12. april 2006 - 20:57Der er
5 kommentarer og 3 løsninger
Bedste firma/hjemme server-løsning
Efter at have fået rykket firmaet ud i nogle kontorer ude i byen, kunne jeg godt tænke mig en løsning således at jeg kan arbejde ved min computer i firmaet og ligeledes arbejde her hjemme også - uden at skulle flytte mine filer rundt på memory-sticks, o. lign., men istedet lave en server som jeg kan tilgå begge steder fra (i firmaet og der hjemme fra.. om selve serveren så placeres her hjemme eller i firmaet er fuldstændigt ligemeget for mig).
Jeg ved bare ikke hvordan jeg laver det her nemmest, mine ønsker er...
- at kunne gemme/åbne filer og dokumenter begge steder fra - at mine e-mails i Outlook/Outlook Express kan tilgåes begge steder fra - at jeg kan arbejde med min Navision (planlægning/kørsel af løn) begge steder fra
Jeg har en Windows 2000 Server, som jeg bruger til web, - jeg kunne jo "bare" oprette et FTP-site, men er det ikke lidt for bøvlet at skulle ind igennem det hver gang jeg skal et eller andet?
Det fedeste ville jo være hvis jeg på serveren, på en eller anden måde kunne oprette en bruger-profil og så logge på den bruger firmaet og hjemmefra, hvor mine dokumenter/e-mails og evt. Navision ligger, - men hvad er mon bedst?
Min firma-maskine kører WinXP Pro og min private herhjemme kører WinXP Home. Begge steder har jeg 4mbit linjer med fast-ip!
Du skal selvfølgelig have en ordentlig domæne struktur. Dette vil sige et netværk og ikke bare et par pc'ere i netværk. Det kunne se således ud
I firmaet et antal servere (enten fysiske eller virtuelle) en domænecontroller f.eks. win 2003, en exchange server til mail og en fil server. hertil skal du så koble dine klienter.
Hjemmefra tilgår du så firmaets netværk via VPN. En smidig, fleksibel løsning der også giver mulighed for sikkerhed. Husk skal det være professionelt, så er du nødt til at bruge en professionel tilgangsvinkel, ellers bliver det noget klamp
Du kan sagtens bruge en W2k server. Det virker på samme måde som en 2003 maskine. Tricket er at lave analysen ordentligt fra starten at få opsat en ordentlig domænestruktur så du har mulighed for at vokse.
Den fejl mange små nystartede firmaer gør er at de vælger en for billig og uprofessionel løsning til at starte med. Den må de så lave helt om senere hvilket er én del dyre end at lave det rigtigt fra starten
Okay, jeg har også fået fat i et lille IDG hæfte vedr. de basale ting i Win2K og så vidt jeg kan se, skal jeg oprette nogle Active Directory og herefter de brugere der skal tilsluttes min server. Der er også noget Remote Access Service hvor jeg skal ind og give de pågældende brugere adgang til at logge på udefra (over WAN), men hvordan sætter jeg det op på de klient-maskiner der skal logge på serveren? Er VPN noget der er i Windows eller skal jeg installere noget specielt på maskinerne??
Der er indbygget support for VPN i windows bl.a. med IPSec og PPTP og det kan du sagtens bruge. Skal vi ud i større VPN installationer, bør du dog bruge en dedikeret VPN gateway.
Mht materiale til windows opsætning findes der meget godt. Især undervisningsmaterialet til MCSE er godt. Her kan du for små 1200 kr, få fuldt dækkende materiale til opsætning of forklaring af hele windows 2003 AD struktur og beskrivelser af hvordan du gør
Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.