20. januar 2005 - 22:21Der er
16 kommentarer og 1 løsning
Måde at undgå nedhentning af ens website
Jeg søger en metode, der kan gøre ens website uhentlig. dvs. at man ikke må kunne nedhente ens website via ens browser. Eks. i IE, hvor man kan "gem som".. plz.. kom med jeres bud eller andre metoder, der måske er endnu bedre..
Danmark vil mindske afhængigheden af globale techgiganter, men det kræver mere end politiske formuleringer og strategier, understreger PROSA’s formand Niels Bertelsen.
Du kan aldrig være 100% sikker på at folk ikke kan downloade din hjemmeside.
Når man kommer ind på din side, får man jo smidt noget HTML i hovedet, og så er det på min computer. Hvis du får lavet et eller andet med JavaScript, kan folk jo bare vælge at slå javascript fra, og så stadig hente din side.
Det tror jeg ikke du kan. Ikke engang via SSL er indholdet fra din side beskyttet. Denne diskussion har vel stået på lige så længe som browseren har eksisteret, du kan ikke sikre dine sider på den måde.
Det eneste rimeligt sikre, jeg har set, var da jeg satte SmartLaunch (NetCafé) op for en kunde. Men det kan du jo ikke få installeret hos dine brugere.
Hvordan SmartLaunch er skruet sammen, har jeg ikke haft tid til at undersøge endnu. Men ikke engang det er 100% sikkert. Så svaret er: Det kan du ikke. Desuden findes det i Temp Inet Files, så kan man bare hente hvad man vil dér.
Den bedste metode jeg kender er at undlade at lægge de informationer, man ikke vil have andre skal få fat i, på et website. Hold dem på din computer, og træk netstikket ud. ;)
Lige en sidste ting: HVIS du finder ud af en metode til at disable en funktion i den ene browser, skal du finde ud af en metode til at disable den samme funktion i de andre 189 browsere. At ét script måske fungerer i én browser, er langt fra ensbetydende med, at det fungerer i andre browsere end den ene.
arne_v: Det er det ikke. Ikke hvis man skal tro Kulturministeriet, som forvalter Ophavsretsloven. Idéer, slogans, frie tanker, JavaScripts, HTML-kode m.m. kan ikke ophavsretsbeskyttes.
I visse lande kan man søge patentretten til visse former for scripts til brug på en hjemmeside (som dette spørgsmål drejer sig om), men ikke i Danmark. Du kan beskytte dine artikler, filmklip, grafik, musik m.m., men ikke <html></html> eller <javascript></javascript>.
Den diskussion har jeg været inde i med andre. Det er ikke for at være en dødbider, men det kan være et følsomt emne for mange, så jeg vil ikke ind i dén debat én gang til :)
Hvis I er i tvivl, så ring til Kulturministeriet eller Politikens Hus og få det bekræftet. Det er meget hurtigere, nemmere, og man kommer ikke ud i en meget følelsesladet debat :o)
Vi er ikke i tvivl om at kode er ophavs retsligt beskyttet.
Hvis det ikke er tilfældet så bryder hele IT industrien sammen inkl. Imcrosoft, IBM og Open Source bevægelsen (ja ophavsret/copyrigth er også essentielt for open source).
Som eksempler på beskyttede værker i lovens forstand kan nævnes litteratur, musik, sceneværker, film, billedkunst - herunder fotografisk kunst, bygningskunst og brugskunst - og edb-programmer.
Det fremgår af lov om ophavsret § 1, stk. 3, at værker i form af EDB-programmer er ophavsretligt beskyttede på samme måde som litterære værker. Det er dog en betingelse, at programmet er originalt i den forstand, at det er ophavsmandens egen intellektuelle frembringelse.
Du har ifølge loven copyright (ophavsret) til de fremstillede programmer, og din ret skal ikke anmeldes eller registreres for at nyde beskyttelse. Skulle nogen efterligne dine programmer og dermed krænke din ophavsret, kan der blive tale om bødestraf og under særligt skærpende omstændigheder hæfte eller fængsel indtil 1 år. Der kan desuden blive tale om erstatning for ethvert tab samt godtgørelse for såkaldt ikke-økonomisk skade.
EDB programmer er ophavsretligt beskyttet.
Så er det lige spørgsmålet om hvad er et program.
Ingen vil være i tvivl om at Microsofts X millioner linie kode til Windows eller Excel er et program.
HTML kode kan næppe karakteriseres som et original EDB program. Strengt taget er det ikke program mode men opmarkering. Og det er også tvivlsomt om man kan lave original HTML.
Men JavaScript udover det mest banale bør godt kunne rubriceres som et originalt EDB program.
Så jeg vil på det kraftigste fraråde folk at sakse større stykker JavaScript fra andre sites. Hvis det bliver opdaget og hvis domstolen skulle indkalde sagkyndig ekspertise til at få defineret hvad et program er, så falder hammeren.
Jeg tilmeldte mig et seminar i Politikens Hus, som bl.a. omhandlede Ophavsretsloven. De har jurister, som har Ophavsretsloven som speciale, og som oplyser journalister, webudviklere, webmastere, multimediafolk m.fl. om hvad man kan tillade sig på Internettet, og hvad man ikke kan. Vi fik at vide om citater (det skal være korte citater, de må ikke være for lange osv.) Her sagde de bl.a. også, at man ikke kan beskytte hverken HTML eller JavaScripts på hjemmesider, eftersom Internettet ikke ejes af nogen. Alle har ret til at færdes hvor man vil (underforstået at man ikke begår ulovligheder, selvfølgelig). Men man skal vænne sig til at tænke lidt anderledes, når vi taler om Internettet.
Et JavaScript til en hjemmeside har til formål at udføre en eller flere bestemte funktioner på en hjemmeside, det er ikke et fuldstændigt og enkeltstående program, og går ikke under betegnelsen "et værk", uanset hvor stort, originalt og komplekst det er, hvorimod som du selv påpeger, så hører MS Office, Windows, Adobe Photoshop selvklart ind under den kategori.
"Problemet" med anvendelse af JavaScript er også, at det er stillet gratis til rådighed fra Netscape's side. De har frigivet det til fri afbenyttelse for alle. De er de eneste, der kan udvikle JavaScripts og påberåbe deres egenudviklede JavaScripts ophavsretsbeskyttet. Hvilket de nok ikke kunne finde på at gøre, siden det strider mod deres egne intentioner med udviklingen af JavaScript til fortolkeren.
Jeg ringede til Kulturministeriet for at få bekræftet det, som jeg havde fået oplyst i Politikens Hus, og her fik jeg den samme besked. Jeg fik at vide, at jeg skulle tænke på Internettet som allemandseje; her har du lov til at lave hvad du vil, hvor du vil og hvornår du vil, sålænge det ikke krænker andres ophavsret til design, film, artikler, udtryksmåde osv. Hvis dit design (udtryksmåde) er påfaldende lig med en andens, risikerer du at skulle betale vederlag samtidig med, at du kan få påbud om at ændre dit design, eller helt fjerne siden. Det så vi jo f.eks. med Kronprinsens første hjemmeside.
Jeg fik også at vide, at du kan lave den smarteste og mest komplekse indkøbsvogn i hele Verden gennem hele historien, og alligevel er der bare intet at gøre, hvis der dukker en identisk op på min hjemmeside næste dag. Det eneste man ville kunne opponere imod, var hvis designet var et decideret rip-off, eller hvis udtryksformen er så påfaldende lig med dit, at din udtryksform bliver krænket.
Det ville i realiteten også sige, at den, der nu engang lavede det første debatforum, ville kunne være den eneste indehaver af et debatforum i hele Verden nogensinde, hvis det kunne ophavsretsbeskyttes. Måske i andre lande end i Danmark, men den danske lovgivning giver ikke mulighed for det i dag. Hvis f.eks. den Irakiske lovgivning giver mulighed for at søge patentret eller ophavsretsbeskytte et debatforum, gælder det kun i Irak, og ikke i Danmark. Det tror jeg nu heller ikke er tilfældet, det kunne være hvad som helst. Du har helt ret mht. HTML. Det skal vi alle benytte for at kunne lave en hjemmeside. Men der er indtil dato ikke faldet dom i en sag, fordi en udvikler har fået sakset sit JavaScript. Ingen kan påberåde sig ophavsretten til scriptet, fordi det er udviklet af Netscape. Netscape kan heller ikke kræve ophavsretten til dit JavaScript, men de ville i realiteten kunne udvikle deres egne og påberåbe dem ophavsretsbeskyttet. Så var der ingen af os andre, der ville kunne benytte dem.
Jeg vil som sagt ikke ind i en følelsesladet debat, for jeg kan sagtens forstå, at man godt kunne tænke sig at beskytte det geniale JavaScript, som man har brugt 2 år på at udvikle. Men jeg har med dette indlæg i grove træk ridset det op, som jeg har fået fortalt.
Om der er nogen, der vil forholde sig til det, må være op til den enkelte. Hvis man betvivler mine ord (rettere: juristernes ord), så vil jeg foreslå, at man ringer ind til Kulturministeriet og forhører sig der. Jeg må gå ud fra, at den instans, som forvalter loven, kender til hvad de har med at gøre :)
Igen: Jeg vil ikke starte en debat vedr. emnet, og jeg vil ikke deltage yderligere i lignende debatter. Og det er ikke for at være ubehøvlet eller asocial. Jeg har oplevet nærmest at skulle forsvare hvorfor loven er udformet som den er, og det har jeg ikke lyst til igen. Sådan oplevede jeg det ihvertfald :)
Ring derind, hvis I betvivler mine ord, eller mener jeg har fået noget galt i halsen. Indtil I har fået juristernes ord for det, må mit indlæg fremstå som en påstand. Det må I afgøre med Jer selv, men jeg takker af i dette spørgsmål :)
Jeg har fuld forståelse for dine ønsker om ikke at diskutere emnet, Steen :) På den anden side føler jeg mig nødt til at understrege, at der i det hele taget mangler afgørelser om rettigheder for den slags. Dernæst er ikke mindst danske jurister alt for ofte helt uden grundlæggende forståelse for nettet - og da de mangler præcedens og principielle afgørelser, kommer de ofte med grødede, mudrede og modstridende forklaringer.
Software baseret på OpenSource kan sagtens beskyttes. Det samme er jeg - uanset, hvad nogle jurister og kontorfolk i div. ministerier siger - helt sikker på, gælder for større JS-applikationer.
Det er ganske korrekt gratis at bevæge sig de fleste steder på WWW (jeg går udfra, det er det, der menes med 'internettet' - uagtet de to ikke er kongruente begreber), men det burde ikke gøre det lovligt at rage til sig.
"Ja, Hr.Dommer - min sang er en tro kopi af Thomas Helmigs' seneste hit. Det kan der vel ikke være noget galt i, da jeg hørte den ved en gratis udendørs koncert. Sådan én kan ikke ejes af nogen, så deeeeeeet ...." :)
WWW er endnu et blebarn og da vi aldrig har haft et af den art, aner vi i øjeblikket ikke, hvordan det skal behandles og hvordan vi skal forholde os til det. Indtil der kommer flere afgørelser og hele retssystemet - med de politikere og embedsfolk, der skal udforme lovgivningen - bliver uddannet i at behandle dette nye fænomen, er det svært at vide præcis, hvordan reglerne er og vil blive fortolket ved en domstol.
Ok, du får lige en lille kommentar, inden jeg skal ind at studere øjenlåg indefra :)
En sang er ophavsretsligt beskyttet, uanset om du hører den ved en Grøn Koncert eller køber den på CD. Ligeså er artiklen i "Ud at se med DSB" eller i Metro Express. En forfatter har altid den uomtvistelige ophavsret til sin artikel, som en sanger har det til sin sang. Den ophavsret tilfalder de efterladte i 70 år fra hans/hendes dødsår, og der skal efter de 70 år igen søges om ophavsretten fra de efterladtes side, hvis de ønsker det. Ønsker de det ikke, er det frit tilgængeligt for alle, men det er så ikke først-til-mølle princippet, der gælder. Ønsker de efterladte ikke ophavsretten, er der ingen, der kan gøre krav på den. De gælder f.eks. for alle værker skrevet for 70 år siden og tilbage.
Det er frit og gratis at færdes overalt på nettet, medmindre du ønsker at købe dig til en eller anden ydelse, medlemskab af et community, nogle bestemte features på en given side el. lign. Men du kan til enhver en tid surfe på alle sider, der ikke har restriktioner i form af bekræftet indbetaling. Internettet er et gratis medie. At man skal betale for noget båndbredde, er en anden snak, men Internettet er grundliggende gratis at benytte :)
Desuden synes jeg debatten er lidt overflødig, for føler man sig krænket, kan man prøve sin sag ved en domstol - hvis de tillader, at den overhovedet kommer ind. Snakkes, ole :)
Men jeg synes at dit referat blander mange forskellige ting sammen.
1. ophavsretten til sproget JavaScript
Det er opfundet af NetScape og derfor har de ophavsret.
Så vidt jeg ved har de overdraget de rettigheder til ECMA.
Netscape eller ECMA har retten til definere hvad der er JavaScript og hvordan det skal ændres.
2. ophavsretten til JavaScript fortolkerne
Dem der har skrevet koden har ophavsret til koden. Netscape har ophavsret til deres fortolker kode. Microsoft har ophavsret til deres JScript fortolker kode.
Når sælger eller forærer en browser til en slut bruger, så har de givet denne slut bruger ret til at bruge den indbyggede Javascript fortolker.
De har ikke dermed automatisk givet folk lov til at bruge den i andre sammenhænge.
Hvis Javascript fortolkeren i Mozilla/Firefox er LGPL/Apache/BSD licens, så kan man bruge den. Brug af GPL kode kræver at ens egen kode er GPL. Default er ingen rettigheder til genbrug.
3. ophavsretten til kode skrevet i JavaScript
Ved at publicere den på internettet, så har man givet alle en gratis licens til at køre Javascript koden i den kontekst den er publiceret.
Men man har ikke automatisk givet licens til at bruge den i andre kontekster.
Helt ligesom når du betaler 3000 kr. så giver Microsoft dig licens til at køre Word på din PC. men du har ikke lov til at videredistrubuere Word eller dele heraf.
#Her sagde de bl.a. også, at man ikke kan beskytte hverken HTML eller JavaScripts på #hjemmesider, eftersom Internettet ikke ejes af nogen. Alle har ret til at færdes hvor # man vil (underforstået at man ikke begår ulovligheder, selvfølgelig).
Relaterer sig til nummer 3. Men "Alle har ret til at færdes hvor man vil" antyder at det kun er brugs retten ikke kopierings retten de udtaler sig om.
#"Problemet" med anvendelse af JavaScript er også, at det er stillet gratis til # rådighed fra Netscape's side. De har frigivet det til fri afbenyttelse for alle. De #er de eneste, der kan udvikle JavaScripts og påberåbe deres egenudviklede JavaScripts #ophavsretsbeskyttet. Hvilket de nok ikke kunne finde på at gøre, siden det strider #mod deres egne intentioner med udviklingen af JavaScript til fortolkeren.
Det her er nummer 1 + 2 og helt irrelevant for diskussionen.
#Jeg fik også at vide, at du kan lave den smarteste og mest komplekse indkøbsvogn i #hele Verden gennem hele historien, og alligevel er der bare intet at gøre, hvis der #dukker en identisk op på min hjemmeside næste dag. Det eneste man ville kunne #opponere imod, var hvis designet var et decideret rip-off, eller hvis udtryksformen #er så påfaldende lig med dit, at din udtryksform bliver krænket. # #Det ville i realiteten også sige, at den, der nu engang lavede det første debatforum, #ville kunne være den eneste indehaver af et debatforum i hele Verden nogensinde, hvis #det kunne ophavsretsbeskyttes. Måske i andre lande end i Danmark, men den danske #lovgivning giver ikke mulighed for det i dag.
Her snakker vi genbrug af ideer og funktionalitet ikke kode. Og det har derfor ikke noget med ophavsret at gøre.
Der er ikke noget i dit indlæg som jeg synes giver belæg for en påstand om at JavaScript kode ikke er ophavsretsligt beskyttet.
Så jeg vil stadig opfordre folk til at undlade View Source og CTRL/C + CTRL/V når de koder JavaScript.
Ok, der BLEV snakket en hel del, og mange af de punkter jeg har nævnt, har rigtigt nok at gøre med idéer og koncepter at gøre, og reelt ikke noget om kode.
Jeg ved ikke om rettighederne er overdraget til ECMA, og det kan godt være, at forholdene har ændret sig. Har de det, vil det da glæde mig, hvis man har mulighed for at beskytte det arbejde og de timer man lægger i et større projekt, og jeg vil da med den største glæde æde hvert et ord i mig igen.
Men hvis vi lige kigger lidt tilbage, så proklamerede Netscape, at man ikke måtte påberåbe sig ophavsretten på scripts udviklet i JavaScript, fordi man kan tvinge scripting i forskellige retninger, og man kan flytte grænserne for hvad man troede var muligt med dette sprog. Udviklingen ville blive hæmmet kraftigt, hvis man konstant støder på barrierer i form af copyrights, og ikke 112% frit og uden restriktioner kan udvikle. Hvilket uværgeligt nok vil indebære, at man lader sig inspirere ret kraftigt af andres måder at scripte på. Så meget, at det til forveksling kan ligne. Men det var ønsket. Det ville nok ende med, at man skulle have forstørrelsesglas og pincet med i retssalene, når man skulle afgøre hvorvidt der var tale om kopiering af dele eller hele JavaScripts eller ej, uanset om vi taler 2 eller 2.000.000 programlinier.
Selvom vi har en Ophavsretslov i Danmark, kan den lovgivende magt ikke ignorere sådan en klausul. Det står enhver frit for at udvikle et sprog og gøre det fuldstændigt frit for alle, der overhovedet gider at lege med det. Jeg kunne udvikle SteenScripting og sige det samme: "I har alle sammen mulighed for at anvende SteenScript betingelsesløst. Siden det er mig, der har udviklet det, er der ingen, der får lov til at påberåbe sig ophavsret til scripts udviklet i SteenScript, for jeg ønsker ikke udviklingen hæmmet, at udviklingen skal støde ind i barrierer hele tiden. Alle skal have lov til at bruge det som de lyster". Dermed ville der heller ikke være nogen, der havde lovhjemmel til at kræve sine SteenScripts beskyttet. Og sådan _har_ det ihvertfald forholdt sig mht. JavaScripts. Om det er ændret med overdragelsen af rettighederne til ECMA, det ved du nok bedre end jeg.
Men for lige at gentage mig selv, så har jeg fået det at vide både i Politikens Hus og i Kulturministeriet. Der er, som jeg forstår det, frit slag i bolledejen for alle, det er bare at gå til makronerne og udvikle på livet løs. Man kan ikke kræve scriptet beskyttet. I andre lande (bl.a. USA praktiserer det en del) kan man søge patentretten til visse former for scripts beregnet til hjemmesider, men det kan man ikke i Danmark, som loven er i dag. Sådan var ordene.
Det ville på den ene side være glædeligt, hvis jeg tager fejl, for så har man mulighed for at holde sine geniale scripts ind til kroppen, og ikke bare uhæmmet dele ud af arvesølvet, og dermed smide måske 1000-vis af arbejdstimer ud af vinduet.
På den anden side ville det også gøre mig lidt trist, for så skal man godt nok passe på hvor meget man lader sig inspirere, så skal man godt nok sørge for, at der ikke kan drages direkte paraleller til et andet script, som udfører den samme funktion, og det vil hæmme udviklingen. I stedet for at bygge på, vil man være nødt til at gå en anden vej. Det er så en anden diskussion, men en direkte konsekvens af evt. restriktioner og begrænsninger.
Jeg håber jeg tager godt og grundigt fejl, og så æder jeg glædeligt alt i mig. Jeg mener bare ikke, at jeg tager fejl; jeg har hørt det sagt rent ud, at man ikke kan beskytte hverken HTML eller JavaScripts. Men det kan jo være, at olebole har ret i, at jurister og div. funktionærer måske ikke har en grundlæggende forståelse for WWW.
Lige en tanke: Det vil jo så ikke være nok at spørge om hvordan man laver en given funktion der kan udføre en given opgave her på E. Så skal man jo retteligt spørge den bruger, som har leveret løsningen, om man har lov til at benytte det på sin hjemmeside, og hvilke restriktioner der i givet fald vil være forbundet med det. Ret beset. Og ja, det er aldrig nogen god idé bare at sakse uhæmmet, det vil være noget respektløst at løse sine opgaver på den måde :)
For lige at runde af, så kunne det være interessant, hvis en af Jer ville tage opfordringen til at kontakte Kulturministeriet og forhøre sig op. God weekend - og ingen sure miner, vel? :)
usse, håber det er ok, at der kom en lille debat ud af dit spørgsmål :)
Synes godt om
Ny brugerNybegynder
Din løsning...
Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.