Fået en SPAM'ers blokkerede IP
HejsaI går eftermiddags tændte jeg PC'en som jeg plejer. Jeg hentede mails, og der var nogle jeg ville besvare. MEN...Jeg kan ikke sende mails, hverken fra tdcadsl.dk mailen eller nogen af de andre.
Jeg får en grim fejl:
Meddelelsen kunne ikke sendes, fordi en af modtagerne blev afvist af serveren. Den afviste e-mail-adresse var 'gemmer lige min mail adresse@tdcadsl.de' Emne 'Hej med dig', Konto: 'pop3.mail.dk', Server: 'smtp.mail.dk', Protokol: SMTP, Svar fra server: '554 Service unavailable; [80.166.170.xxx] blocked using list.dsbl.org, reason: http://dsbl.org/listing?ip=80.166.170.248', Port: 25, Sikker (SSL): Nej, Serverfejl: 554, Fejlnummer: 0x800CCC79
(Gemmer lige min mail adresse og IP nummer, man ved aldrig hvad folk kan finde på)
Jeg ringede til TDC, fortalte dem om fejlmeddelelsen. Og de sagde, at jeg har dynamisk IP, og at jeg nok desværre har fået tildelt en IP som tidligere har tilhøret en person der har sendt meget SPAM, så den er blokkeret for SMTP. Og at den eneste løsning er, at få fast IP (som jeg så først kan få på mandag), eller vente de 14 dage der går, inden en IP bliver fornyet, eller købe et nyt netkort, så jeg kan få en ny Mac adresse).
Nogen der kender en anden smart fidus?
Jeg synes det virker lidt dybt godnat, at bare fordi TDC ikke kan finde ud af at holde sådan en IP adresse tilbage, at så skal sådan en uheldig person som mig ud og investere i enten nyt netkort eller fast IP.
Der er også et eller andet med, at TDC har lukket for Port 25, hvad det så end betyder?
Så vidt jeg kan læse mig til, betyder det bare, at man skal bruge: smtp.mail.dk som SMTP, men for pokker da, det har jeg da gjort hele tiden. Hvordan kan man klare problemet??
Jeg har prøvet at have computeren slukket i 8 timer af 2 gange...I går aftes til om morgenen, der havde jeg samme IP...ØV! Og så var den slukket imens jeg var på arbejde, da jeg kom hjem og tændte havde jeg igen samme IP...Endnu mere ØV! Det var både computeren og ADSL modemet der var slukket/taget strøm fra.
Plz hjæææælp!
Hilsen Misskat / Trine
