Avatar billede emilie1234 Praktikant
24. marts 2019 - 14:49 Der er 5 kommentarer

Måske er jeg blevet hacket

Hej alle sammen
Jeg ved godt, at måske virker paranoidt og "sølvpapirshat"-agtigt, men jeg bliver nødt til at rådføre mig med nogen, som ved mere om dette end jeg selv gør.

Sagen er den, at da jeg tjekkede mine kontakter på min telefon i morges, opdagede jeg, at én bestemt kontakt var blevet slettet - og kun den ene kontakt. Ingen andre kontakter, som jeg havde oprettet før eller efter den pågældende kontakt, er blevet slettet/er forsvundet.

Ja, det kan da sagtens være en teknisk fejl eller lignende, men jeg synes, at det er påfaldende, at det lige netop er denne kontakt, som er slettet. Det er en fyr, som jeg var sammen med i november sidste år og som jeg har skrevet en del med, men som jeg kun har sporadisk kontakt med nu.
Og hvorfor tror jeg så, at nogen har hacket sig ind på min telefon og slettet kontakten? Fordi vi mødtes hos en af hans kamerater, som arbejder ved forsvaret. Da jeg skal logge på hans wi-fi, siger han noget i stil med, at alle enheder, som logger på det wi-fi, bliver registreret og "wipet" (eller noget i den stil). Så nu er jeg lidt paranoid over, om han kan have fået nok oplysninger fra min telefon, da jeg loggede på hans wi-fi, til at han på en eller anden måde kan have fået adgang til min telefon? Det ser ikke ud til, at der installeret mistænkelige apps, og der er heller ikke forsøgt at ændre adgangskoder etc. på mine forskellige konti, men derfor kan der jo godt være nogen, som er interesserede i, hvad jeg foretager mig, søger efter etc.

Jeg aner ikke, hvordan og om det overhovedet er muligt. Og ja, det lyder nok så paranoidt som noget kan være. Jeg har bare før været udsat for en tosset eks, som hackede sig ind på min computer og ændrede adgangskoder etc., så jeg er nok bare ekstra obs, når noget "mærkeligt" sker med min telefon.

Er der nogen, der kan fortælle mig, om der er bare en minimal chance for, at min Samsung telefon er blevet hacket?

Er der mulighed for evt. at se ændringslogs på telefonen? En eventuel sletning må jo være registreret et sted i telefonen?

Ellers sætter jeg mig bare i et hjørne med min sølvpapirshat på.

På forhånd tak for hjælpen.
Avatar billede Slettet bruger
24. marts 2019 - 15:11 #1
der er nogle apps hvor du ikke læser hvad der står, og har givet tilladelse til at denne app må kopiere/rette dine mails, kopiere/slette kontakter, og billeder osv.

du kan sagtens have en app, der har slettet kontakten.

har du Android, så prøv et af disse programmer til at scanne din telefon
https://www.androidauthority.com/best-antivirus-android-apps-269696/

har du iphone, så prøv en af disse:
https://www.jihosoft.com/iphone-tips/free-antivirus-for-iphone.html

# at du har givet en app tillladelse til at oprette/slette kontakter, er det mest sandsynlige. fordi der er ingen logik i at en kontakt bliver slettet.

jeg tror ikke det er en log. det kræver at du har installeret et sikkerhedsprogram der laver sådan en log.
Avatar billede INK Ekspert
24. marts 2019 - 15:23 #2
Kunne det tænkes, at du har slået synkronisering af Facebook venner til på din telefon. Hvis der så slettes en profil på Facebook eller "udmeldelse" så forsvinder kontakten måske? Bare et gæt.
Avatar billede martens Guru
24. marts 2019 - 15:34 #3
I forlængelse af ink´s bud, vil jeg lige spørge om du synkroniserer dine kontakter med Google ?

Det med kammeraten fra forsvarets wifi, - det er en virkelig paranoid tanke... det at du har logget ind på hans netværk, betyder jo ikke at der er adgang til din telefon !

Du har vel ikke været i byen i nat og via en "fejl 40" slettet kontakten ?  ;o)
Avatar billede emilie1234 Praktikant
24. marts 2019 - 17:01 #4
@ sidwawe: Tak for dine forslag - jeg installerede Avast, men den fandt intet mistænkeligt. Så langt, så godt!

@ ink: Nej, mine kontakter er ikke synkroniserede med Facebook, så det var/er bare en kontakt med et telefonnummer. Vi er heller ikke venner på Facebook, men det var et godt bud!

@ I know, I know... Tanken er paranoid, men jeg kan alligevel ikke lade være med at tænke den. Jeg ved jo ikke, om det er sandt, det som han siger, eller om det er muligt at få adgang til en telefon via IMEI-nummer eller lignende?
Jeg synkroniserer ikke mine kontakter med Google, Samsung, Facebook eller lignende, men det var en nærliggende tanke.
He he, jeg sov sødt i min seng i nat, så ingen "fejl 40" ;-)
Avatar billede CRKrogh Ekspert
24. marts 2019 - 21:03 #5
Der kan IKKE opnås nogen form for kontakt til din telefon via EMEI - kun på IP-niveau, altså via et netværk, som f.eks. et tilfældigt WiFi-net.
Med det sagt, så skal han være så hardcore hacker i forsvaret, at han med sikkerhed IKKE sidder og pladrer løs om det, hvis han deler ud af adgang til sit eget net. Med lidt god vilje leger han lidt med scripts og andet harmløst gøgl uden at ane et klap om, hvordan eller hvorfor det måske kan fungere, så det er ikke der, jeg ville lægge min mistanke.
Som andre er inde på, er der nok de 3 mulige scenarier. Enten du selv er kommet til at slette kontakten, den er slettet ved synkronisering af data med en online-tjeneste, eller en app har foretaget sig noget, den ikke burde (men formodentlig ikke med overlæg).
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester