Avatar billede hornbech Praktikant
28. marts 2004 - 12:53 Der er 11 kommentarer og
1 løsning

Forklaring på DVD-R /DVD+R

Jeg har egentlig to spørgsmål.
Spørgsmål 1:
Hvad er forskellen på DVD-R /DVD+R, og er der en af typerne man kan betegne som standard iforhold til den anden.

Spørgsmål 2:
Når jeg skal købe tomme Cd'er og DVD'er, så er der meget forskel i priserne på de forskellige mærker. Er der så stor forskel på kvaliteten iforhold til prisen
Hvilke Cd-r mærker ville i købe.
Hvilke DVD +,- eller RW mærker ville i købe.

På forhånd tak.
Avatar billede johnstigers Seniormester
28. marts 2004 - 12:57 #1
1. http://www.dvdrhelp.com/dvd

2. har desværre ingen erfaring på det punkt :)
Avatar billede chalde Seniormester
28. marts 2004 - 13:10 #2
1) http://www.gromit.dk/dvd/index.asp
2) Der er som regel sammenhæng mellem pris kvalitet.
Men hvis jeg skulle vælge et bestemt mærke ud, så skulle det klart være verbatim. De laver virkelig god kvalitet (både cd og dvdskiver).
Kan købes på www.cdrsite.com (aka www.nierle.com)
Avatar billede hsm Nybegynder
28. marts 2004 - 13:23 #3
Som regel virker alle medierne, også selv om du køber de billige. Og så er der vel ikke den store forskel. Jeg har selv stor success med Verbatim, men det afhænger også af kombinationen af brænder/medie.
Hvis du køber medierne i fx Tyskland, er der som regel ikke den store forskel i prisen - se fx www.billigmedien.de
Avatar billede hsm Nybegynder
28. marts 2004 - 13:25 #4
Mht. DVD-R og DVD+R er der blot tale om to forskellige standarder - den ene er ikke mere standard end den anden. Og der er ikke meget der tyder på at den ene af dem vil forsvinde inden for overskuelig tid.
Hvis du er i tvivl om format, kan du jo købe et af de drev der understøtter begge dele.
Avatar billede chalde Seniormester
28. marts 2004 - 13:28 #5
Nogle (sikkert mange) dvd-brændere er låst til visse medier (ofte billige medier). Men ofte kan det løses vha. ny firmware.
Avatar billede hornbech Praktikant
28. marts 2004 - 13:35 #6
Jeg har en 8x DVD +/-R og +/-RW brænder. så det er ikke brænderen der er problemet, jeg ville bare undgå at gå hen og købe en stak +skiver hvis det er -skiver som de fleste drev understøtter eller omvendt
Avatar billede hsm Nybegynder
28. marts 2004 - 13:37 #7
Når først mediet er brændt skulle de gerne være understøttet i alle drev. Uanset om det er alm. drev eller brænder af den ene eller anden type. Så det betyder ikke noget.
Avatar billede hornbech Praktikant
28. marts 2004 - 13:39 #8
"Chalde" skriver at der er sammenhæng mellem pris og kvaliteten.
Og "hsm" skriver at der ikke er.
Nu sidder jeg så og skal tager stilling om hvem jeg skal tro på, men det er jo noget jeg skal tage stilling til :-)
Avatar billede chalde Seniormester
28. marts 2004 - 13:54 #9
Hvis vi nu tager en billig og en dyr skive, så kan forskellene være:
Brændehastigheden (ikke sikkert de kan klare det der nu står).
Fejlbrændinger.
Overfladen, er nogle coatede, andre er ikke. Og kvaliteten af coatingen kan variere.
Levetiden af mediet (brændbare skiver lever ikke for evigt).
Avatar billede retaxes Nybegynder
28. marts 2004 - 13:55 #10
I Alt om data aprilnummer bliver + & - RW omtalt, der er tale om to standarder.
Det står omtalt på side 12 & 13.
Avatar billede chalde Seniormester
28. marts 2004 - 13:58 #11
Fra gromit:

Har du købt en DVD brænder eller DVD Recorder gælder det om af finde nogle gode skiver, der passer til den. Desværre antager mange at de billigste skiver er de bedste og bebrejder brænderen for de fejl der fremkommer. Det giver lidt sig selv, at det er dumt.

* DVD-ROM og DVD-Video skiver er mere læsbare end DVD±R, DVD±RW og DVD-RAM skiver.
* DVD±R skiver er mere læsbare end DVD±RW skiver.
* DVD-R skiver er mere læsbare end DVD+R skiver og tilsvarende DVD-RW er mere læsbare end DVD+RW, idet DVD+R og DVD+RW formatet tillader at datastrømmen ikke ligger i lige rækkefølge på skiven.
* DVD-RAM skiver er mindst læsbare, idet de kun kan afspilles i få DVD afspillere.
DVD brændere (og for den sags skyld også CD-RW brændere ved RW brænding) aflæser skiven og fastsætter den maksimale brænde hastighed ud fra oplysninger i skiverne.

* Pioneer - der står bag DVD-R - formatet tilbyder godkendelse af DVD-R/RW skiverne. Bliver de godkendt bliver de også optaget i næste firmware revision.
* Philips står bag DVD+R formatet godkender tilsvarende DVD+R/RW skiverne.
* Panasonic står bag DVD-RAM formatet.

Årsagen til at der er tre formater er officielt at Philips ønskede et bedre format end DVD-R/RW og DVD-RAM, men uofficielt er det kendt at Philips ikke ville betale licensafgift til Pioneer og Panasonic. Philips tjener meget store beløb på CD-R/RW formaterne og det vil de også gerne på DVD formaterne.
Avatar billede retaxes Nybegynder
28. marts 2004 - 14:09 #12
Her er et udpluk fra AOD aprilnummer, jeg citerer:

For et år siden havde vi en til-svarende brændertest. Her kunne de bedste drev præstere 4X speed, og prisen lå fra 2.300 til 3.500 kr. Derfor lød det næsten for godt til at være sandt, da Zitechs produktchef Jacob Ringgaard påstod, at prisen ved juletid sidste år ville komme ned på ca. 1.000 kr. for et 8X speed. Men det kom til at holde stik. Brænde-re er nu nede i en pris, hvor de som en naturlig ting følger med en ny computer.

Formatkrigen fortsætter
Drevene fra sidste test var dedikerede til enten DVD+R eller DVD-R. Man måtte derfor vælge, hvilken standard man ville satse på. Kun drevet fra Sony kunne som det første håndtere begge formater, hvilket gjorde det til et meget populært drev. Næsten al-le drevene i denne test er kombi-drev, der kan brænde alle gæng-se formater inkl. CD-R og CDRW. Det ser derfor ud til, at -R og +R vil leve side om side et stykke tid endnu. Der er alvorlige patent-rettigheder på spil samt vigtige royalties, som producenterne skal betale, når de laver drev og medier. Det medfører, at det teknisk mest avancerede DVD+R
har de hurtigste, men dyreste medier, mens -R kun findes som 4X-speed-medier, men til gen-gæld er ca. 25 % billige. Det lader hermed til, at plus-siden er hurtigere til at investere penge i udvikling end minus-siden. Men med de nye kombibrændere kan man benytte det bedste fra begge verdener.
DVD-R
DVD-R er stadig klart det mest kompatible format. Det betyder, at der er stor chance for, at de brændte skiver kan afspilles andre steder end i det drev, de er lavet til. Vi talte med Henrik Niel-sen, der er administrerende direktør i Nordisk Distribution, der i et lille år har repræsenteret BTC på konsummarkedet i Danmark. Han fortæller overraskende, at halvdelen af dem, der køber kombi-dvd-brændere, er andengangskøbere, der har brændt fingrene på et DVD+drev, hvor pladerne typisk ikke kunne læses i for eksempel stand alone dvd-afspillere. »Det er kun de nyeste og dyreste afspillere, der er klar til DVD+, hvilket gør, at vi sælger dobbelt så mange DVD-R-medier som DVD+R,« siger Henrik Nielsen.
DVD+RW
Det er selvfølgelig besnærende, at man kan genbruge medierne. Men i praksis bruges de genskrivbare medier mest i de stand alone -recordere, der tegner til at blive afløseren for VHS. DVD+ RW lover, at skiverne kan genskrives med 4X speed. I praksis skal man dog være tålmodig, da medierne kun er nået til 2,4X speed.
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
IT-kurser om Microsoft 365, sikkerhed, personlig vækst, udvikling, digital markedsføring, grafisk design, SAP og forretningsanalyse.

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester