Printerspooler fejl eller printfejl ved Windows 7
Windows 7, PrinterspoolerJeg har en fejl, jeg ikke kan løse.
Der er sat en HP DeskJet printer til en laptop. Da det er en gammel printer, er den tilsluttet med et nyindkøbt Sweex USB-to-serial kabel.
Windows 7 genkender HP printeren, med angivelse af det korrekte typenummer osv. og alt ser komplet normalt ud. Når jeg prøver at printe fra Word eller Notepad, lægges dokumentet i printerkøen til print og også her (når man åbner printerkøen) ser alt normalt ud. Men printeren printer ikke dokumentet ud. Der er ingen fejl på printeren, da den virker normalt med en stationær pc.
Eneste forskel er, at det nu er Windows 7, hvor det på den stationære er XP Pro. Hertil kommer, at det er et andet kabel (før serielt) nu USB i den ene ende og serielt i den anden ende.
Har prøvet at anullere dokumenterne i printerkøen (det går fint) og prøve forfra, men de bliver stadig ikke printet ud, og bliver liggende i printerkøen. Ingen fejlmeddelelser.
Den første gang vi prøvede (fra nogle dage siden) fik vi en fejlmeddelse om og om igen. Det var noget i retning af "Dokumentet kan ikke printes ud, da printerspooleren er stoppet. Genstart printerspooleren, eller genstart Windows". Dette prøvede vi, men det ændrede intet.
Men nu får vi ingen fejlmeddelelse - blot tavshed!
