Jeg har lige købt en god gammel Amiga CDTV, og jeg vil gerne have overført nogle amiga spil fra min pc over på den. Har læst at man kan gøre det med et null modem kabel, fedt nok, men der skal jo først lige være noget software på amigaen for at den kan modtage det? og hvordan får jeg så lige det over?? har også hørt at workbench 2.0 eller højere kan læse dos disketter, hmm, fedt, har kun 1.3...
Så har vidst et problem? Men jeg tænkte på om jeg ikke kan sætte amigaens diskettedrev som er et 25benet han stik, ind i lpt porten på min pc og føre tingene ned på en diskette med den??
Har et problem mere, et CDTV kører med nogle sjove ps/2 stik til keyboard, mus, og joystik. De gode gamle joystiks jeg har er 9pins female...
Hvis du har en pc med win98 installeret, kan du bruge programmet PC2Amiga. Det fungerer ikke med winxp, desværre.
Du kan absolut ikke tilslutte et amiga diskettedrev til en printerport.
Hvis jeg var dig, ville jeg give CDTV'en en hurtig tur over højre skulder. Hvis du ønsker dig en amiga, så find enten en A500+ eller en A1200. Til A1200 hører WB 2.0 vistnok med. Ellers finder vi ud af noget.
Men desværre kan en PC ikke læse/skrive Amigaformatet. Det ville ellers være den nemmeste måde at overføre så små datamænger på.
Det desværre den jeg sidder inde med, har længe ledt efter en amiga til en fornuftig pris(fattig studerende), men vil helt klart lede videre efter en Amiga 1200. Men jeg har været inde på Amiga forever´s hjemmeside og læse lidt, og der står der, at hvis man køber det null kabel, så bar man booter computeren op i workbench 1,2 eller højere, så kan den selv sende installations filerne til amiga explorer, så det tror jeg at jeg vil prøve :)
Det med null-modem kabel kræver, at du har Amiga Explorer kørende på Amigaen. Og hvis du ikke har den software på Amigaen, kan du ikke overføre filer fra PC'en.
Amiga Explorer includes a revolutionary self-transferring Setup function to copy the required files to an Amiga which has no internet connection, no CD-ROM drive, no PC file system for the floppy drive, no terminal software, no Amiga Basic programming language and no connection to the external world other than the Amiga floppy drive.
CrossDos eller et lignende filsystem kan hentes på AmiNet. Så mangler du bare en med en CrossDos Amiga, så du kan få filerne over på en diskette, der kan læses af din CDTV!
Hm. Lige vidt.
Jeg synes da, du skulle prøve om du kan få det til at virke, og jeg vil virkelig gerne høre dine erfaringer her i denne tråd.
Jeg har stor erfaring med Amiga, og har stadig 2 stående her mellem alle PC'erne. Den ene tænder jeg jævnligt, den anden mest for at holde batteriet i uret opladet :)
hmm, skal jeg så bare brænde adf filerne over på en cd og hvad skal jeg så på amigaen? har aldrig kørt noget via cd drevet, men fik den jo også lige i torsdags :P
efter hvad jeg ved har jeg ikke et adf udpakke program, men vil lige se om jeg ikke kan få det med null kablet til at virke.
Kan man ikke bruge alm 1,44MB disketter? tror ik andet sælges idag, har self nok nogen jeg kan slette noget på, men alligevel.
Hvis jeg ikke kan få det til at fungere, ku vi så evt finde ud af noget med at du laver disketterne til mig med crossdos, adfudpak og hvad jeg ellers skal bruge. Og så sender dem, betaler self porto, og hvad skal vi sige, 50kr for tjenesten?
Ingen grund til at blande penge ind i det. Men prøv lige om du kan finde ud af hvilken kickstart version der er i den der CDTV. Det er enten 1.2 eller 1.3.
Ok. Jeg sidder lige og pusler med at finde de rigtige filer. Når jeg er færdig, får du lige et download-link. Så kan du lægge filerne på en CD, og kopiere dem over på din workbench-disk. Det kan være, at du skal slette et par filer for at få plads, men det er nødvendigt, at de ligger de rigtige steder, ellers bliver det meget kompliceret. Noget med 'ASSIGN DEVS: DF1:DEVS add' - og det ved jeg ikke om fungerer under 1.3, eller det først er noget der kom under 2.0.
Men er jo ved min kæreste i hverdagene da jeg går på skole tæt på hende, har jo self min amiga med, men ikke alle mine disketter, og den workbench disk jeg har med duer ikke, så må lige vente med at kigge på det til jeg kommer hjem imorgen til mig selv, sidst på eftermiddagen.
Tænkte på om du ik har msn, for får nok brug for hjælp til det, kender INGEN kommandoer til amiga.
Nix. Ingen MSN. Men jeg laver lige det her færdig fredag eftermiddag - er lige kommet hjem fra arbejde. Men AmigaDos er ret ligetil. Når du har fået de kommandoer og filer, du skal bruge brændt på en CD, skal du bare skrive (i CLI):
copy cd0:crossdos df0: all quiet
Forudsat, at du lægger filerne i en mappe kaldet crossdos.
sidder og er klar nu, har lagt image2disk på en cd. har startet workbench op, gået ind i en CLI, og når jeg så skriver copy cd0:image2disk df0: så skriver den: "can´t open cd0 for input - object not found
nu er jeg kommet lidt videre, havde ik brændt den ordentligt, kan læse cden ved at skrive list cd0: fandt jeg ud af, jow jow, jeg lærer noget :P Men jeg skal stadig til at kopiere, nu er fejlen bare at den kommer med et vindue hvor der står "Volume copy of workbench1.3 is not validated" og min workbench disk sidder i, og den er ikke skrive beskyttet. Men kan jeg ikke bare køre image2disk fra cden??
For at være sikker på at du bruger det rigtige device-navn (altså CD), så skriv 'info' i CLI. Så får du en liste over alle tilsluttede drev, med navn på de diske der er i. Samt ledig plads og status.
Jeg har lidt problemer med at overføre de filer, der skal bruges. Amigaen er jo ikke begrænset af at bruge 8:3-navne, så da nogle af endelserne er på mere end 3 bogstaver, så kapper den noget af, og så virker det ikke.
Hvis den siger, din disk ikke er valideret, så lad den stå. Så validerer den automatisk disken. Det er noget der sker, hvis du afbryder en skrivning.
For at køre Image2disk fra cden skal du bruge følgende kommando:
Path cd0: add
Det tilføjer CD'en til listen over de stier, hvor CLI'en søger efter kommandoer. Så behøver du ikke angive stien til selve filen - den finder den selv.
Synes godt om
Ny brugerNybegynder
Din løsning...
Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.