Der findes ikke nogle "godkendte" og færdige værktøjer på markedet til at tjekke dine placeringer i Google automatisk - og selvom der gjorde er det også tvivlsomt hvor rigtigt resultatet ville blive.
Google viser nemlig ikke nødvendigvis det samme til alle på det samme tidspunkt. Der er forskellige versioner af deres indekser, de er ikke altid opdateret på samme tid, og lokalt og regionalt kan der være filtreret i indekserne (som f.eks. i Tyskalnd hvor visse Nazistiske sider er filtreret fra).
Hvis du alligevel ikke kan dy dig for at finde en automatisk løsning er den eneste legale vej at anvende Google API der bugger på SOAP. Det kan du læse mere om her:
http://www.google.com/apis/ - men det kræver at man tør kaste sig ud i lidt programmering :) Med Google's API må du lave programmer der forespørger Google op til 1000 gange om dagen. Så det kan i princippet godt bruges til at lave dit eget personlige ranking-værktøj....
Jeg vil dog anbefale at du i stedet for at foksuere desperat på dine rankings kigger på resultaterne af arbejdet i stedet. Se på den trafik du får, de søgeord folk bruger og brug det som en måleståk for resultaterne.