Det er helt fint at I er en gruppe brugere der er enige om at yde gratis support til folk der har dette specifikke problem, men det skal altså ikke afholde andre i stadig at modtage point for løsningen på problemet. Folk er i deres fulde ret til at modtage point for løsningen til en brugers problem uanset hvor mange gange det pågældende spørgsmål er blevet stillet. Jeg har personligt også selv modtaget point for løsningen på netop dette problem -
http://www.eksperten.dk/spm/771658 - men jeg har sjovt nok ikke hørt fra nogen ;)
Som "hcma" selv er inde på, så kunne folk selv finde løsningen på problemet hvis de søgte på f.eks. Google efter fejlmeddelelsen, men det gør de fleste ikke. Enten fordi de ikke ved hvad de skal søge efter, ikke ved hvor eller hvordan de skal søge, eller at de simpelthen blot vil have et hurtigt svar, hvilket de får her på Eksperten fordi der er så mange der har problemet, og der dermed er mange som hurtigt kommer til at kende løsningen.
Kommentar fra "helgec" 08/04-2007 15:10:42 er desuden blevet fjernet. Den slags "stikpiller" kan vi ikke bruge til noget, så dem vil vi gerne være fri for, tak.
Snowball / Admin