10. september 2003 - 20:00Der er
15 kommentarer og 1 løsning
Backup : Raid : Hotswap
Jeg skal lave et backup system for firmaet og har fået nogle krav, nogle der kan give nogle hints hvad der skal købes ind ?.
* Raid system * Man skal kunne hive backup disken mens maskinen kører (hotswap) * Raid systemet skal selv opdatere backup disk når den indsættes, og hvis tom skal der laves en komplet kopi af system disken.
Under alle omstændigheder er 5000 alt for lidt hvis det er professionelt. Alene en god 2 kanals scsi ultra320 raid controller koster 5000-10000 + moms.
Det er misforstået, at en backup disk kan trækkes ud under drift. Jeg har (desværre) mødt indtil flere kunder, som har forsøgt dette - og efterfølgende konstateret, at man ikke kunne bruge disken mere.
Det skyldes, at der jo skrives til disk hele tiden (hvad er dit operativsystem?), og derfor er alt "incomplete".
IDE med diskskuffer kan godt lade sig gøre - med ide raid kontroller, men jeg har ingen erfaring med det - og jeg vil ikke anbefale det som en backup løsning - det har man båndstationer til!
Backup er "dyrt", men hvad koster det i tabt arbejdstid at maskinen går på røven?
Eftersom du bruger linux, hvorfor etablerer du så ikke et software spejl - det er nemt og billigt. Du mister muligheden for hot swap og automatisk rebuild af disk ved udskiftning, til gengæld er det "gratis"
Nej, jeg ville montere en disk mere (går ud fra, at der kun er 1 disk i dag) og etablere et rigtigt software spejl (/etc/raidtab) - så sørger operativsystemet for det hele.
Begge diske vil indeholde nøjagtigt det samme - ikke noget rsync eller lignende, men det samme som en raid controller kan klare - bare i software i stedet.
husk at lægge prisen på nogle tapes oveni, men bånd er ALTID en bedre løsning, hvis man ellers husker at skifte båndet hver dag, og flytte det til en anden brandcelle.
Men som udgangspunkt, så skal man altid regne med, at til enhver driftsserver skal der være backup - uanset om det er en central eller decentral backup løsning, så koster det faktisk en del penge. Jeg ser ofte, at 10-15% af en servers anskaffelsespris er backup (uanset central/decentral).
Eftersom maskinen er baseret på ide-diske, så ville jeg ikke kalde det en server (ikke for at kritisere), men ide-diske mv. er beregnet til arbejdspladser.
Hvis serveren er bygget til at være server, så er de basale komponenter beregnet til "permanent drift" - det vil sige, at de kører 24 timer i døgnet.
Nu skal man selvfølgelig ikke være religiøs - privat har jeg en 24 timers server - som er baseret på bla. ide-diske. Jeg har monteret 2*120Gb diske, som er spejlet med software, hvilket gør, at jeg ikke tager tape backup.
Jeg har oplevet i forbindelse med en strømafbrydelse, at diskene ikke længere var korrekt spejlet - men i løbet af natten rettede det sig op helt af sig selv (jeg kunne se, at maskinen havde lidt travlt :-).
hvis du fortsat har det oprindelige installationsmedie, så kan du også vælge at lave en filoverførsel 1 gang i døgnet af hele maskinen (vha 1 enkelt fil).
Noget tyder på, at der ikke er vanvittig meget på maskinen udover operativsystem, så en tar-fil med hele maskinen (undtagen /proc, /mnt osv.) kan godt bruges til at genskabe en maskine.
Det kræver et script som trækker disk layout mv. ud fra maskinen, og lægger herefter en stor tar fil på en anden maskine. Restore metoden er så, at du grundinstallerer maskinen (med så lidt som muligt) - genstarter maskinen i single user mode - og læser filen ind igen oveni det installerede - opdaterer boot loader - og genstarter.
Jeg har med success lavet dette stunt et par gange - og om "filen" skrives til tape eller en anden maskine er helt ligegyldigt. Metoden er næsten gratis at etablere, men koster lidt penge (læs: tid) at genetablere maskinen.
Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.