Forskellige spm. vedr. opbygning af Flash-site
HejJeg overvejer at opbygge et site i Flash - og har en række ønsker som jeg godt kunne tænke mig nogle råd omkring. Eventuelt i form af henvisninger til andre lignende løsninger, kildekoder, tutorials, flotte designløsninger etc.
1) Der skal være en hovedmenu med 5 emner i venstre-side i en lodret række - og under hver af disse et skiftende antal under-menupunkter. De 5 hovedmenu´er folder sig ud og viser underpunkterne når brugeren enten klikker på dem eller ved mouseover. Hovedmenuen skal selvsagt vises ligemeget hvor man er på sitet.
2) Jeg vil gerne lave en enkelt flashfil med hovedmenuen på. Når brugeren har valgt et "underemne" (som mest vil bestå af tekst/billeder) loades dette ind i et bestemt område af flashfilmen.
3) Teksten skal hentes dynamisk fra en tekstfil - og teksten skal stå tydeligt (som når man har valgt "Use device fonts").
4) Der må også gerne sættes scroll-bar på automatisk hvis teksten er længere en tekstfeltets størrelse.
5) Det er generelt vitigt at sitets indhold kan forandres løbende(nyt tekstindhold, undermenupunkter) så let som muligt.
Er det nogenlunde forståeligt?
Glæder mig til at se hvad der bydes ind med.
På forhånd tak!
/Jan
