Computerworld Live: Dagens vigtige it-nyheder

Sidst opdateret: I dag kl. 11:30

I dag kl. 11:30

Du skal opdatere nu: Microsoft udsender akut nødopdatering til .Net

Er du admin med ansvar for .Net, skal du straks få opdateret. 

Sådan lyder den kontante besked fra Microsoft, der netop har udsendt en nød-opdatering til .Net, som lukker en ny sårbarhed, som Microsoft har fundet i Googles kompressions-teknologi, Brotli.

Via sårbarheden kan fremmede aktører få adgang til process memory.

Microsoft har udsendt tilrettede versioner af .Net 8, 9, 10 og 11. Også Python og Node.js er blevet patchet og skal opdateres.

Sårbarheden kaldes også for Broccoli2Shell og Node2Shell. Den blev opdaget i onsdags, 21. oktober, af Node.js.

Brotli anvendes til at komprimere indhold i eksempelvis HTML-filer, CSS og JavaScript.

Du kan læse hele Microsofts advisory om Brotli her: Buffer overflow vulnerability in the Brotli decoder.

I dag kl. 10:43

Meta har brug for 650 milliarder kroner til AI-udbygning: Sådan vil selskabet skaffe pengene

Meta har stærkt brug for kapital til blandt andet at finansiere selskabets ekstreme finansieringer i AI.

Selskabet gør derfor nu klar til at rejse 95 milliarder dollar - omkring 650 milliarder kroner - i en af verdens helt store finansierings-runder.

Pengene skal komme fra salg af ejerandele i form af aktier i Meta.

Selskabet vil straks-udstede nye aktier for 35 milliarder dollar - 240 milliarder kroner. Her er blandt andet Metas hovedleverandører af chip som Nvidia, AMD og Broadcom klar til at investere.

Senere vil Meta udstede nye aktier for 60 milliarder dollar, som hen ad vejen skal udbydes i markedet. De omfatter såkaldte Class A-aktier uden stemmeret, så Mark Zuckerbergs bestemmende ejerandel af Meta ikke udvandes.

Meta meddeler, at de mange penge skal investeres i udbygning af AI-infrastruktur og 'super-intelligence' [her vælger Meta at bruge den betegnelse for AI, som Donald Trump har fundet på, red]

Du kan læse mere om baggrunden for Metas kæmpe aktiesalg her: Meta har underskud i pengestrøm for første gang i 10 år: Vil udstede nye aktier for at finansiere AI-udbygning

I dag kl. 10:11

Han bliver Bankdatas nye næstkommanderende

karrBankcentralen Bankdata indsætter tidligere COO i Lunar, Morten Sønderskov, som ny vicedirektør. Han kommer til at udgøre selskabets øverste ledelse sammen med CEO Peter Braad Olesen.

Peter Braad Olesen var frem til sin udnævnelse som CEO vicedirektør i Bankdata, og det er hans tidligere stilling, som Morten Sønderskov nu indtager.

49-årige Morten Sønderskov peger på ikke mindst AI og sikkerhed som centrale faktorer for udviklingen af hele sektoren.

”Teknologien udvikler sig ekstremt hurtigt lige nu. Samtidig skal vi holde fokus på driften og den stabilitet, som bankerne forventer af os. Den balance bliver vigtig, og jeg håber blandt andet at kunne bidrage med et stærkt fokus på fremdrift," siger han.

Bankdata ejes af en række banker, herunder Jyske Bank, Ringkjøbing Landbobank, Djurslands Bank og AL Sydbank. Bankdata har hovedsæde i Fredericia, Silkeborg og Aarhus.

De to andre store it-selskaber bag danske bankers it-systemer er Netcompany Banking Services (det tidligere SDC), som leverer it-løsninger til en række danske og nordiske pengeinstitutter, herunder mange af de mindre og mellemstore sparekasser, samt Nykredit Financial Technologies (tidligere BEC), der betjener banker som Nykredit og Spar Nord.

I dag kl. 09:57

Datacentre vil øge Finlands el-forbrug med 40 procent på fem år

Den kraftige udbygning af datacentre står til at øge Finlands samlede elforbrug med 40 procent over de kommende fem år.

Sådan lyder konklusionen fra den finske pendant til Energinet, Fingrid, der er ansvarlig for, at den finske strømforsyning fungerer.

Ifølge en ny opgørelse vil alene de datacentre, der for tiden allerede er under opførelse, have behov for sammenlangt fem gigawatt strøm om året.

Det skal holdes op imod, at alle de fem finske atomkraftværker i alt per år producerer 4,4 gigawatt.

Finlands regering er på vej med en lov til prioritering af den finske strømproduktion, der - som det er tilfældet i hele Europa - er under pres fra de mange datacentre. Regeringen vil her prioritere kritisk infrastruktur over datacentre.

I dag kl. 09:49

Nordiske lande blæser til fælles kamp mod big techs indflydelse på børn og unge: "Vi har været for ukritiske"

I enighed blæser de nordiske lande til kamp mod de stor tech-selskaber, som i dag har stor indflydelse på børn og unge.

Samtlige de nordiske lande - Danmark, Sverige, Norge, Finland, Island, Grønland, Færøerne og Åland - har netop skrevet under på det såkaldte 'Marienborg Manifestet.'

I manifestet forpligter de sig til at arbejde for hårdere regulering af tech-giganterne, ligesom de er enige om, at de sammen vil indføre klare alderbegrænsninger på brug af sociale medier i alle landene.

 De nordiske lande vil også have private telefoner og andre 'smart devices', som tilhører børn og unge, helt ud af skolerne. ”Vi har ukritisk lukket skærmene ind i vores børn og unges liv.

 Og det har store konsekvenser for dem selv, men også for vores samfund," lyder det fra statsminister Mette Frederiksen (S).

 Hun siger, at de nordiske lande med det nye manifest står "sammen mod techgiganternes magt over for vores børns opvækst."

Ved at forpligte os til at regulere techgiganterne og ved at forpligte os til at arbejde nationalt, i EU og globalt for at skabe forandring på denne dagsorden,” siger statsminister Mette Frederiksen. lyder det fra hende.

Annonce

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

Andre events | Charlottenlund

Roundtable: Skalér teknologien. Bevar kontrollen

Skab målbar forretningsværdi med cloud og AI. Bevar kontrollen over data, omkostninger og leverandørafhængigheder. Mød Årets CIO 2026 Claus Thomsen fra Lundbeck, og del erfaringer med andre digitale ledere i et roundtable om modernisering,...

It-løsninger | Online

ERP Insights 2026

Webinaret giver et samlet overblik over, hvordan ERP-landskabet ændrer sig, og hvilke arkitekturvalg der får direkte betydning for forretningens evne til at tilpasse sig.

Se alle vores events inden for it

Navnenyt fra it-Danmark

Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

Johnny Krogsboll

Arctic Wolf Networks

IFS Danmark A/S har pr. 1. oktober 2026 ansat Annette Macsay Mostrup som Channel Manager Nordics. Annette skal især beskæftige sig med at udvikle og styrke IFS’ kanal- og forhandlerøkosystem i Norden. Annette kommer fra en stilling som Regional Partner Manager Nordics hos Keepit. Annette har tidligere beskæftiget sig med partnerudvikling og kanalstrategi i virksomheder som Citrix, VMware, Splunk og Zscaler. Nyt job

Annette Macsay Mostrup

IFS Danmark A/S

Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

Sophie Dalsgaard Myhrmann

Elbek & Vejrup A/S

Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

Michelle Sørensen

Netip A/S