En masse cut\'n\'paste fra
www.startguiden.dk:Virksomheder, der sælger varer eller momspligtige tjenesteydelser, skal momsregistreres hos Told&Skat, og de skal føre et særligt momsregnskab. Du skal momsregistreres, hvis du driver selvstændig økonomisk virksomhed og forventer, at virksomheden vil sælge varer eller ydelser, der ikke er fritaget for moms, for mere end 20.000 kr. inden for en periode på 12 måneder.
Du kan også blive momsregistreret, selv om du ikke regner med, at dit salg vil overstige 20.000 kr. Det kan fx være en fordel, hvis du for det meste sælger til momsregistrerede virksomheder. Næsten alle virksomheder, der sælger momsfri ydelser skal betale lønsumsafgift. Disse virksomheder skal også registreres hos Told&Skat.
Man skal betale salgsmoms, uanset om kunden har betalt. Købsmomsen kan fratrækkes, selv om virksomheden endnu ikke har betalt varen.
I nystartede virksomheder er købsmomsen ofte større end salgsmomsen i en periode. Told&Skat udbetaler forskelsbeløbet (negativ moms). Det sker normalt 3 uger efter, at momsangivelsen er sendt ind.
Hvis virksomheden skylder moms, modregner Told&Skat i den moms, virksomheder har til gode.
Man skal indsende momsangivelse, selv om virksomheden hverken har købt eller solgt noget. Momsangivelse skal også sendes ind, selv om man ikke kan betale hele det skyldige beløb til tiden. Virksomheden får en bøde, hvis momsangivelsen sendes for sent ind. Betales momsen for sent skal der betales en månedlig rente, for hver måned der påbegyndes fra forfaldstidspunktet. Bøden og renten er ikke skattemæssigt fradragsberettiget.
Du skal også registreres, hvis salget kun sker sæsonmæssigt eller lejlighedsvis.
Momsangivelse og –betaling kan ske via internettet.
I personligt ejede virksomheder hæfter ejeren/ejerne for alle virksomhedens forpligtelser med hele sin formue. Det indebærer, at fx privat opsparing eller egen bolig kan sættes på spil, hvis virksomheden giver underskud og må lukke.
Fordelen ved at starte virksomheden som personligt ejet er, at der ikke kræves indskudskapital. Der kræves fx. 500.000,- kr for at stifte et A/S og 125.000,- for at stifte et ApS.
Du kan også læse om moms m.m. inde på
www.toldskat.dk - men her kan man sjovt nok ikke finde svar på det med alderen!
Derfor ringede jeg ind til mit regionskontor (T&S Frederiksberg) der fortæller mig, at man i princippet skal være fyldt 18 for at kunne momsregistrere sin virksomhed. Men ellers skulle der ikke være nogen problemer med at lade en anden myndig person, fx. én af forældrene, skrive under i eget navn på et barns virksomheds vegne. Så find din lokale T&S på
http://www.toldskat.dk/basic.php?source=adresser/regioner.cnt og ring til dem. De er ikk\' så farlige endda! (Og det koster omtrent den samme min. pris som at surfe rundt herinde!)