Avatar billede Aaaaaa- Mester
22. februar 2019 - 12:03 Der er 4 kommentarer og
1 løsning

Flettefelt til sum af to andre flettefelter

Jeg kunne godt tænke mig, at to flettefelter (der indeholder tal) blev lagt sammen automatisk ved brug af et tredje flettefelt.

Jeg synes ikke, at jeg kan få det til at virke. Den bliver ved med at skrive Synteksfejl og jeg kan ikke finde fejlen.

Jeg har prøvet med følgende:
1) {=SUM({ MERGEFIELD (det første flettefelt) }+{ MERGEFIELD (det andet flettefelt)}\# "#.##0,00 kr.;(#.##0,00 kr.)"}

og

2) { = { MERGEFIELD (det første flettefelt)} + { MERGEFIELD (det andet flettefelt}\# "###,###"}
Avatar billede Lene Fredborg Ekspert
22. februar 2019 - 12:37 #1
Det kan være svært at vurdere felterne præcist uden at kunne se de rigtige feltkoder. Hvis felterne hedder Number1 og Number2, giver følgende feltkonstruktion:

{={MERGEFIELD Number1}+{MERGEFIELD Number1} \# ".0,00 kr."}

resultater som f.eks.
24,00 kr.
1.025,00 kr.
uden overflødige mellemrum foran ol.

Alle feltklammer lavet med Ctrl+F9.
Avatar billede Aaaaaa- Mester
22. februar 2019 - 13:26 #2
Jeg bliver desværre ved med at få Syntaksfejl :(.

Kan det måske skyldes, at de to flettefelter allerede fletter i formatet "0,00 kr."?
Avatar billede Lene Fredborg Ekspert
22. februar 2019 - 13:49 #3
Min feltkonstruktion er testet, inden jeg postede mit svar, og den virker korrekt med mine data (nogle med og nogle uden decimaler i datakilden).

Jeg har også prøvet at sætte formatkoder ind i begge de to flettefelter – virker stadig. Men der er jo kun grund til at sætte formatet på den samlede værdi, dvs. sidst i konstruktionen, som jeg har vist.

Har du formateringsmærker slået til (Ctrl+Shift+8), så du kan se alle tegn?

Jeg vil foreslå, at du prøver at opbygge feltkonstruktionen forfra igen i stedet for at rette. Og husk Ctrl+F9 til alle feltklammer.
Avatar billede Aaaaaa- Mester
22. februar 2019 - 14:06 #4
Jeg betvivler heller ikke, at dit svar bør virke :). Du plejer at have ret godt styr på alt det her.

Men ja, det virker desværre fortsat ikke for mig - jeg har også prøvet at slå formateringsmærker til og fjerne overflødige mellemrum.

Jeg ved ikke helt om jeg fik forklaret mig godt nok før - men mine datakilder indeholder også "kr.". Det vil sige, at begge flettefelter allerede fletter i formatet "0,00 kr.". Det er desværre ikke noget, jeg kan ændre på.
Avatar billede Lene Fredborg Ekspert
22. februar 2019 - 16:37 #5
Nej, det fremgik ikke tidligere, at dine datakilder har kr. sammen med beløbene. Dermed er det ikke tale om tal, og du kan ikke lægge to tekststrenge sammen - derfor får du syntaksfejl. Det ville være noget mere hensigtsmæssigt, hvis enheden ikke blev blandet med tallene i datakilderne.

Der findes ikke nogen pålidelig måde til at fjerne en del af et feltresultat direkte vha. feltkonstruktioner – dermed kan man ikke uden videre lave noget, som kan fjerne ” kr.”. Det vil være muligt at finde en eller anden måde at håndtere det på. F.eks. vil det være muligt af lave en makroløsning (VBA). Se svaret i følgende tråd (engelsk) for en uddybning:
https://stackoverflow.com/questions/38517015/truncating-a-mergefield-in-microsoft-word-for-mailmerge

For en ordens skyld en rettelse til min feltkonstruktion i svar #1 - der skulle have stået "Number2" i sidste MERGEFIELD og ikke 1. Sådan:
{={MERGEFIELD Number1}+{MERGEFIELD Number2} \# ".0,00 kr."}
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester