Sessions bliver ikke "oprettet" før 2. forsøg?
Hejsa eksperter!Jeg er igang med at udvikle en hjemmeside, hvor jeg har brug for at gemme nogle data i sessions. Derfor har jeg, i min "config.php"-fil (som er inkluderet først i alle dokumenter) indsat følgende linje:
session_start();
Problemet er dog, at når jeg kommer ind på siden for første gang, og fx. forsøger at logge ind, så kræver det altid 2 forsøg; første gang sker der ikke noget, udover jeg bliver redirected til forsiden igen (hvilket altid sker når login = ok). Det er lige som om, at mine sessions ikke bliver gemt, før jeg forsøger at logge ind 2. gang, da det her virker upåklageligt.
Det samme gør sig gældende over hele siden; jeg skal prøve 2 gange at logge ind/tilføje til indkøbskurv/etc. før mine sessions bliver oprettet. Når først jeg har prøvet at logge ind 2 gange/tilføje en vare 2 gange/etc., så virker det fremover helt fint, lige indtil jeg kommer ind på siden igen - så er det forfra.
Jeg kører på Wannafind.dk's servere, som jeg aldrig har haft problemer med før (Det har dog været på deres ASP-servere, da jeg er forholdsvis ny i PHP).
Hjemmesiden det drejer sig om, er http://www.jama-tech.dk - så kan i selv prøve at tilføje en vare til indkøbskurven og se hvad jeg mener :)
Spørgsmålet er så egentlig: Hvordan kan det være? Mangler jeg at gøre noget? Eller kunne det være et serverside problem?
Med venlig hilsen
Lars
