Online fysik-projekt
Det lyder måske lidt underligt, men jeg er pt igang med et fysikprojekt på min efterskole, og da jeg knapt kan læse mine egne kragetæer, er jeg nødsaget til at skrive på computeren.Det er tilgengæld heller ikke uden problemer, da min office-version ikke er kompatibel med skolens, og da jeg i øvrigt ikke gider slæbe en diskette frem og tilbage hver weekend.
(jeg kunne selvf. maile, men jeg vil alligevel bare glemme det, ligesåvel som jeg ville glemme at gemme i et endet format.)
Mit sprøgsmål er nu, om nogen af jer eksperter, kan sige mig, om jeg på den ene eller den anden måde, kan oprette en form for hjemmeside, hvor jeg har mulighed for at ændre samtlige noter, samt tilføje nye.
Der er selvfølgelig et enkelt krav. (derfor spørgsmålet.)
Jeg finder det forvirrende, hvis siden i sidste ende vil komme til at bestå af 20 indlæg med hver 10 linjer, som egentlig ikke gi'r mening, så jeg vil gerne ha' lavet en form for rammer, lidt ligesom det er muligt i excel. Kan i hjælpe med det?
