang - skrives der hele tiden, slides den hurtigere.

Don’t store large infrequently accessed files: Store inaktive filer fylder godt på disken, og forhindrer dermed et ensartet slid på cellerne. Har man en rigtig stor SSD, er det dog næppe det store problem.

Som tilføjelse kan jeg oplyse, at min erfaring er, at når en celle dør, vil resten af SSD disken som regel crashe ganske kort tid efter. Så backup af data på en SSD er vital. Du vil ikke kunne lave datarecovery selv - det vil de rigtig store firmaer kunne, men så er vi også oppe over kr. 25.000,- grænsen... (erfaret ad flere omgange hos mine kunder).
Avatar billede Uvanga Ekspert
17. februar 2018 - 06:10 #3
Tak for svarene, og god weekend ;-)
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester