09. marts 2008 - 07:49Der er
13 kommentarer og 1 løsning
Hjælp - højttalerne brummer!!
Hej Eksperter
”Det problem skal bare jordes væk”, tænker I nok, men læs lige videre. Jeg bruger en HP Pavillion m7360.dk som mediecenter, og for at forbedre lyden fra fladskærmen i stuen har jeg købt et sæt Harman Kardon Soundsticks, som er et simpelt 2.1 PC-højttalersystem med en aktiv sub og et par satellitter. De er tilsluttet PC’ens lydkort vha. en 10m lang minijack forlængerledning. 3,5mm minijack er højttalernes eneste tilslutningsmulighed.
Når mediecenteret er tændt og spiller film eller musik, lyder højttalerne som en drøm. Også i de stille passager. Ingen mislyde. Ingen brummen. Men i det øjeblik jeg sætter PC’en på standby starter de en vanvittig brummekoncert. Ikke en hyggelig summen fra en trafo – nej de larmer som en stor lastbil i tomgang, indtil jeg igen trykker på remoten og ”vækker” PC’en. Så er der ro igen. Med deaktiveret lydkort brummer de hele tiden – både når PC’en er ON og standby.
Nå – PC’en skal nok bare jordes. Men efter jeg skiftede dens tobenede strømstik ud med et trebenet og fik trukket en 3-ledet forlængerledning fra køkkenet, var der desværre ingen forskel i brummeriet. Højttalerne er ”født” med en tobenet stikprop og kan ikke jordes. Derefter udskiftede jeg højttalerne med et andet sæt 2.1 PC-højttalere. Sammen brummen. Højttalerne fejler altså ikke noget. Så flyttede jeg dem hen ved siden af PC’en og tilsluttede dem direkte til PC’ens lydkort med højttalernes egen 1m minijackledning. DÉT gjorde en forskel! Nu fungerede de perfekt uden brummen hverken når PC’en var OFF, ON eller standby.
Jeg ser tre mulige løsninger:
1. Udskifte PC’ens onboard lydkort til en bedre kvalitet 2. Udskifte minijackforlængerledningen til en bedre kvalitet 3. Sætte et højttalersystem billigt til salg i Den Blå Avis
Som du kan læse i mit spørgsmål HAR jeg prøvet at sætte højttalerne til uden forlængerledning. Og resultatet er de IKKE brummer. Men når forlængerledningen er monteret, er der ikke tale om at signalet svækkes så meget at man pludselig kan høre en underliggende netbrummen. Nej, i det øjeblik PC'en skifter fra ON til standby, starter en HØJ netbrummet (50/100Hz).
Hvad sker der? Er det den uskærmede forlængerledning der "samler" støj op? Og hvis den gør, hvorfor brummer det så ikke når PC'en er tændt?
Til peet-49: Så mangler jeg bare en forklaring på hvorfor forlængerledningen kun "samler netbrum" når PC'en er i standby, men fungerer fejlfrit uden støj når PC'en er tændt. Vil problemet kunne løses ved at købe en skærmet forængerledning?
10 meter signalkabel... Det er altså MEGET langt. Kan forstå at de 10 meter til hver sider er et rent line-out signal fra lydkortet og at der er forstærker i højtalerne right?
Grunden til at du modtager støj er dit kabel, som nærmest virker som en antenne. Prøv at forlæng den med endnu en meter, og du kan nu også høre hvad der bliver snakket om i en walkie-talkie! Grunden er bla. at alle bølgelængder med kablets længde ryger direkte ind og blander sig med dit lydsignal!
Eneste mulighed er at bruge en væsentlig bredere kvalitet, en mindre kabellængde eller at kontrollere at kablet ikke er i nærheden af andre elektriske installationer.
Er ovenstående muligheder ikke en option så ville jeg sælge dem igennem DBA og derefter køre efter nogle højtalere der overføre signalet digitalt.
Lydkortet er uden skyld, er bredere lydkort vil ikke fjerne problemet. Du kan finde line signalkabler i mange grader af kvalitet, men med samme linjeføring så vil du sikkert kun reducere din støj, ikke fjerne den:-(
Er du forøvrigt sikker på at det ikke er muligt at kaste noget jord på højtalernes forstærkerdel? Dette kune måske hjælpe, men ingen garanti:-)
Tak for jeres kommentarer, peet-49 og beach. I skriver det samme: Forlængerledningen virker som antenne. Jeg spørger igen: Hvordan kan forlængerledningen så vide om PC'en er ON eller STANDBY, siden den KUN opsamler netbrum når PC'en er STANDBY og IKKE når den er ON?
(Underforstået - jeg tror ikke I har ret i jeres formodning)
Så er du overladt til dig selv, er radio/tv mekaniker, så en smule kender jeg til det, er dit system ON, bliver den sikkert jordet i den anden ende, eller andre data overdøver brum, det kan måles med et scope.
Jeg er ikke i tvivl om at du er fagmand. Jeg forsøger bare at afdække mit problem så grundigt som muligt, så jeg ikke sigter efter en løsning, der ikke virker.
Jeg har bestilt et skærmet minijackkabel i håb om at dæmpe netbrummen så meget at man kan holde ud at have systemet tændt.
Tak for svarene - håber mine points er havnet det rette sted.
Jeg kunne forestille mig at det er når der ikke går en tomgangsspænding i kablet, men at forstærkerdelen i dine højtalere stadig er på, at bromsignalet forstærkes. Mange af de alm. højtalere med indbyggede forstærkere har måske en indgangsforstærker som automatisk forstærker indgangen efter hvor høj en spænding der er her. Intet signal (eller meget meget meget lidt) ville måske få den følge at der bliver skruet op for alle pumperne på indgangen og da det jo ikke er andet end støj / brom så er det det der kommer ud til effektdelen i højtalerens forstærker...
Jeg er ikke sikker, der kan være mange andre ting der spiller ind. Støj i kabler er noget rigtig snask at fumle med når man ikke selv står med pølserne nede i maskineriet.
Du kan også forsøge dig med nogle ferrit kærner (spoler) og køre både linesignalet igennem sådan en et par stykker af dem.
Har du evt. prøvet at kaste et par lyttebøffer på udgangen af lydkortet og skrue helt op for alle kanaler i windows (inkl. mic mm.) og det samme på bøfferne. Hvad siger støjen her når maskinen er slukket / tændt?
Du kan også prøve det billige trick at pakke dit kabel ind i flere lag sølvpapir og forsøge at skærme dig ud af problemet.
Evt prøv at flytte lidt rundt på kablet mens der er støj, for at finde støjkilden. Denne kan også findes ved at slukke alt minus din højtaler og så tænde de strømforbrugende ting du har i nærheden en efter en.
Tak for din kommentar. Din ellers udmærkede teori forklarer imidlertid ikke hvorfor højttalerne IKKE brummer når PC'en er ON uden at afspille hverken film eller musik. Først i det sekund PC'en skifter fra ON til STANDBY skifter lyden i højttalerne fra 0dB til 90dB netbrum. Hvis din teori var rigtig, ville højttalerne også brumme i stille passager når PC'en var ON - ikke?
Min fornemmelse går mere i retning af at der er noget jording/stelforbindelse der ændrer sig når PC'en lukker for strømmen til lydkortet i STANDBY.
På mit skrivebord på jobbet ligger en 10m dobbeltskærmet minijack forlængerledning, som jeg er er meget spændt på at afprøve i aften, når jeg kommer hjem. Ifølge peet-49 skulle problemet hovedsaligt stamme fra det uskærmede kabel. Nå - vi får se...
Den nye minijack forlængerledning klarede ærterne. Der skulle åbenbart en bedre skærm til at hive signalet de 10m hen over loftet uden at samle netbrum op. Tak for jeres indlæg og kommentarer. Håber jeg har trykket rigtigt på knapperne mht. pointsystemet.
Torben, Kolding
Synes godt om
Ny brugerNybegynder
Din løsning...
Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.