12. oktober 2006 - 20:14Der er
3 kommentarer og 1 løsning
Bærbar fryser ved opstart
Hej.
Håber jeg har lagt mit spørgsmål i rette kategori.
Min bærbare med winXP er begyndt at fryse ved opstart. Jeg tænder som vanligt og når ind til skrivebordet, men her går det galt. -Tastatur og touchpad virker ikke. -Slukknappen virker ikke, heller ikke selvom jeg holder den nede i 5 sekunder. -De sædvanlige programmer starter ikke op nede i højre hjørne. Nogle gange starter Avast op, nogle gange ikke. Avast kan sagtens opdatere virusdatabase på normal vis, og der kommer også en popop med dén info.
Det eneste jeg så kan gøre er at lade pc'en løbe tør for strøm, hvilket 'heldigvis' kun tager 5-6 minutter (tak, Acer). Jeg kan fremskynde den proces ved at sætte en cd i drevet. Så får jeg også den vante "hvad vil du gøre med denne cd"-promt.
Jeg har ikke installeret noget nyt eller pillet ved noget man ikke må pille ved. Én har foreslået at det er BIOS der er noget galt med, men den har jeg SLET ikke rørt. Og jeg er den eneste, der har adgang til pc'en. Virus- og spywarescan har ikke givet resultat. Jeg bruger som sagt Avast og Ad-Aware + spybot.
Ring any bells? Håber at nogen kan genkende problemet og endda afhjælpe det :-)
Hvis ikke du har installeret, ændret eller opdateret noget, så kunne du prøve en Systemgendannelse: Klik på start, klik på programmer, klik på tilbehør, klik på systemværktøjer, klik på systemgendannelse, marker ”Gendan computeren”. klik på næste og vælg en "fed" markeret dato, (før problemet opstod) og klik på næste. Den genstarter og gendanner pc`eren. Når den har gjort det, kommer der en boks, som klikkes OK på. Det er muligt at fortryde gendannelsen, ved at gå ind i ”systemgendannelse” og klik på fortryd sidste gendannelse.
Rep. af ødelagte og fejlbehæftede systemfiler samt en erstatning eller rep. af dem: Klik på START, Klik på KØR skriv sfc /scannow og tryk OK. (husk mellemrum efter sfc) Du skal have din XP-skive i Drevet.
Problemet kan måske også være i nogle af de programmer der ligger i opstarten, der er galt med. Klik på start > klik på kør > skriv: msconfig - OK Klik på faneblad:START og fjern f.eks 1 flueben af gangen og genstart maskinen. Hvergang du genstarter kommer der en grå boks, den tilhører ændingen i msconfig og den siger du blot ok til. Hvis alt starter op, så er det en eller anden fejl ifm. med det program du lige har deaktivet starten af.
Synes godt om
Ny brugerNybegynder
Din løsning...
Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.