Nyere bærbar MAC med OS9 problemer ved opstart
Jeg skulle installere vores fælles internetforbindelse og lokalnet adgang på en MAC. Det lykkedes også rimelig godt. Jeg fik etableret internetforbindelsen og fandt et program ved navn "DAVE" som givet NetBIOS funktionalitet på en MAC.På et tidspunkt ville såvel internet som lokalnet adgang altså gerne fungere.
Imidlertid tror jeg, at der er nogle fejl på harddisk, fordi der begynder at ske underlige ting, når computeren bliver startet. Jeg anvender derfor Norton Utilities til at lede efter og rette fejlen. Nu er der ikke flere fejl på harddisken.
Til gengæld kan computeren ikke starte op med udvidelser. Hvis man booter normalt fryser "Finder" efter opstart, og man må manuelt afbryde/afslutte "Finder". Derpå ser tingene ud til at virke.... Lige indtil man starter et andet program. Så fryser computeren (med garanti!).
Hvis computeren startes uden udvidelsen lykkes det at få bootet, men uden net-adgang eller NetBIOS support.
Hvordan kan jeg finde og rette de problemer som fejlen på harddisken sandsynligvis har medført?
Findes der et alternativ til "DAVE" når en MAC skal "snakke" med pc'erne på lokalnettet (Workgroup)?
Busch-Jensen
