AIDA Gode gamle AIDA, som blev introduceret af M.T. Copeland i 1925, kan stadig være aktuel at anvende, men med god grund må der tages en del forbehold, og i visse situationer er den uanvendelig. Den er baseret på den umiddelbart fornuftige antagelse om at der først må etableres opmærksomhed. Herefter må der skabes en interesse hos modtageren for det budskab, man har. Er budskabet godt nok skabes et ønske om at eje eller bruge produktet (eller hvad nu budskabet er). Og til sidst, hvis ønsket er tilstrækkeligt stærkt, udløses en handling - fx at købe varen. Mange har i løbet af årene kritiseret AIDA for at være for enkel og for unuanceret, og har arbejdet med forskellige udvidelser - jf. nedenfor. Og flere forhold i vores modtagelse af påvirkninger gør at modellen har begrænset værdi - jf. fx den underbevidste påvirkning. Men enkelheden kan også være dens styrke set ud fra dens daglige, praktiske anvendelighed. Kættersk vil jeg vove den påstand at mange kampagner kunne have været mere effektive, hvis man kritisk havde spurgt sig selv - og eventuelt testet - om kampagnen kunne skabe den fornødne opmærksomhed, interesse og ønske for at opnå det ønskede salg. Og hvis svaret er nej rejses en masse spørgsmål i processen for at skabe en bedre kommunikation. Fx: Ved manglende opmærksomhed: drukner vores reklame i kommunikationsstøjen? Prøver vi at sige for meget, så intet trænger igennem? Ved manglende interesse: Er vores budskab ligegyldigt, uden nogen forskel til hvad alle andre tilbyder? Mangler grundlaget for positionering? Ved manglende ønske: Er produktet uinteressant, mangler branding og unikhed? Ved manglende handling: Hvis alt andet er i orden, kan der være noget der hindrer at kunne handle? Er der noget i vejen med kundernes adgang til produktet? Er det svært at kontakte sælger? Åbningstiden? Telefonbetjeningen?
Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.