Har sådan en ældre gps med livstidsopdatering af kort. Den er formentlig fra 2017 og der er ikke længere support på den hos Garmin. Har virket upåklageligt, men efter en opdatering for ca. 1 md siden er der pludselig forkerte kort installeret på den. Der er nu installeret sydeuropa kort, og hvis jeg vil ændre det kan jeg kun vælge Storbritanien og Irland i stedet for. Ingen mulighed for at vælge Nordeuropa eller Skandinavien. Ville være tilfreds bare jeg kunne få Danmark tilbage. Har søgt på nettet men ikke kunnet finde noget brugbart. Har prøvet at nulstille - også til factory reset, men kort fjernes åbenbart ikke, så lige nu er det så Storbritanien og Irland jeg har installeret. Så vidt jeg husker, blev den købt med enten hele Europa eller Vesteuropa kort. Der har vist nok på et tidspunkt været en opdatering, hvor der ikke længere var plads til det hele, og hvor jeg så valgt et eller andet, som inkluderede Danmark, og har så virket upåklageligt indtil nu. Nogen ideer?
Du skal finde et sted hvor du kan downloade kort til den. For + 15 år siden lagde jeg Skandinavien ind på en tom tom go 300. Jeg kan huske jeg brugte et program for at få det indlæst. Men hvilket husker jeg ikke. Tom Tom go 300 lagrer kort på sd kort. Hvordan din gør det ved jeg ikke. Alternativt brug Google maps som fortæller mere om vejarbejder og lignende udfordringer. Jeg ville i dag ikke bruge meget krudt på en ældre gps.
Jeg går ud fra at du bruger Garmin Express til at opdatere din GPS. Prøv evt. at slette den version du har på din pc nu og hent den nyeste version. Kort fylder noget mere i dag end i 2017, så har indsat et SD-kort i GPS? Hvis ikke, kan problemet skyldes manglende plads på enheden.
MEN, som #1 skriver, så er den jo forældet i forhold til brugen af Google maps. Jeg holdt op med at bruge min Garmin for over 10 år siden og har derefter kun brugt min telefon med Google maps, hvilket indebærer mange fordele.
Det er ikke aktuelt med google maps eller andre lign. forslag. Pgl. som bruger den skal have noget som starter af sig selv, er fastmonteret og man i øvrigt ikke skal foretage sig noget som helst for at få det til at virke. #2 det er korrekt at det er Garmin Express der bruges til at opdatere. Jeg har hentet nyeste version af den (den opdaterer selv, når ny version er tilgængelig). Der sidder ekstra SD-kort i den, men kun på 4 gb, og den kan vist tage op til 32 gb, så det kan muligvis være problemet. Desværre har jeg ikke lige et større SD-kort liggende. Men det kunne da godt være, at jeg lige skulle ofre 79 kr. på et 16 gb kort og se om det hjælper. Hjælpen skal så bestå i, at jeg rent faktisk kan finde nordeuropa eller skandinavien som en mulighed til download, som jo er forsvundet. Man kan ikke bare finde et kort på nettet og installere, da det kun kan lade sig gøre via Garmin Express, og der kan jeg som anført kun se de 2 muligheder, som jeg har nævnt. De kan ikke afinstalleres - kun overskrives. Som jeg skrev er der nu Storbritanien mm. installeret, og den kan jeg så kun overskrive med Sydeuropa, da jeg ikke tilbydes andet, så derfor er jeg i tvivl om det overhovedet vil hjælpe at sætte et større SD-kort i. For hvis jeg stadig kun kan vælge mellem de nuværende kort, så hjælper det jo ikke meget. Men ellers må jeg finde en anden billig gps til hende.
Ja, den anbefalede størrelse SD-kort er minimum 16 GB eller 32. Når du forsøger at hente nye kort, så har du vel GPS kabelfobundet til en win-pc? Når den har en livstidsopdatering, så skal du kunne finde den GPS, der skal opdateres i programmet fra Garmin ellers vil du ikke kunne hente kort. I gamle dage kunne man downloade kort til en pc og så overføre dem til GPS, men som jeg husker det blev dette på et tidspunkt ændret. Sådan var det i hverfald for den Garmin jeg havde. Derefter skulle jeg finde den aktuelt tilsluttede Garmin for at kunne hente kort. Her er en vejledning: Sluk GPS'en. Tilslut den til computeren med USB-kablet. Start Garmin Express. Tilføj enheden, hvis den ikke allerede er registreret. Opdater software og kort Garmin Express søger efter opdateringer. Vælg "Install All" eller "Update Maps". Accepter betingelserne. Vent til installationen er færdig (kan tage lang tid afhængigt af internetforbindelsen).
Har du evt. den nøjagtige modelbetegnelse for den GPS? Fx Nüvi 2597LM, 2597LMT eller noget andet
Den er tilsluttet pc via usb og den er tilføjet i Garmin Express. Den fortæller selv, at kort er opdateret. Jeg kan ikke vælge Install All eller update maps. Jeg kan vælge mellem "skift kort" eller "installer kort igen". Når jeg vælger Skift kort får jeg oplyst, sidste nye version indeholder så mange oplysninger, at der bør installeres et memorykort på min 8 gb. Derudover kan jeg vælge en region og der får jeg så kun de 2 muligheder, som jeg har nævnt tidligere. Storbritanien og Sydeuropa. Her er det jeg overvejer, om der ville dukke yderligere muligheder frem, hvis jeg satte et større memorykort i. Jeg kan ingen steder se nærmere oplysninger end at det er Nüvi 2597. Ingen steder står der bogstavbetegnelser.
Pt har du 4gb, og skal nu bruge minimum 8gb til kort. Du kan vel godt se, hvilken vej udviklingen går? Hvis du vil fortsætte med dimsen og undlade evige opgraderinger, så spring ud i det, og gå på et 32gb kort nu. Når du ikke kan opgradere på 32gb kort længere (det kan være 1 time efter det er købt) så indse, at dimsen er udgået og sælg om muligt de 32gb til andre, der kan klare sig med det. Du vil være en evig utilfreds bruger, hvis du skifter fra 4 til 8 til 16 til 32 over de næste 3 år for så at skrotte den helt.
#3 Maps og en gps virker jo på en måde ens. Du skal taste ind hvor du skal hen på begge løsninger. Så jeg har lidt svært ved at se forskellen i betjening. For mig er det jo så kun fast monteringen der kan være en fordel. Andre funktioner er ikke en fordel med gps. Håber du finder et kort. Hopper af her.
Der kan godt ligge gamle Garmin kort på dit C: drev og forvirre. Med TreeSize free kørende som admin. kan de lokaliseres og slettes.
Synes godt om
Ny brugerNybegynder
Din løsning...
Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.