Avatar billede drinkit Praktikant
18. marts 2007 - 20:19 Der er 7 kommentarer og
1 løsning

google viser min side forældet når man søger efter den

Hvis man på google.com søger efter "nordisk mode", så kommer min side (xup.dk) øverst, men det der står som "ledetekst", eller den side de har cached er ca. en måned gammel.
hvis man derimod søger på tv2.dk så er deres cached version fra igår.. Det irriterre mig at min ikke bliver opdateret lidt oftere i googles system - eftersom jeg har opdateringer min. hveranden dag på mit site. Så når man søger efter noget som egentlig står på min side, så kommer det jo ikke frem, fordi google ikke har scannet min side fornyligt (eller hvordan det nu funker!)

mit spørgsmål er altså: Kan du forklare mig hvordan googles "scanning af nettet"-system fungere, så jeg har en mulighed for at optimere mit site og forstå hvad der sker når man søger efter noget hvor mit site gerne skulle poppe frem.

Et andet eksempel er.. I forgårs og den sidste månedstid har mit site været øverst (lige under deres egen hjemmeside) når man søgte på tøjmærket "Whyred"... min side var altså nr. 2, og det gav mig virkelig mange besøg. nu er den pludselig røget 5 pladser ned.. og jeg har intet ændret - og der står stadig whyred de samme steder, lige så mange gange på mit site.

Vil bare have forklaret systemet :))

Tak , Mikael
Avatar billede apo Praktikant
18. marts 2007 - 20:53 #1
En anden gang, bør du oprette spørgsmålet i den rette kategori: GenereltIT > Søgemaskiner - derved får du hurtigere brugbare svar på dine spørgsmål, fordi du når ud til de brugere, som ved noget om det du spørger om :o)

Det fungerer sådan, at Google opdaterer den enkelte sides cache hyppigere hvis indholdet ændrer sig hyppigt - hvis Googlebot finder nyt hver (eller næsten hver) gang, den besøger en side.

Er der f.eks. kun ændringer i indholdet af en side en gang om måneden, vil hyppigheden af besøg og opdatering af cachen falde.

Men... At du ikke kan se opdateringerne af cachen så hurtigt som du ønsker, kan også skyldes at det tager lidt tid før alle Google's datacentre er fuldt opdaterede - og derfor kan du opleve forsinkelser (Google's datacentre er de mange hundrede computere/IP-adresser, som Google råder over).

Prøv at overvåg de forskellige datacentre (bare nogle af dem), for at se om der skulle være ændringer på vej. Du finder de forskellige datacentre ved f.eks. at se i adresselinjen når du ser dine cachede sider i Google (eks. http://216.239.59.104/search?q=cache:i9bwCht3ecMJ:xup.dk/+site:xup.dk&hl=da&ct=clnk&cd=1&gl=dk)

216.239.59.104 er bare et af Google's datacentre.
Avatar billede keysersoze Ekspert
18. marts 2007 - 21:02 #2
tv2 har en pagerank på 6 og din side har en pagerank på 0 - oversat betyder det formentlig noget i retning af at tv2 er ret så populær og synlig hvorimod din side ikke er helt så populær og specielt ikke så synlig. Synligheden (altså antallet af links ind - helst selvfølgelig relevante og højt rangerede sider) vil også være med til at fortælle lidt om hvor tit man kan forvente besøg fra en robot ligesom hvor tit siden bliver opdateret (tv2s side ændres flere gange om dagen - det gør din næppe) har noget at skulle have sagt.

Kommer der en robot forbi vil det også tage tid at få bragt opdaterede data ud til alle googles datacentre.

Hvis ikke man hele tiden arbejder for at beholde sin position kan man heller ikke forvente hele tiden at ligge i toppen - nogle sider bliver opdateret og andre sider kommer til, så står man bare stille og kigger på vil der med stor sandsynlighed ske det du har oplevet. Søgemaskinerne er hele tiden i bevægelse så det behøver du også at være.
Avatar billede apo Praktikant
18. marts 2007 - 21:04 #3
Benytter du i øvrigt Google Webmaster Tools? Hvis ikke bør du oprette en konto: https://www.google.com/webmasters/sitemaps/siteoverview?hl=da

Via Google Webmaster Tools kan du få flere oplysninger om hvordan Google opfatter dit website, og har større indflydelse på hvordan Google skal indeksere dit websted (hyppighed, om dine sider skal indekseres med eller uden www. osv.)
Avatar billede apo Praktikant
18. marts 2007 - 21:28 #4
Endnu en ting, der kan have indflydelse på hvor meget (eller rettere hvor lidt) værdi, Google tillægger dine sider, er at du faktisk kun har én enkelt side (din rodside) der _ikke_ er i Google's supplerende indeks:

http://www.google.dk/search?hl=da&q=site%3Axup.dk&meta=

Google's supplerende indeks indeholder URLs, som Google har vurderet til kun at have en ringe værdi for brugerne (sider der er tæt på at være identiske med andre sider på nettet, sider med meget lidt tekst osv.).

Er størstedelen af dine sider i Google's supplerende indeks, har det også betydning for hvordan Google opfatter dit website - og kan samtidig gøre at Google ikke mener at dit website er interessant.
Avatar billede drinkit Praktikant
19. marts 2007 - 08:51 #5
tak I to.. Meget nyttig information.
Dvs. Kort og godt - hvis jeg vil højere op i googles system, skal jeg:

1: Opdatere hyppigere
2: Få flere til at linke til mig
3: Mere tekst på min side

og - jeg tror jeg melder mig til det der google webmaster tool.. lige nu faktisk.
er det ligetil? (det finder jeg nok ud af) :)

så slet ik den kategori (søgemaskiner!), sorry.. tak!!! smid svar
Avatar billede drinkit Praktikant
19. marts 2007 - 09:00 #6
robots.txt-fil - hvad skal jeg bruge den til, hva skal jeg skrive der?
Avatar billede apo Praktikant
19. marts 2007 - 13:04 #7
1: Ja og nej. Det hjælper altid at der er nyt indhold til robotten, når den kommer forbi. Men det er ikke en forudsætning for at få en god placering i Google - gammelt indhold, kan ofte rangere højere end nyt.

2: Jep. Flere indgående links (inbounds) fortæller Google, at andre webmastere synes at dit indhold er interessant og relevant for de besøgende. Kan du få websites, der er stærkt rodfæstede i Google til at linke til dig, har det stor betydning for din troværdighed i Google's øjne.

3: Ja, men det skal være tekst der giver mening og bidrager til godt, kvalitativt indhold - ikke 'keyword stuffing'.

Webmaster Tools forudsætter blot, at du har en konto hos Google, og at du bruger lidt tid på at sætte dig ind i de forskellige informationer.

robots.txt er en fil, som kan placeres i roden af dit website (dvs. på samme niveau som din rodside). robots.txt er ikke obligatorisk, men kan være et nyttigt værktøj til at fortælle søgemaskinernes robotter (dem der respekterer robots.txt), at de f.eks. ikke må indeksere bestemte filer og mapper på dit website. Læs mere her: www.robotstxt.org eller på Google's webmaster help center.

Har du ingen dokumenter eller mapper, som ikke må indekseres, behøver du ikke en robots.txt.
Avatar billede drinkit Praktikant
19. marts 2007 - 16:06 #8
tak :) igen!

lukket
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
IT-kurser om Microsoft 365, sikkerhed, personlig vækst, udvikling, digital markedsføring, grafisk design, SAP og forretningsanalyse.

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester