Problemer med computer, hjælp søges!
Hej alleJeg sidder her som stakkels person uden den store forstand på reperation af computere, og nu er min bærbare gået i stykker igen.
Derfor håber jeg virkelig at der er nogen, der kan forklare - gerne lidt pædagogisk :o) - hvordan den kan laves, eller om det er helt umuligt uden professionel hjælp.
Beskriver lige præcis hvad der skete:
Jeg tænder computeren og åbner internettet, hvor jeg bare sidder og surfer lidt rundt. Sad lidt inde på ebay, og så, lige pludselig, dukker der en meddelsesboks op på skærmen. Denne fortæller, at der er sket en fejl, og at systemet lukker om 60 sek.
Samtidig kommer der en meddelse fra virusprogrammet, at det har fundet en virus, og at den er slettet.
Derefter genstarter computeren. Designet er ændret så det ligner sådan en "gammel" computer, med grågule firkantede bokse og store bogstaver. Der popper en besked op på skærmen når jeg forsøger at åbne internettet, med at der er en "DLL fejl" eller sådan noget.
Prøver at genstarte computeren, og så går det helt galt! Hele "bjælken" forneden er forsvundet, altså med Start osv. Den kan ikke komme på internettet, så får jeg en besked om at jeg skal bruge et eller andet program (tror jeg) for at logge på? Og den kommer konstant med "DLL fejl" beskedbokse, og når jeg åbner worddokumenter fra skrivebordet får jeg beskeder om at dokumenterne ikke kan registreres.
Hvad i alverden skete der lige det splitsekund fra jeg sad fredsommeligt på nettet og til alt det her rod? Hvis nogen kan komme med et bud, hører jeg det gerne!
På forhånd tak!
