Browsere går i loop og virker ikke trods intakt internet-forbindelse
Hej fra ny brugerJeg har et vedholdende, underligt og meget forstyrrende problem med mine browsere.
Efter kort tids brug går mine browsere simpelthen ud af funktion trods min internetforbindelse er intakt, hvilket ses af at jeg kan fint hente mails ned i mit mailprogram samtidigt med at hverken explorer, firefox eller chrome virker.
Der sker simpelthen det, at den browser jeg nu har åben efter kort tid ikke længere kan indlæse en side, men blot står og henter og henter... Intet resultat, ingen fejlmelding.
Åbner jeg en anden browser er resultatet det samme. Når først en browser således er gået "i loop" virker ingen andre. Men internet-forbindelsen er intakt.
Genstarter jeg maskinen forsvinder problemet - jeg kan atter bruge browserne, men kun kortvarigt, så looper den jeg har åben igen og prøver jeg de andre er det samme problem.
Jeg har Vista Home Premium på en Zepto Mythos bærbar og problemet vedblev at være der selv efter formattering og reinstallation af Vista.
Forslag til løsning modtages meget, meget gerne!
Mange hilsner
Claus
