Avatar billede egobent Nybegynder
01. juni 2004 - 13:24 Der er 18 kommentarer

Gamle Dos spil kan ikke køre under XP!

Hej...

jeg sad lige og blev lidt nostalgisk og ville prøve mit gamle "Fantasy General" som var et gammelt Dos-spil som jeg havde liggende...

Problemet er bare at jeg slet ikke kan få det til at køre under XP...

Har prøvet at kører exe filen som under 95, har endda også sat hukommelsen så der skulle være nok, meeen den gider stadig ikke at køre... hvad kan man gøre for at få det til at virke.
Avatar billede ejvindh Ekspert
01. juni 2004 - 14:46 #1
Det kommer jo an på, hvor ivrig du er... Måske er der en let og en avanceret løsning:
Den lette løsning:
Højreklikke på exe-filen, vælge egenskaber, klikke på fanebladet "Kompatibilitet" og så lege lidt med indstillingerne her.

Desværre er det sjældent at det giver den store forskel....

Avanceret løsning:
Jeg gætter på, at problemet ligger i, at programmet enten ikke kan finde ud af, at du har så stor en HD, eller at HD er formateret i NTFS-formatet, eller at XP konflikter.

Alle 3 problemer kan løses ved at ompartitionere HD, således at du opretter en lille partition som er formateret i FAT16-formatet (kan gøres med bl.a. Partition Magic). Du kan så forsøge at installere spillet på denne partition - og evt. se om du kan køre det fra WinXP. Hvis ikke, kan du enten lave en dual-boot installation og så lægge Win95 eller en gammel version af MS-dos ind på den lille partition. Eller du kan lave en bootdiskette og så køre MS-dos herfra, og så køre programmet fra den lille partition når du bliver nostalgisk... :-)
Avatar billede bullfaegter Nybegynder
03. juni 2004 - 20:19 #2
Hvad er det der sker når du prøver at køre spillet? Det sker nemlig af og til at det er nødvendigt at åbne exe-filen fra et kommandopromt.
Avatar billede egobent Nybegynder
03. juni 2004 - 20:44 #3
Hehe... det første virker godt nok lidt uoverskueligt... er der slet ikke en nemmere måde at gøre det på?!?

Hmm den åbner den sorte DOS skærm og så lukker den bare ned igen som om at XP bare ikke gad at køre det...! vil det så sige at jeg skal prøve at kører DOS-promten og se om de gider køre hvis jeg kører det derfra?
Avatar billede egobent Nybegynder
03. juni 2004 - 20:49 #4
Hmm den laver bare sort skærm når jeg kører det fra promten... ??
Avatar billede ejvindh Ekspert
04. juni 2004 - 12:50 #5
Er din HD formateret i NTFS-formatet? (hvis ikke, kan det nemlig godt være, der er en simplere løsning...)

Hvis ikke du ved det: Gå ind i "Denne computer", højreklik på HD og vælg Egenskaber. Under fanebladet "Generelt" står der hvilket Filsystem harddisken er formateret i.
Avatar billede egobent Nybegynder
04. juni 2004 - 14:40 #6
nej nej... det hele er i NTFS... lang tid siden jeg kørte med Fat32
Avatar billede ejvindh Ekspert
04. juni 2004 - 15:10 #7
Du kunne måske prøve at lave en boot-cd, der kan boote op i noget gammelt dos - enten med NTFSreader tilføjet, så computeren kan læse NTFS-formatet, eller med hele spillet på cd'en også - så spillet evt. kan køre fra CD (hvis det ikke har behov for at skrive på mediet).

Jeg tvivler på, at du kan få det til at køre direkte fra XP...
Avatar billede ejvindh Ekspert
15. juni 2004 - 17:48 #8
Jeg fandt muligvis lige en anden løsning: En Dos-emulator:

DosBox:
http://dosbox.sourceforge.net/news.php?show_news=1

Bemærk, at for at efter at have startet emulatoren, skal du "mounte" den mappe som spillet ligger i. Så hvis spillet ligger i c:\games\fg skal du skrive:

mount c c:\games\fg

Men på et DK tastatur er det ikke nemt at få lov til at skrive "\" (ligger over ctrl-å og medfører også linieskift). Det kan dog klares ved at man skriver "/" istedetfor "\"
Avatar billede ejvindh Ekspert
15. juni 2004 - 17:54 #9
Ifølge denne hjemmeside, skulle DosBox kunne løse dit problem:

http://members.lycos.co.uk/fantasygeneral/faq.php
Avatar billede ejvindh Ekspert
15. juni 2004 - 17:57 #10
Ja, og her er DosBox' egen vurdering af sig selv:

http://dosbox.sourceforge.net/comp_list.php?showID=1747&letter=F
Avatar billede egobent Nybegynder
15. juni 2004 - 20:38 #11
hehe...

Så langt så godt.. Skal forresten have mange tak for du gider bruge tid på at hjælpe... måske virker det, men nu siger den at den ikke kan finde cd'en... jeg har jo cd'rom-drev, men det ligger helt nede som et G: drev, kan det tænkes at den kun kan finde ud af det hvis cd-rom drevet hedder d, e eller f...?
Avatar billede ejvindh Ekspert
16. juni 2004 - 09:08 #12
Cdrom-drevet skal også mountes for at dosbox kan finde det (som udgangspunkt kender Dosbox kun til sit eget Z-drev...). Og hvis spillet kræver at cdrom-drevet skal være et d-drev klarer du det med følgende kommando:

mount d g:/

Dvs det første bogstav angiver hvilket drev-bogstav drevet skal kendes som under dosbox. Den efterfølgende sti angiver hvad det svarer til i XP-konfigurationen.
Avatar billede ejvindh Ekspert
22. juni 2004 - 09:16 #13
Fik du løst dit problem?
Avatar billede ejvindh Ekspert
28. juni 2004 - 10:52 #14
Tid til at lukke spørgsmålet?
Avatar billede egobent Nybegynder
28. juni 2004 - 10:54 #15
har haft lidt rod med min XP!!

Men den gad ikke at finde cd-rom drevet selv om jeg mounted det... den sagde bare stadig at den skulle bruge cd-rom drevet... :(
Avatar billede ejvindh Ekspert
26. november 2004 - 12:54 #16
Du skal nok ikke regne med at der kommer flere kommentarer på denneher mere. Læg selv et svar som du accepterer - så spørgsmålet bliver lukket.
Avatar billede ejvindh Ekspert
11. april 2005 - 14:14 #17
Lukketid?
Avatar billede ejvindh Ekspert
09. august 2006 - 16:14 #18
Mon ikke dette spørgsmål godt kan lukkes nu?
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester