Dynamisk tilføjelse af webkontroller og events
Hejsa.Jeg sidder med et problem som jeg ikke lige umiddelbart kan overskue hvordan løses. Men lad mig først lige komme med lidt intro.
Jeg har en side (default.aspx), på denne har jeg to <asp:Panel /> kontroller (Panel1 og Panel2).
Ydermere opretter jeg et objekt af typen "mitObjekt", dette objekt får tildelt nogle properties, hvorefter jeg tilsidst beder objektet om et html output via funktionen "GetHTML()". Dette HTML udskriver jeg så på min side.
HTML'en objektet returnerer, indeholder to knapper. Disse knap tilhører hver en af de Panels der er på siden. Ved et klik på en af knappen, så skal det respektive panel's Visibility property sættes til true, mens den andens skal sættes til False.
Problemet opstår da selve HTML'en der bliver spyttet ud bliver genereret inde i min komponent, jeg kan således ikke bare lave en <asp:Button />.
Jeg har overvejet følgende, men ved ikke om det kan lade sig gøre:
Jeg laver to funktioner i toppen af min side, hhv, Btn1_OnClick og Btn2_OnClick. Disse funktioner skal så kaldes når man trykker på knappen. Problemet er dog at jeg umiddelbart kun kan medsende javascripts, da mit HTML output som sagt kommer som en streng fra min komponent.
Jeg har også overvejet om man inde i komponenten kan lave et par Button objekter, og så bruge Page.Controls.Add(minButton); (Jeg har en reference til selve siden). Men hvordan sørger jeg for at mine knapper de kommer ind i mit HTML output der hvor de skal? Og hvordan sørger jeg for at de får Btnx_OnClick eventhandlerne tilføjet?
Det kan sagtens tænkes at jeg er helt forkert på den, så jeg håber i kan hjælpe mig lidt her :)
