Avatar billede Leon Bløndal Praktikant
15. oktober 2020 - 10:25 Der er 12 kommentarer

Indholdsfortegnelsen i Word (Office 365) tager for meget tekst med

Hej,

Jeg har lavet en indholdsfortegnelsen i Word med 3 niveauer for overskrifter (og det fungerer fint)

Men...når jeg beder Word om at opdatere tabellen, tager den en masse tekst med fra dokumentet der er markeret "Normal", og derfor ikke skulle/burde komme med i Indholdsfortegnelsen

Kan du hjælpe hvor jeg løser dette problem (da den gerne skulle være færdig i næste uge)

På forhånd tak

Leon
Avatar billede Lene Fredborg Ekspert
15. oktober 2020 - 10:59 #1
Du er velkommen til at sende dit dokument til mig (du kan sende e-mail via https://www.thedoctools.com/home/da/kontakt/). Så vil jeg undersøge det.
Avatar billede Leon Bløndal Praktikant
15. oktober 2020 - 11:25 #2
hej Lene

Mange tak

Men........dokumentet er for stort til at sende på mail (41 mb), så har du en anden måde du vil have den på

Leon
Avatar billede Lene Fredborg Ekspert
15. oktober 2020 - 14:34 #3
Jeg har set på dokumentet.

Problemet med indholdsfortegnelsen kommer af følgende:

A. Indholdsfortegnelsen er sat til at vise alle afsnit, som har dispositionsniveau 1-3.

B. Typografien Normal er defineret til at have dispositionsniveau 1 (skal være Brødtekst).

C. Mange typografier i dokumentet nedarver egenskaber fra Normal, herunder dispositionsniveau 1. Dermed vil det meste indhold ende i indholdsfortegnelsen.

For at rette det, skal du rette typografien ”Normal”:

1. Klik i et afsnit med typografien Normal.

2. Tast  Ctrl+Shift+S for at åbne ”Anvend typografier”.

3. Klik på ”Rediger”.

4. I dialogboksen ”Rediger typografi”, vælg ”Formatér” (nederst til venstre) > ”Afsnit”.

5. I dialogboksen ”Afsnit” > fanen ”Indrykning og afstand” > ”Dispositionsniveau” > vælg ”Brødtekst”.

6. Klik OK for at lukke dialogboksene.

7. Opdater indholdsfortegnelsen.
Avatar billede Leon Bløndal Praktikant
16. oktober 2020 - 10:34 #4
hej Lene

Mange mange mange tak og hjælp og hurtigt hjælp

Det virkede :)  :)

Hilsen Leon
Avatar billede kurtba Ekspert
16. oktober 2020 - 20:40 #5
Hej Leon
Når du har fået løst dit problem, så skal/bør du markere ud for Lenes løsning, at det var løsningen. Så kan andre se, at der var en løsning på dit problem, og Lene bliver krediteret for sin hjælp.
Avatar billede Leon Bløndal Praktikant
18. oktober 2020 - 17:03 #6
Ok, det vil jeg da meget gerne, men hvor/hvordan, for der er ikke nogle steder jeg umiddelbart kan markere
Avatar billede kurtba Ekspert
18. oktober 2020 - 21:14 #7
Jeg har ikke selv nogen aktuelle spørgsmål, så derfor kan jeg ikke lige se, hvor det er, da det kun er den som starter tråden, som kan markere et svar som en løsning. Men som jeg husker det, er det i linien under svaret, hvor der bl.a. står Synes godt om, at der et andet sted står noget med, at man kan markere som løsning. Så kommer der en grøn streg til venstre ud for svaret.
Avatar billede Leon Bløndal Praktikant
19. oktober 2020 - 07:58 #8
Nope, der er kun "Syntes godt om"
Avatar billede kurtba Ekspert
19. oktober 2020 - 22:15 #9
Der burde stå følgende i linjen med synes godt om - ovre til højre "Marker som løsning"
Se billede her
https://ibb.co/sKWMvfK
Avatar billede Leon Bløndal Praktikant
20. oktober 2020 - 11:34 #10
Nope, ingen orange felter
Avatar billede kurtba Ekspert
20. oktober 2020 - 12:58 #11
Sidste skud herfra.
Du skal være logget ind, før du kan se "Marker som løsning". Ellers kan du ikke se den mulighed.
Avatar billede Leon Bløndal Praktikant
20. oktober 2020 - 14:40 #12
Jeg er logget ind
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester