Problem med internetsider, der ikke vil åbne
Hej AllesammenSiden i går har jeg haft problemer med internetsider, der ikke vil åbne. Det ser især ud til at dreje sig om billeder/fotos. Tag f.eks. galleriet af katte, som kan findes på følgende hjemmeside: http://absolutelycats.tripod.com/22Gallery.html. Hvis jeg trykker på en af katteracerne, kan jeg se adressen på den side, der skulle linkes til, men den åbnes ikke.
Jeg har checket, om det er pop-up blockeren, der skaber problemer, men den er slået fra nu, så den kan ikke gives skylden.
I går fjernede jeg noget software fra min pc, der var blevet overfyldt med programmer, jeg sjældendt bruger. Men jeg tror umiddelbart ikke, at nogen af de fjernede programmer kan have forårsaget problemerne. Det drejer sig om følgende:
- Sensible Soccer 2006
- Privacy Mantra
- Internet Cleanup
- eDoc Plus 4.2
I går installerede jeg en opdatering til Java, som måske kan have givet problemer, så den har jeg afinstalleret igen. Jeg afinstallerede også den oprindelige udgave af Java, så begge disse programmer blev fjernet fra min pc:
- Java /TM) 6 Update 2
- Java (TM) SE Runtime Environment 6 Update 1
Hvis nogen skulle have forslag til, hvad jeg kan gøre for at løse problemet, hører jeg meget gerne fra jer!
Mvh. Sybrom.
PS: Jeg har Windows XP, Service Pack 2 og kører med Internet Explorer 6, hvis det er nogen hjælp.
