Avatar billede siul Nybegynder
15. oktober 2004 - 07:43 Der er 35 kommentarer

Mobil telefon software i Excel

Hej allesammen,

Jeg har fået til opgave at lave et software program i Excel, der skal indeholde information til kunder der kunne tænke sig at købe et mobil telefon abonnment , således at de kan guides igennem til det det bedst mulige abonnement.

User interfacen skal indeholde: Antal lokal minutter, krav hvis man skal ringe til udlandet, service udbeder plan, samt mobil telefon features. De første inputs skal indeholde ovenstående krav. Derefter skal den intermediate screen føre brugeren igennem en masse muligheder og en output screen skal slutteligt føre til det ønskede abonnement.

Er der en der kan hjælpe mig med at få hul på denne opgave. Jeg har svært ved at gennemskue hvordan dette skal laves i Excel.

På forhånd tak,

Siul
Avatar billede japping Nybegynder
15. oktober 2004 - 10:46 #1
Det lyder som en arbejdsopgave som kan løses.
Avatar billede siul Nybegynder
15. oktober 2004 - 10:58 #2
så kan du løse den?
Avatar billede jkrons Professor
15. oktober 2004 - 10:59 #3
Som japping siger lyder det som en opgave, der kan løses i Excel, men for mig forekommer det mest af alt som en databaseopgave. Altså Access.
Avatar billede jkrons Professor
15. oktober 2004 - 10:59 #4
For at opgaven kan løses kræver det mange flere informationer, end dem du har givet.
Avatar billede siul Nybegynder
15. oktober 2004 - 11:03 #5
opgaven må kun løses i Excel, ville selv meget gerne Access. De oplysninger jeg har givet er de eneste jeg har fået. Selvfølgelig skal man researche hvor mange i alt hvor meget et vist antal minutter koster etc., men det er ikke der jeg skulle støde ind i problemer.

På forhånd tak
Avatar billede jkrons Professor
15. oktober 2004 - 11:33 #6
Du skriver at i den første formular skal man angive lokal antal minutter, om der skal ringes til udlandet, serviceplan og telefon features. For at kunne lave denne formular, er det nødvendigt at vide, blandt andet hvilke features, der er tale, hvilke beregninger, de forskellige informationer skal anvendes i osv.

Den anden formular skal føre brugeren gennem en masse muligheder: Hvilke muligheder, hvordan skal brugeren kunne vælge mellem mulighederne, hvad skal valgene bruges til osv.

Den sidste formular skal så vise det ønskede abonnement. Her er det nødvendsigt at vide, hvilke abonnemementer der findes, forskellen på den, og hvordan det enkelte abonnement lever op til de krav, der er stillet undervejs.

Kort sagt: Opgaven kan ikke løses med den til rådighed værende information. Det svarer til, at du bestiller et transportmiddel, men ikke specificerer om det skal være en bil, båd, cykel, fly eller lignende, og heller ikke opgiver hvad dit transportbehov er.
Avatar billede jkrons Professor
15. oktober 2004 - 11:53 #7
Et par hint kunne dog være:

Lav et ark med alle de forskellige abonnementer, inklusive deres forskellige karakteristika, opstil det som en tabel, med et abonnement i hver række, en information i hver celle.

Lav et tilsvarende ark med alle de valgmuligheder brugeren har.

Lav et ark, hvor du skal gemme de muligheder, brugeren rent faktisk vælger, inklusive minuttal mv.

Lav så dine formularer. Form2 skal hente information fra det relevante ark, og gøre det muligt at brugeren vælger i arket, fx ved afkrydsning. Disse valg skal så gemmes i arket til dette formål. Det er nemmest at gemme valg som talkoder.

Lav nu noget VBA kode og/eller nogle formler, som sammenligner brugerens valg med de enkelte abonnementer og finder det, der passer bedst. Det betyder, at de enkelte karakterisitika ior abonnementerne nok også skal omsættes til talkoder, for at gøre sammenligningen enkel. Her er du desuden nok nødt til at indlægge nogle beslutningsstøtteregler. Hvis fx brugeren har angivet et månedligt minutforbrug på 188, og abonnementernes karakteristika handler om 185 og 200. Hvad skal systemet så foreslå? Altid det, der kommer tættes på, altid det, der ligger lige over, lige under eller hvordan det nu skal være. På samme måde beslutningsstøtteregler for alle andre brugerkrav.

Som du kan se er det nok en st'ørre opgave at lave et sådant system,og jo flere abonnementstyper og brugervalgmuluigheder, jo sværere bliver det.
Avatar billede siul Nybegynder
15. oktober 2004 - 12:50 #8
takker for hintet. Endnu sværre er det da jeg ikke må benytte VBA. Generelt lidt irriterende.
Avatar billede siul Nybegynder
15. oktober 2004 - 12:55 #9
Jeg kan ikke se hvordan jeg kæder arkene sammen uden brug af VBA, men nu er jeg heller ikke den store Excel haj. Måske du ved det?
Avatar billede jkrons Professor
15. oktober 2004 - 13:22 #10
Der er ingen problemer med at kæde arkene sammen uden brug af VBA. Du kan altid overføre information fra et ark til et andet, ved at referere til informationen i en formel. Har du fx information i celle A4 i Ark2 kan du referere til den som Ark2!A4, men uden VBA tror jeg simpelthen ikke på, at din opgave kan løses 100%. Eller i hvert fald kun med meget stort besvær.
Avatar billede siul Nybegynder
15. oktober 2004 - 13:56 #11
jeg er på et universitet i USA. Denne opgave er vist meget normal at få stillet i klassen, der hedder 'Information Systems', som er en MBA klasse. Jeg tror at meningen er at man ikke skal have fordel af at være inde i programmering.
Ok, jeg kan se hvordan arkene skal linkes sammen. På selve startsiden, altså user interfacen, hvad kan man lave som start inputs? De knapper man kan lave, er vel alle VBA designet? ja, jeg undskylder dumme spørgsmål, men er lidt på bar bund. Dvs. den ene mulighed for brugeren kunne først og fremmest være at sætte kryds ved 'local calls', dernæst sætte kryds ved 'amount of minutes' etc. kan man lave sådanne knapper udenom VBA?
Avatar billede jkrons Professor
15. oktober 2004 - 14:05 #12
Hvis du ikkke må bruge VBA er du stort set også udelukket fra at lave egentlige formularer med knapper. Men du kan bruge et regneark, hvo du har mulighederne i en celle og så giver brugetren mulighed for at sætte et X i cellen ved siden af. Så kan du med logiske test IF,THEN,ELSE teste om der står et X eller ej, og så lave dine beregninger ud fra det.
Avatar billede japping Nybegynder
15. oktober 2004 - 14:12 #13
siul:
Det jeg mente med min kommentar er, at opgaven kræver en del mht. specifikation og indtastning i Excel. Det er normalt en opgave firmaer betaler for at få lavet.
Avatar billede siul Nybegynder
15. oktober 2004 - 14:23 #14
japping: ok, fint nok. Jeg bedte ikke om at få opgaven lavet, da jeg jo også skal lære noget og meget gerne vil det. Men jeg havde brug for gode råd, når nu min opgave kun må løses i Excel uden brug af fx. VBA.

jkrons: Mange tak for dine gode råd, jeg bliver hele tiden klogere. For forståeligheden, kan du give et eksempelt hvor du bruge en logist test?

mange tak
Avatar billede jkrons Professor
15. oktober 2004 - 15:02 #15
siul->

Antag at du har en mulighed i A1, fx antallet af lokale minutter. Selve tallet indtaster brugeren i B1. Hvis antallet fx er under 100 betales 20, er antallet mellem 101 og 300 betales 30. Er antallet over 300 betales 40. Så kan du bruge denne formel, fx i C1: =IF(B1<=100,20,IF(B1<=300,30,40))

En anden mulighed står i A2. I B2 kan brugeren sætte et kryds eller lade være. Hvis brugeren sætter et x, skal tallet i c1 ganges med 0,9, ellers skal det ganges med 1.1: =IF(B2="x",C1*0.9;C1*1.1)

Håber at det er forståeligt.
Avatar billede siul Nybegynder
15. oktober 2004 - 22:37 #16
Tak, jeg prøver mig frem. Lukker dog ikke spørgsmålet endnu, da jeg meget gerne vil kunne spørge lidt endnu. Håber det er iorden.

Tak igen.
Siul
Avatar billede jkrons Professor
16. oktober 2004 - 00:21 #17
Helt i orden :-)
Avatar billede siul Nybegynder
17. oktober 2004 - 22:25 #18
Ok, nu kan jeg endelig starte mit projekt.
Jeg kunne godt taenke mig at at have for eksempel en 'drop down' list med minutter paa forsiden. Saa naar brugeren trykker paa pilen faar vekommende for eksempel 5 valg muligheder. Hvis man nu vaelger mulighed 2, og trykker paa den, hvordan kommer man saa over paa et nyt ark med info omkring det?? Det er vel saaledes hele projektet skal bygges op, saa vidt jeg har forstaaet.

Paa forhaand tak!

Siul
Avatar billede jkrons Professor
17. oktober 2004 - 22:47 #19
siul-> Jeg kender ikke umiddelbart nogen metoder, der ikke implicerer VBA. Måske kan du bruge datavalirdering fra liste, som jeg kan se, kan hver celle kun indeholde et hyperlink.
Avatar billede siul Nybegynder
17. oktober 2004 - 23:29 #20
ok, jeg troede at man kun kæde arkene sammen, ved f.eks. at trykke på celle A2 i ark 1 og dermed få information omkring ark 2.
Avatar billede jkrons Professor
17. oktober 2004 - 23:49 #21
Desværre akn du ikke kæde dem sammen på den måde. Men du kan lave et hyperlink, der ved klik, skifter til et andet ark.
Avatar billede siul Nybegynder
18. oktober 2004 - 00:37 #22
ok, tak hyperlinkene er en nem måde at kæde det sammen på. Nu skal det lige passe at læreren ikke vil have det:-)

Tak, for hjælpen, du skal nok få points, men lukker ikke endnu.
Siul
Avatar billede siul Nybegynder
18. oktober 2004 - 10:02 #23
Ok, brugeren skal guide sig igennem mit software, således at han til sidst kommer frem til det abonnement der passer bedst ind i hans kriterier. Hvorledes kan det organiseres, således at min output screen 'spytter' det bedst ønskelige mobil abonnement ud? Jeg bruger jo så hyperlink medtoden til at bladre mig igennem mit system, men synes det kan være svært at finde hoved og hale i.

Tak,

Siul
Avatar billede siul Nybegynder
18. oktober 2004 - 21:21 #24
jkrons:
Du foreslår tidligere at jeg kan lave et ark, der gemmer info om hvad brugeren vælger. Hvordan gemmer man det? jeg må benytte en grafisk makro, men må altså ikke lave noget kodning.

Tak,

Siul
Avatar billede bak Forsker
18. oktober 2004 - 21:52 #25
Hvis du ikke må bruge vba, så tag et kig på dialog-sheets.
Her kan du designe en komplet indtastningsform uden brug af vba.
Du opretter et dialog-sheet ved at højreklikke på en arkfane og vælge Insert og så vælge msexcel 5.0 dialogbox
Avatar billede jkrons Professor
19. oktober 2004 - 00:05 #26
siul-< Jeg ved ikke, hvad en grafisk makro er. Det udtryk har jeg ikke hørt før.

bak-> Hvordan gemmer du indtastninger fra dialogsheeten i et regneark, og omvendt overfører information fra sheetet til et felt i dialogsheetet?
Avatar billede siul Nybegynder
19. oktober 2004 - 10:41 #27
Bak:
Det virker som en rigtig godt ide. Når man bruger en af kontrol elementerne til at lave en indtastningsform, så vælger jeg i 'Indputområde' fx cell A1 i ark1 og Cellekæden er fx. H3:H7 i ark 3. Hvordan får jeg denne form frem på forsiden = min userinterface?

Tak for hjælpen.
Siul
Avatar billede siul Nybegynder
19. oktober 2004 - 11:02 #28
ok, sorry....jkrons og jeg spurgte vist om det samme:-)
Avatar billede bak Forsker
19. oktober 2004 - 21:35 #29
Du er nødt til at lave en lille makro

Sub visdialogark()
Sheets("dialogboks1").Show
End Sub
Avatar billede siul Nybegynder
19. oktober 2004 - 21:37 #30
men så bruger man jo VBA
Avatar billede bak Forsker
19. oktober 2004 - 22:03 #31
Ok, havde ingen ide om hvad grafisk makro var, troede at det var en rå optaget makro.
Jamen så er der kun den hårde måde tilbage. Lave det i selve regnearket så du var begyndt på. desværre
Avatar billede jkrons Professor
19. oktober 2004 - 22:31 #32
siul-> Jeg begynder at tvivle på, om det du ønsker overhovedet KAN lade sig gøre uden brug af markroer. Der vil være utroligt mange ark du bliver nødt til at kæde sammen, og du kan nok ikke uden brug af makroer gemme de valg en bruger træffer i ét ark, i et andet - heller ikke selv om du får kæderne mellem arkene til at virke.
Avatar billede siul Nybegynder
19. oktober 2004 - 23:03 #33
Bak:
tror måske nok jeg kan få lov til at lave den dialogboks. Hvorledes kan man sætte den dialogboks in på min startside, så den kører automatisk når man åbner den?.
Sætter stor pris på din hjælp.
Siul
Avatar billede siul Nybegynder
19. oktober 2004 - 23:05 #34
Skal kontrol elemterne i dialogboksen ikke også aktiveres af en makro, således at der skal laves decideret kodning i VBA, eller er der et smart tricks til det?
Avatar billede jkrons Professor
19. oktober 2004 - 23:07 #35
Den eneste måde jeg kender, er at bruge VBA også til kontrolelementerne, men måske har bak en snig metode :-)
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
Excel kurser for alle niveauer og behov – find det kursus, der passer til dig

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester