Avatar billede thor.ostergaard Nybegynder
25. oktober 2003 - 07:43 Der er 5 kommentarer og
2 løsninger

Værktøjer til nystartet web-designer (på 11 år)

Hej,
Jeg overvejer at sætte min søn på 11 i gang med at lave lidt web-design - da jeg tror han er blevet udstyret med nogle grafiske evner som jeg desværre ikke har fået.

Jeg vil derfor høre hvilke værktøjer det er fornuftigt at udstyre ham med - jeg har foreløbigt installeret Illustrator og Photoshop, men er lidt i tvivl om jeg skal anskaffe en clipart samling til ham så han har lidt grafiske elementer at arbejde ud fra. Jeg er godt klar over, at man kan finde MANGE cliparts gratis på nettet, men er bange for, at det tager for lang tid at finde dem.

Jeg har ikke planer om at lære ham at skære grafikken op til html endnu - den del skal jeg nok selv tage mig af.

Er der andet jeg skal udstyre ham med?
Avatar billede ztyxx Nybegynder
25. oktober 2003 - 08:45 #1
du kan købe cliparts på cd-rom´er ret billigt i mange forskellige forretninger, både supermarkeder radio/tv osv. og de er absolut tilgængelige i pris, ofte omkring kr. 150,- for op til 10.000 cliparts.

www.prodic.dk er en glimrende side, på dansk, hvis man har Photoshop.

God vind med lillemand ;-)
Avatar billede mindfreak Nybegynder
25. oktober 2003 - 10:07 #2
Photoshop og Illustrator er glimrende grafiske værktøjer, dog vil jeg nok på sigt anbefale at han kommer igang med Macromedia flash da trenden går i retning af denne type design.

Og ja man kan købe cliparts på cd, men jeg fortrækker nu at bruge nettet hvis jeg står og mangler noget - fx- brug google's eller altavistas billedsøgning. Mange gange for man nogle billeder den vej, som er bedre og sjoverer end generisk clipart.
Avatar billede and.vang Nybegynder
25. oktober 2003 - 13:00 #3
Der er lige en hage ved Photoshop/Illustrator: Hvis man ikke er vant til at arbejde med forholdsvis avancerede værktøjer, og hvis man ikke har et nogenlunde indtryk af hvordan de grafiske programmer fungerer rent grundlæggende, så er Photoshop og Illustrator bestemt ikke de nemmeste at komme i gang med. Nu skal jeg selvfølgelig ikke kunne sige hvor langt din søn er, men jeg vil næsten anbefale ham at starte med noget lettere. Selvfølgelig er Photoshop bare noget man som grafiker skal være fuldstændig hjemme i, men det er altså ikke det nemmeste at starte op på. Jeg startede med Paint Shop Pro (efter Paint...), og selvom jeg nu er ved at være hjemme i Photoshop, så bruger jeg faktisk overvejende Paint Shop Pro, når det gælder webdesign.
  Vektor-programmer har aldrig været nemme at finde ud af, så der er det egentlig ligemeget hvad han giver sig i kast med som det første. Og da Illustrator er standarden, så skal det selvfølgelig være det, men jeg vil foreslå, at han starter med noget bitmap-grafik i Photoshop/Paint Shop Pro.

Og så lad ham bare lege så meget han vil, for der er ikke noget værre end at sætte sig alt for høje ambitioner fra starten, for så at opdage, at man ikke behersker softwaren eller evnerne (kan jeg selv huske, da jeg gik i gang, bl.a. med 3D-animation). Jeg tror det er vigtigt, at han får det med brugervenlighed ind fra starten, for ellers er der ikke noget ved flot webdesign. Det må ikke være for ekstremt Jakob Nielsen, for så kommer han til at sætte sig selv i rammer, men det skal ligge i baghovedet det meste af tiden.

Lad ham bare være med, når du skriver HTML'en, hvis han ellers har lyst, for det er jo også en stor del af sagen, og det er mere logisk og nemt at gå til (selvom det ved første øjekast kan se ret kryptisk ud).

Held og lykke!

Mvh Anders
Avatar billede bufferzone Praktikant
25. oktober 2003 - 13:15 #4
Jeg har selv en webdesigner på 13, der startede da hun var 11, og det er min erfaring at en 11 årig sagtens kan håndtere professionelle programmer som photoshop, illustrator og den slags hvis de får lidt instruktion til at starte med. Min datter er i dag mindst lige så god som jeg selv, og har enda lært sig selv ting jeg ikke kan. Lad være med at sigt for lavt, de kan sagtens, med lidt hjælp
Avatar billede ztyxx Nybegynder
25. oktober 2003 - 13:23 #5
oftest er de unger sq bedre til at komme hurtigt ind i den slags end os andre.
da jeg begyndte at benytte eksperten var det hovedsaligt for at lære mig PHP, og fandt ud af at mange af de hajer der hjalp mig ikke var mere end 14-16 år gamle
Avatar billede _michael_ Nybegynder
25. oktober 2003 - 15:31 #6
Jeg har en knægt på 3½ år, som også godt kan lide at sidde og tegne på computeren. (og ja. Han kan godt finde ud af det, da han har været nørd, som mig i hmm... 1½ år ihvertfald nu)...
I stedet for Illustrator så vil jeg helt klart anbefale programmet Xara X (xara.com), som kan cirka det samme som Illustrator til 1/10 af prisen og det er meget, meget nemt at gå igang med og kan rigtig mange gode ting. Programmet benytter jeg mig selv af stadig og har gjort det i 4-5 år. Skal jeg selv lave noget vektor-grafik, så åbner jeg 8 ud af 10 gange Xara X før Illustrator.
I det hele taget kan jeg anbefale dig de fleste produkter fra xara's mappe til dig og din søn, når I skal producere grafisk materiale til nettet. De er billige, intuitive og nemme at gå igang med.

Photoshop er også et godt program, specielt, hvis man laver sin arbejdsflade i fuldskærm og kun har de korrekte værktøjer fremme på skærmen - så kan de fleste godt lave noget grafik her. Men til decideret webproduktion er det nok er forholdsvis stor mundfuld at lære for en 11 årig - specielt, hvis du ikke selv kender programmet. Photoshop er GUD, men det er dyrt og har også en forholdsvis høj og svær indlæringskurve. Det er ikke programmet, man lærer på ½ måned.

Flash er også et rimelig godt program til at lære at benytte sig af en computer til at producere grafisk materiale. Og det er nemt at lære at tegne heri, kende forskel på de forskellige paletter og funktioner - og i det hele taget bare det at blive 'vant' til at tænke grafisk på computer. Og som der også bliver sagt andetsteds, så kunne det absolut være en god idé at lade din søn stifte bekendtskab med dette program, da det - tror jeg - vil blive en større og større aktør på computermarkedet, både fordi det kan producere til net og til almindelige applikationer - og mulighederne derfor også bliver større.

Flash er kommet for at blive! Og det vil blive endnu mere i fremtiden! Det er min dybe oprigtige mening!
Både som 'irritationsmoment' for os almindelige surfere, der er tvunge til at se på sider, der er fyldt med irriterende høj teknomusik, ligegyldige effekter, tunge downloads og alt mulig andet skrammel kreeret af 2 tekno-drenge med en hacket version af flash - men Flash er også ved at udvikle sig til et fuldblodsudviklingsmiljø, der bliver brugt af professionelle.

Hvis du vil give din søn et fortrin fremfor andre knægte senerehen, så vil jeg anbefale dig at introducere ham for Flash.

Og da du nævner specielt hans grafiske evner fremfor interesse i programmering og kodning, så er mit helt klare råd at starte med flash og Xara. (Xara er også så smart udbygget at ting heri nemt kan gemmes som flash-filer)

Og mon ikke din søn, vil synes at det er sjovere at lave nogle fede billeder og måske et par spil - end en dynamisk hjemmeside?

Heldig og lykke med dit 'projekt'. :o)

/Michael
Avatar billede thor.ostergaard Nybegynder
17. november 2003 - 18:28 #7
Vi må vist hellere se at lukke denne sag. Han er kommet godt i gang - prøvede at præsentere ham for Flash også men det var ikke lige noget der tændte ham, men det kan naturligvis komme.

Jeg mangler svar fra et par stykker, hvis alle skal have points.
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
Alle kurser indenfor Microsoft 365 – både til begyndere og øvede.

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester

IT-JOB