31. oktober 2004 - 12:36Der er
12 kommentarer og 4 løsninger
Afslutning af regnskab, påbegyndelse af nyt
Hejsa.
Jeg har kørt i lidt over en måned med mit firma, som fra start kun var kalkuleret til at give en begrænset omsætning.
Derfor var jeg ikke momsreg. fra start, men den forløbne måned har vist en nettoomsætning på over 25.000, så nu er der ingen vej udenom.
Jeg har indsendt reg. skema til Erhvervs og Selskabsstyrelsen, og forventer at være momsreg pr 8/11.
I den forbindelse er jeg selvfølgelig nødt til at afslutte mit nuværende regnskab, og påbegynde et nyt med momskoder i.
Jeg går udfra at jeg bare kan overføre saldo på tidspunktet til det nye regnskab, men hvordan gør jeg med ubetalte salgsfakturaer? Er jeg nødt til at afvente betaling af dem, før jeg kan afslutte?
Kan jeg blot overføre mine aktiver til den aktuelle pris?
Du behøver ikke begynde i et nyt regnskab, regnskabsteknisk. Du kan godt fortsætte i samme regnskab, og så fra det tidspunkt hvor du er momsregistreret, begynde at sætte moms på faktura'er mv. Du kan oprette moms% mv. i Summa på det tidspunkt, og så vil det gælde fremover.
Nej du er ikki nødt til at afvente betaling for ubetalte salgsfakturaer føær du afslutter. De bliver bare overført til næste "år/periode".
jeg er dog ikke helt sikker på at du behøver afslutte dit regnskab. Du kan f.eks. lave en status p.r. den dag hvor du går over grænsen hvorefter du aktiverer moms å diverse konti.
Er du sikker på at beløbet kun er 25.000 kr. jeg mener at den er på 50.000 kr.
grænsen på de 50.000 er korrekt. Men i henhold til Told og Skats regler, skal man registrere efter hvad man forventer. Pt. har mine forventninger jo ændret sig, så hvis jeg fortsætter som ikke-momsreg. er jeg at regne som i ond tro.
Det er i princippet også ligegyldigt for mig, eftersom de fleste af mine kunder er erhvervsdrivende, og ikke kommer til at mærke momsen overhovedet.
Grunden til jeg ønsker at afslutte mit regnskab, er også dels, at jeg vil benytte mig af lagerstyringen i summasummarum, og det vil kræve en anden opdeling af varenumre osv end jeg bruger nu. (Var ikke forberedet på en succes da jeg startede, så meget af det er lavet som lidt hurtige løsninger, bl. a. uden logisk sammenhæng i varenumre)
Så egentlig er jeg mest interesseret i hvordan jeg overfører fra det ene regnskab til det andet, uden dermed at affærdige jeres tidligere input :)
Så tror jeg, at jeg ville gøre det "manuelt". Oprette regnskabet som det nu skal være, og taste de ubetalte regninger fra debitorer ind igen. Og på samme måde taste beløb fra kontoplanen ind pr. konto igen. (husk at disse beløb skal være uden moms!) På den måde får du både dine "gamle" tal og hvad du laver fremover i samme regnskab, og det letter dig sikkert når du kommer til årsafslutning og skal lave ét årsregnskab. Hvis du overfører fra et regnskab til et andet, vil du under alle omstændigheder komme til at rode med momskoder på konti mv. Så vidt jeg lige husker, vil en overførsel fra et regnskab til et andet også tage varer med, og så er du ikke kommet længere.
1. Filer -> Egenskab for regnskab. Her ændrer du perioden for det regnskab du p.t. kører f.eks. Startdato: 01-01-2004 Slutdato: 31-10-2004 2. Filer -> Afslut regnskab. Her ændrer du dato for start og slut af nyt regnskab. f.eks. Startdato: 01-11-2004 Slutdato: 31-12-2004
- og tænk engang om man kunne få ToldSkat til at lave en generel vejledning for alle de små virksomheds-opstartere, så det var til at finde ud af præcist hvordan man kunne/skulle gøre det.
Altså regler efterfulgt af uddybende vejledninger fra hestens mund... det ville da være ok, ikk'?
amtoft -> Egentlig mener jeg nok bare, at jeg synes det burde være en oplagt idé for ToldSkat at være involveret i f.eks de fora du nævner. Det kunne være som partner med fagekspertise eller hvad ved jeg. ToldSkat burde da i hvert fald kunne udgøre éen mulighed for at få svar på spm som ovenstående (hvor der måske er noget fortolkning af lovgivning inde i billedet).
Regnskabet er nu afsluttet. Det var nemmere end jeg regnede med, eftersom den selv overførte de forskellige beløb i kontoplanen til det nye. I det nye har jeg så ativeret momskoderne, så nu tror jeg det triller :)
rart at høre en afsluttende kommentar på hvordan det gik. Jeg skal selv gøre det her på et tidspunkt, så det var god karma at give en afrunding på problemstillingen... :)
miko>Egentlig blev jeg overrasket over det, men sådan er summasummarum åbenbart bare :)
Da jeg valgte "Afslut Regnskab" kom den selv med dialogboks om hvad det nye skulle hedde, og overførte derefter regnskabets resultat til valgfri konto i det nye.
Så nemt kan det laves, det eneste der irriterer mig er at jeg ikke fandt det program for 2 år siden :)
Det kunne jeg have valgt ved at sætte flueben i den aktuelle boks, såvidt jeg husker. Men jeg ville jo ikke have dem overflyttet, fordi jeg greb chancen for at få lidt orden og logik i dem :)
Jeg fandt dog ud af at overføre vareteksterne ved hjælp af funktionen "eksporter til kommasepareret fil" Det var lidt kringlet at importere den første, eftersom man skal angive en form for "skabelon" i guiden, men når det først er gjort en gang, virker det for samtlige varer.
Synes godt om
Ny brugerNybegynder
Din løsning...
Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.