It-giganter raser over ny EU-pakke: Diskriminerende og ødelæggende for alle

De store amerikanske it-selskaber er stærkt utilfredse med EU's nye suverænitets-plan, som de mener direkte ødelægger EU's egne digitaliserings-mål.

Artikel top billede

(Foto: Dan Jensen)

EU's nye suverænitets-plan er direkte ødelæggende - også for EU - og kommer til at få store konsekvenser.

Sådan lyder det fra lobbyorganisationen Computer & Communicaitons Industry Association (CCIA) efter, at EU onsdag løftede sløret for sin nye suverænitets-lovpakke.

CCIA repræsenterer en række store amerikanske it-selskaber som Google, Amazon, Apple, Meta, eBay og Cloudflare.

De mener, at EU-pakken er diskriminerende og protektionistisk i en grad, der kommer til at ramme EU selv, da EU ikke vil kunne fungere eller nå sine ambitiøse digitale mål uden de amerikanske leverandører.

"Ved at ekskludere betroede internationale leverandører alene på grund af det sted, hvor deres hovedkvarterer ligger, tvinger kommissionen brugerne til at forlade sig på et meget mindre udvalg af digitale produkter," lyder det fra CCIA.

Den nye EU-pakke omfatter Chips Act 2.0, Cloud and AI Development Act, en ny EU-strategi for open source samt en strategisk køreplan for digitalisering og kunstig intelligens i energisektoren.

Hertil kommer den såkaldte Cloud and AI Development Act. Her vil EU tredoble datacenterkapaciteten i Europa over de næste fem til syv år, hvilket skal være med til at sikre, at der opbygges cloud- og AI-infrastruktur et omfang, der kan bære Europas ambition om at blive et AI-kontinent.

CCIA er især utilfreds med Cloud and AI Development Act.

"Europas digitale økosystem vil kun trives, hvis kapaciteten kan skalere globalt og hvis der er mulighed for, at efterspørgslen efter cloud- og AI-tjenester kan vokse. [EU's] protektionsitiske forslag fejler på begge fronter," lyder det fra organisationen.

Den mener, at EU-pakken nærmest er opskriften på, hvordan man lukker et marked ned.

"Med forslaget opfordrer EU de enkelte EU-lande til at rejse deres egne protektionistiske mure. I praksis vil kommissionen have medlemsstaterne til at diskriminere samtidig med, at EU undgår det direkte ansvar for de fragmenterede resultater, der følger i kølvandet," lyder det.

Det vil føre til, at de store amerikanske tech-firmaer vil komme under pres.

"Pålidelige udbydere vil blive presset ud af dele af EU-markedet," lyder det.

Samtidig vil det, som CCIA kalder for 'mindre konkurrencedygtige alternativer' nyde godt af den politisk bestemte og 'kunstigt skabte' efterspørgsel i markedet.

"Det vil tvinge cloud-baserede tjenester til at omorganisere deres globale aktiviteter," lyder det fra den amerikanske lobbyorganisation.

"EU's ambition om at tredoble datacenter-kapaciteten er rigtig. Men den rigtige vej er at åbne for flere investeringer, ikke at udelukke dem," siger politiske chef Michelle Rutledge fra CCIO.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

IFS Danmark A/S har pr. 1. oktober 2026 ansat Annette Macsay Mostrup som Channel Manager Nordics. Annette skal især beskæftige sig med at udvikle og styrke IFS’ kanal- og forhandlerøkosystem i Norden. Annette kommer fra en stilling som Regional Partner Manager Nordics hos Keepit. Annette har tidligere beskæftiget sig med partnerudvikling og kanalstrategi i virksomheder som Citrix, VMware, Splunk og Zscaler. Nyt job

Annette Macsay Mostrup

IFS Danmark A/S

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

Ronni Randrup

Netip A/S

Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

Anne-Sofie Andreasen

Elbek & Vejrup A/S

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

Maria Juliane Friedrichsen

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,