Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for forfatterens synspunkter.
Det er fredag, vi har fri fra storrummet, og der er masser af fristende juleøl derude.
Tillige er der nu julesild, juleost, julesnaps med meget mere. Vær godt forberedt på julen for én gangs skyld: Start tidligt, test udvalget, repeat.
Jeg besøgte for eksempel Refsvindinge for nylig og fik en nossebajer/kørestift med, som jeg ikke havde prøvet før: Klovneøl, som er en pilsner med sødme - ikke dårligt sådan en eftermiddag.
Jeg kom også til at købe nogle stykker af deres brunsvigerporter, som smager godt, men VIRKELIG kan ses bagefter på glasset, som man drikker af. Så er I advaret.
Reklame
Vi snupper lige nogle reklamer, før det går løs, for jeg har denne gang flyttet det meste af det it-relevante stof ud i post scriptum-land:
Mit PS handler om at have det sjovt i stedet for kedeligt med ITIL, ISO og AI.
Mit PPS handler om en RYSTET minister, der naturligvis ikke vil røre en finger vedrørende cybersikkerhed. Men jamre, dét kan han.
Mit PPS er min Computerworld-klumme fra 19. januar 2007, som stadig næsten er relevant. Den indeholder i hvert fald en masse forkortelser og regnvejr.
Til sagen! Først en chokerende nyhed, så lidt ros (til mig!) og så er det tid til at sige undskyld (hvis jeg gider) et par gange.
Derpå en grundig status på projekt mogens.ai, hvor bestyrelsen har gjort sig selv til præsidenter, lidt om torsdagsblomsterbuketter og den kommende, nye karakterskala i skolen (really? Oh, yes).
Ikke mere emmmm
Kæmpechok! Jeg faldt over denne chokerende nyhed, der selvfølgelig mødte kritik fra nogen - det gør det meste jo, hvis journalisten leder længe nok.
Denne gang fordi NFA (Nationalt Center for Arbejdsmiljø) har brugt Google’s NotebookLM på en smart måde til at gøre noget materiale tilgængeligt på en moderne måde. Smart i en fart, kunne man sige.
Ærlig talt: Hvis nogen får noget, der normalt ville have været en alenlang redegørelse, komplet med øhhh, emmm (det nye, akademiske øhmmm), og moderne stamning fra nogle velmenende akademikere, kogt ned til fire minutter, som man gider lytte til, så er jeg da komplet, fløjtende ligeglad med, at det er blevet lavet med Google’s fantastiske NotebookLM. Ingen dyr kommer til skade. We will live.
Har I prøvet NotebookLM for nylig? Nu om dage vælger man en eller flere kilder (filer, YouTube-videoer, hvad ved jeg) og beder for eksempel om et lydoverblik, hvor man kan vælge “Kritisk” for at få en podcast leveret, der går materialet igennem kritisk og grundigt.
Tænk, hvis man havde kunnet forberede sig på den mundtlige eksamen på vej derhen på cyklen på den måde, da jeg læste Polit i 1980’erne.
Jeg lyttede til den første episode, og det var fint. Den er her.
Jeg har fået ros - men jeg vil flytte noget
Min fantastiske ven P skrev til mig om sidste uges klumme: “Kære Mogens. Tillykke - hip hurra! Det er nok den bedste klumme, du nogensinde har skrevet. Desværre kommer den ikke til at flytte noget, men godt kæmpet og bliv ved!”
Skriv gerne på mogensxy@gmail.com, hvordan jeg kommer til at kunne flytte noget med mine skriblerier.
Undskyld
Jeg burde have skrevet _allow_resetlogs_corruption = true i sidste uge, da det var den kommando, der reddede Mercedes Benz Danmarks røv, og ikke det sludder jeg skrev.
Jeg fik i øvrigt lov til at låne en fed, fed, fed Mercedes i en weekend som tak dengang i 1990’erne. Den havde termoruder, så de ikke duggede, og alt muligt andet.
Jeg hamrede op og ned ad E45 i Jylland hele weekenden. Tak.
Undskyld? Nix!
Klausul skrev: “En god nyhed: du skal skrive om, at du tog fejl - her er en virksomhed, der lukkede, fordi dens it-systemer gik ned.
Nej, nej og atter nej. Jeg nægter at undskylde for denne nyhed.
Virksomheden mistede ingen kunder, men valgte selv at lukke. Måske kørte den økonomisk dårligt i forvejen? Den betalte ikke den løsesum på 1,1 millioner kroner, som det blev forlangt af banditterne, og jeg er med på, at kunderne muligvis ville prøve at finde en anden leverandør, men reelt kunne de jo lige så godt fortsætte med denne leverandør, da alle deres data alligevel var tabt.
Teoretisk set kunne man også forestille sig, at der ville komme sagsanlæg fra nogle af virksomhedens kunder, fordi alle deres data var forsvundet eller tabt, men sådan en sag tror jeg ikke, at man kunne have vundet i retten.
Jeg vil tro, at virksomheden havde dækket sig passende ind for den slags hændelser i dens kunde-betingelser (det, der i amerikanske kontrakter kaldes Acts of God).
Ingen undskyldning herfra. Ha.
Status på mogens.ai
De to møder, som har været afholdt, har været fantastiske.
Bestyrelsen sagde nej til bare at være en bestyrelse og har i stedet gjort sig til et præsidentielt råd OG valgt en overpræsident, der imponerende nok fik ChatGPT til at skrive referatet, inden mødet var slut og derpå sendte det til os med bemærkningen “Ja, jeg har naturligvis ikke læst det igennem først.”.
Vi kører nemlig AI First, inklusive at referatet fra AI’en forelægger, før mødet er slut - det kunne måske tjene til inspiration for nogle de mange overflødige møder I er med til, der bare kunne have været en email?
Man kan vel hurtigt fortælle AI’en, hvem der skal deltage i mødet, og hvad agendaen er, og så bare bede den skrive en fiktiv dialog mellem deltagerne og på den måde undgå at skulle holde mødet? Bare et forslag…
Næste, store opgave i mogens.ai bliver, at jeg skal slippe af med skraldeafgiften, som Københavns Kommune naturligvis opkræver for bikse, der ikke genererer noget som helst skrald.
Næste præsident-møde er 1. december, hvor jeg skal redegøre for mine storslåede forretningsidéer.
Jeg vil prøve at distrahere dem ved hjælpe af en nano-julefrokost (det er en hemmelighed, så sig ikke noget), men jeg er bange for, at de gennemskuer mig og holder mig accountable alligevel.
Præsidenter er nogle hårde hunde, og hårde hunde nøjes ikke med at bjæffe. I hører nærmere.
Torsdagskoncertbuketten
Det er meget længe siden, at jeg har skrevet om torsdagskoncerter, men jeg har lovet en ven at gøre det.
Årsagen er, at når en solist fra udlandet (eller Danmark) har optrådt i koncerthuset og masser af mennesker er mødt op, klapper og er glade - så plejede man at købe en dusk til solisten. Plejede.
Så oven i de 420.000 kroner, som det minimum må koste at afholde en koncert med orkester og anden bemanding, samt brug af salen, etc. har man naturligvis konkluderet i DR, at denne buket skulle spares væk.
Det minder om dengang man sparede Karen Wulff-småkagerne til møder, hvor der var eksterne gæster med, væk i A/S Storebæltsforbindelsen OG samme uge sendte 18 mand op til Alta i Norge for at kigge på en tunnel. Djævlen er i detaljen.
Karakterskalaen er off the scales
Jeg har samlet mine cirka 300 klummer i en notebook i NotebookLM, og derfor kan jeg med sikkerhed love, at jeg aldrig har skrevet om karakterskalaer før…
Nå, men i torsdags kunne man løfte sløret for planerne om at lave en NY karakterskala herhjemme.
Den eksisterende 12-skala afløste den gamle 13-skala, fordi vi skulle være mere kompatible med udlandets måde at give karakterer på (ECTS), som er A, B, C, D, E og F. Det er sjovt i sig selv.
De mange møder, hvor man omhyggeligt mappede -3 til F og 12 til A, må have været kostelige.
Det logiske ville selvfølgelig have været bare at indføre ECTS, men nej. Vi er verdens klogeste folk og alle vores udfordringer er unikke, så vi KAN ikke lære noget som helst af andre.
Nu viser det sig så, at der er visse ulemper ved dette åndssvage system, så nu vil man lave et nyt, lige så åndssvagt system, hvor 7 bliver til 8, eller noget lignende.
Dødspændende. Kommer virkelig til at gøre en forskel. Når noget ikke virker, så sæt turbo på det. Men indfør for Guds Skyld ikke det internationale system, som alle de andre bruger.
Positive nyheder
I skal danse (specielt tango), male, spille musik eller lave nogle andre, kreative ting - det holder hjernen ung, viser dette studie.
Læser K reagerede på mit og Jims tricket fra sidste uge (lad ChatGPT servere nogle positive nyheder). Se blot, hvad han fik ud af det ved hjælp af Perplexity’s AI-browser Comet:
Tag også lige dén her ret vilde nyhed:
“Et nyt studie i Nature præsenterer et bredspektret modgift mod slangebid, udviklet af Andreas Laustsen og kolleger på DTU. I stedet for den traditionelle, tidskrævende metode med at “mælke” slangegift og immunisere heste mod én gift ad gangen, immuniserede forskerne en alpaka og en lama med gift fra 18 dødelige afrikanske slanger (bl.a. sort mamba, kapkobra og nubisk spyttekobra). Dyrenes immunsystem dannede antistoffer, som kan neutralisere mange forskellige gifte, hvilket peger på en mere universel antiserum-løsning.”
Jeg forsøgte at bruge ChatGPT’s Advanced Voice Assistent til at fortælle mig gode nyheder, mens jeg cyklede over Fælleden forleden, men vindstøjen i mikrofonen gjorde ikke noget godt for det projekt.
Det var ret overraskende, hvad den troede, at jeg bad den om. Jeg må finde på noget andet.
Et prepping-trick
Når vores beredskabsminister ikke rigtigt laver beredskab (se mit PPS) må vi andre jo hjælpe.
Jim bor for eksempel helt derude på landet, hvor der også bor bønder, og har fået et solidt tip af én af dem:
Man kan købe klor-vandrensetabletter, som bruges i landbruget til at rengøre mælkejunger, for næsten ingen penge i beholdere med MANGE i.
Det er den samme type piller, som nogle af os måske kan huske fra militærtiden, hvor vi proppede en lille pille ned i feltflasken og så lavede englehop i nogle minutter for at få det rystet godt og grundigt.
Jeg mindes en demo i auditoriet, hvor sergenten hældte indholdet fra et askebæger i en flaske, puttede klor-tabletten i, rystede - og drak. Klor-piller virker. Én af Jims landbrugs-tabletter passer til 10 liter vand, og opløses på få sekunder. Smart.
Det var dét! Nyd det komplet fantastiske og milde efterårsvejr. Det er da fantastisk at kunne sidde ude på altanen og dele G&T’er i november. Skriv til mig på mogensxy@gmail.com med gode nyheder, tips til beredskabsministeren om cyberforsvar og gode råd til, hvordan jeg kan flytte noget med disse klummer. Og glem ikke, at vi lever i et land, hvor skolerne SKAL registrere det som heldags-fravær, hvis et ungt menneske går til session (Forsvarets Dag). True story. I forvejen får de unge rigeligt med fravær, hvis de bruger det offentlige for at komme i skole. Skål og god weekend 🙂.
PS: Klausul, ISO-9001 og snyd
Klausul: “En anden god nyhed, som du har ret i er, at nogle akademikere skriver til andre om, hvad de bør gøre (i politikker), hvilket er en fejl. Den gode medarbejder skriver, hvad virksomheden faktisk gør i politikker, så er man compliant med et knips, næsten da; for når det, som virksomheden gør, stikker i alle retninger, så er automatreaktionen tit "sådan skal det være, vi kan ikke gøre det anderledes" indtil øverste ledelse skal læse og underskrive det forhold.”
Åh ja, det var altid problemet de tre (!) gange, hvor vi forsøgte at indføre ISO9000 i en biks, som jeg engang arbejdede i.
Det var salgsafdelingen, og dermed ledelsen, der pressede på, fordi Forsvarsministeriet kun ønskede at handle med virksomheder, der var ISO-9000-certificerede.
De to første forsøg strandede IKKE på grund af manglende vilje eller ressourcer, men fordi man på et tidspunkt skulle dokumentere, hvordan salgsafdelingen arbejdede.
Salgsafdelingens formål var jo bare at få så mange penge som muligt ud af kunderne, selvom de kunne nøjes med mindre. Men det kunne man jo ikke skrive i ISO-procedurerne. Eller rettere: Det kunne man jo godt, men som Klausul siger, så vil en ledelse typisk ikke skrive under på, at de er bevidste om det.
Så man startede hver gang et kæmpe arbejde med at få lavet procedurer for sælgerne, der skulle få det hele til at se pænt ud - og dét strandede (nærmere kuldsejlede) til gengæld totalt i fjerde kvartal, hvor der bare skulle smides bokse over hegnet, som man sagde dengang.
I fjerde kvartal dropper man etiske og moralske principper og kompasser for at nå salgsmålet.
Nå, årene gik, og der var ingen ISO9001-certificering.
Til sidst kopierede man en genial idé fra vores kollegaer i et andet land. De havde været igennem den samme proces som os, de var også grundstødt, da de nåede til salgsafdelingen, og til sidst nøjedes de med at certificere Support-afdelingen, som jo var anderledes velorganiseret og dokumenteret end salgsafdelingen.
Så det blev hurtigt besluttet, at det var Verdens Bedste Idé at få Support certificeret.
Jeg var rædselsslagen. Jeg var chef for en del folk, havde travlt (og havde det sjovt), og jeg havde intet ønske om at bruge mit liv på at lave procedurer til glæde for salgsafdelingen.
Løsningen blev, at mine fantastiske folk (gutter og gudinder) ordnede det hele, og at receptionisten ringede til mig, når auditørerne dukkede op, så jeg kunne nå at stikke af gennem en sidedør. Så ringede mine folk, når faren var drevet over.
Det var nok også godt for hele ISO-projektets chancer for at lykkes, at jeg ikke skulle afhøres af auditørerne om procedurer for dit og dat.
Nu om dage er det mig - MIG - der straks rækker hånden op og tilbyder at lave ITIL-procedurer og andre underlige ting, når chefen spørger, for nu får jeg jo bare ChatGPT til at gøre det ved hjælp af nogle interviews, som jeg optager og transskriberer.
Det er blevet sjovt at lave kedelige ting, fordi man skal finde ud af, hvordan man får sine små AI-hjælpere til at udføre opgaven. Man er blevet leder i stedet for træl(s).
Og jeg tænker også, at jeg i dag reelt ville beskrive salgsafdelingens (manglende) metoder og principper - og derpå bede ChatGPT skrive det om, så det kom til at se ud som om man opførte sig etisk og moralsk helt perfekt og havde styr på alt.
Måske med en prompt a la denne (stor tak til J, der har en djævelsk tankegang til tider):
"Nu skal vi kamuflere denne tilgang, så den ser godt ud. I stedet for at sige Minimal Compliance, brug ordet Foundational Maturity. Er der andre måder at kamuflere en minimumstilgang på, så den virker meget mere legitim?"
Lidt ligesom, når man skal udfylde sit MUS-skema og beder ChatGPT formulere en længere tekst, der får det til at se ud som om, at man stadig er helt vildt ambitiøs, brænder for sagen og er drevet af ønsket om at udvikle sig hele tiden - men egentlig bare gerne vil blive ved med at gøre det, som man gør (find flere praktiske tips i mit PPPS nedenfor):
“Hjælp mig med at formulere en tekst til mit MUS-skema, som jeg skal aflevere før MUS-samtalen med min chef. Jeg skal jo udadtil signalere, at jeg vil det hele og lidt til og meget mere, men i virkeligheden vil jeg bare gerne blive ved med at gøre det, som jeg gør”.
PPS: Beredskabsministeren er stærkt imod, at Rigsrevisionen gør noget
Beredskabsministeren er SÅ rystet over, at Rigsrevisionen ligefrem er blevet træt af, at han intet - rien de tout, nichts, nada, nothing - gør ved de ting, de har kritiseret hans ministerium stærkt for i flere år, at han har henvendt sig til pressen.
Det er faktisk ret sjovt læsning.
Han henviser blandt andet til en undersøgelse fra Statens It-råd, der viste en fremgang generelt på cyber-området, og som intet har at gøre med det, som Rigsrevisionen anholder hos fire ministerier.
Det er historisk, at Rigsrevisionen truer med at offentliggøre navnene på de fire ministerier, der intet gør, for at tvinge/skamme dem til det.
Det plejer faktisk ikke at være et problem for det offentlige at hænge private borgere og bikse ud, hvis de ikke gør, hvad de har fået besked på.
Læs interviewet HER og grin og græd. I et stærkt udspil har Computerworld i øvrigt lavet et arrangement specielt henvendt til de fire ministerier, som Rigsrevisionen kritiserer:
PPPS: Min næsten relevante klumme fra den 19. januar 2007
Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den 19. januar 2007.
B.S. Christiansens og Ulrik Wilbeks bøger har været fine at læse. De har præsteret noget fantastisk, og det skal de have ros for.
Jeg er fuld af beundring for deres præstationer med cykel- og håndboldhold, men jeg tager ikke deres gode råd til erhvervslivet alvorligt.
Jeg synes, det er en god ide, at Ulrik Wilbek anbefaler erhvervslivet at indføre ‘timeouts', men det er nok indført så småt de fleste steder inden for de seneste 3-400 år på arbejdspladserne.
Og hvad kan B.S. Christiansen ikke have overset, når han kan leve tæt sammen med et team af cykelryttere uden overhovedet at bemærke de halve og hele timer, de ligger med kanyler i armene hver dag under træningen sammen med super-teamet Bjarne & Bjarne.
De to sportsfolk kommer med samme smøre, som bløde HR-konsulenter promoverer. Det er ting som DBA, BAHHKB og CHV:
- DBA: Vi vil være Danmarks Bedste Arbejdsplads
- BAHHKB: Den enkelte medarbejder skal Blive Alt Hvad Han/Hun Kan Blive
- CHV: Vi har klare mål, vi stiller krav og Coacher Helt Vildt undervejs
Lad os for eksempel alle sammen sætte et mål op for Det Herrens År 2007, der hedder:
"Jeg vil lære at gå i regnvejr uden at dukke hovedet".
Det er da til at forholde sig til. Jeg synes, det er underligt, at alle (inklusiv jeg selv) altid skal kigge ned i jorden, når det regner. Man kan da ligeså godt holde hovedet højt og så få en smule ekstra vand i øjnene.
Så er man pludselig noget helt specielt i forhold til de andre på gaden, og man undgår de værste biler.
Det vil jeg koncentrere mig om i 2007. Når jeg kigger tilbage på 2007 om lidt over 11 måneder, kan jeg sige til mig selv, at jeg nåede mit mål (mit ‘stretch-goal', hvis det har været besværligt), eller at jeg ikke nåede det.
Hvis jeg når mit mål i 2007 - hvad skal jeg så lave i 2008? Ja, så skal jeg have et nyt mål.
Javel, ja. Det giver sørme mening, hva'?
Det er ok at have sådan nogle små, private mål som at ville se sine børn mere eller gå rank i regnen. Det er til at håndtere. Men når vi taler om at blive den første eller største år efter år, så er der tale om tomhed i stor målestok.
Jeg har lige læst bogen ‘Kunsten at være et godt menneske', skrevet af formanden for etisk komité i Sverige. Hans pointe er, at vi har det bedst, når vi kan hjælpe andre - det giver os mening og livsglæde. Når vi hjælper andre, kommer det tilbage mangefold på alle mulige måder. Men vi skal ikke være dumme og lade os udnytte.
Jeg har også for nyligt hørt et FEDT interview i P1 med teologen Jørgen I. Nielsen, der har skrevet bogen ‘Jeg-Automaten'. Han angriber Jeg-kulturen, hvor man altid skal kunne beskrive, hvordan man har det i maven, hvordan man oplevede dette og hint, og hvad man vil gøre ved noget bestemt.
Jørgen I. Nielsen siger blandt andet, at alt det her HR-snak og DBA, BAHHKB og CHV ensretter mennesker. Han anbefaler, at man bare tænker sig om i stedet. Det er stadig muligt, påstår han.
Vi skal udvikle os, og vi skal have det sjovt. Men målet er at kunne være noget for andre, ikke at nå noget for sin egen skyld. Det er bare tomhed.
Held og lykke med PUS (den personlige udviklingssamtale) her i det nye år.
Mogens Nørgaard, administrerende direktør for Miracle A/S
Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.
Har du en god historie, eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?
Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.
