Kan ikke installere Netgear wifi-kort (Win98)
Jeg har netop købt et WG511 trådløst netkort samt et access point - men jeg kan ikke få kortet til at virke i min HP Omnibook 4150, der kører Windows 98 (som kortet skulle virke med ifølge æsken).Jeg følger instrukserne og installerer driveren før jeg indsætter kortet. Men når jeg så genstarter, er der ikke nogen ikon i systembakken, som der burde være. Og enhedshåndteringen viser et gult udråbstegn ved siden af kortet – samt denne tekst: NDIS.VXD, NTKERN.VXD indlæseren til denne enhed kunne ikke indlæse enhedsdriveren (code2). Du kan løse dette ved at klikke på opdater driver og opdatere enhedsdriveren”.
Så jeg klkker på Opdater driver – men ender bare med: “Windows er klar til at installere den valgte driver til denne enhed. Driverplacering c:\windows\inf\netwg511.inf”
Efterfulgt af: “Fejl ved installering af enhed: Windows kunne ikke installere enheden...”
”Windows fandt en fejl under forsøg på at installere en driver til denne enhed. Fejlkode: 1F6.
Pc’en siger en korrekt biplyd, når jeg fjerner kortet – men ingenting når jeg isætter kortet.
Jeg har geninstalleret Windows 98 med HP’s recovery-cd. Men efter at have installeret driveren på den friske pc, får jeg følgende besked, hver gang jeg starter pc’en: “Fejl under programstart. Filen wg511lv.-exe er sammenkædet med en manglende exportfil MFC42.dll:6781”
Når jeg så sætter kortet i pc’en, ender jeg med samme gule udråbstegn og fejlbesked, som jeg startede med.
Når jeg prøver at køre kortets konfigurations-program, siger den bare: “En enhed som er sluttet til systemet fungerer ikke”.
Er mit netkort defekt? Eller er der nogle ideer til, hvad jeg ellers kan gøre. Jeg har ikke flere notebook-computere, jeg kan prøve kortet i.
