Avatar billede Badooo Nybegynder
10. januar 2011 - 21:13 Der er 4 kommentarer og
1 løsning

Thomson TG 712 afviser tidligere accepteret netværksnøgle

Hej folkens.

Jeg står i den situation, at jeg fra årsskiftet fik udskiftet min internetforbindelse, som jeg overtog fra den tidligere lejer, med en ny 10mbit fra Telia (eller noget i den stil).

Jeg modtog routeren (en Thomson TG 712) som jeg skulle, den blev installeret præcis som den skulle og på åbningsdagen virkede den præcis som den skulle. Jeg loggede på (det trådløse netværk), skrev netværksnøglen (på mærket under routeren) og kunne glad surfe rundt som jeg ville. Da kæresten kom herhjem kunne hun også bare skrive netværksnøglen og derefter surfe rundt som hun ville (på det trådløse).

Her for snart 2½ time siden prøver jeg så at logge på fra min gamle bærbar. Jeg får en besked á la "Netværksnøgle ikke gyldig" en 5-6 gange inden jeg finder ud af, at jeg nok ikke kan tvinge routeren til at acceptere den. Jeg havde ingen problemer med at få forbindelse fra min nye bærbar i mellemtiden, skal det siges.

Jeg åbner derfor netværkets egenskaber fra min nye bærbar, for at finde ud af, om det har noget med det at gøre. Jeg ser der står "Sikkerhedsnøgle" som jeg skriver 100% korrekt af (tjekker det flere gange), men den gamle bærbar vil bare ikke. Jeg tænker at jeg vil ringe til Telia imorgen og så bare klare mig med den nye, men nu viser det sig så at den HELLER IKKE kan få adgang til internettet. Uden at gøre noget som helst er jeg dermed gået fra 1 der virker og 1 der ikke virker til 2 der ikke virker.

Jeg har logget ind via browseren, og der står "Logged in as: Administrator". Jeg følger derefter manualen og bør kunne komme ind og konfigurere, men der står "You cannot directly edit the service settings of your Thomson Gateway.Please log in as a user that has the necessary privileges and run the Configuration Wizard.". Læg mærke til at jeg ER logget ind som administrator, og derfor bør have adgang til ALT!
Jeg har søgt rundt på internettet og bokset med routeren i ret lang tid nu, og er ved at være rigtig træt af det. Nogle, der har løsningen, så vil jeg blive absurd glad :)

På forhånd tak. :)

Ps. Jeg ved ikke hvordan de der points fungerer, men nu har jeg sat 100 på. Er det for lidt?
Avatar billede Badooo Nybegynder
10. januar 2011 - 21:15 #1
For satan.

Glemte at skrive at routeren fint virker, når jeg sætter kablet i routeren. Det er altså kun det trådløse den ikke kan finde ud af længere.
10. januar 2011 - 21:28 #2
Velkommen til E. ...

En 'hurtig' mulighed: HardwareReset Routeren til Default Settings ?
Der er nok en lille knap som skal aktiveres i eks. 10 sek. ved PowerOn...

DEREFTER er der jo ingen kode mm. på... men nu kan du ta' tingene én ad gangen ...
Avatar billede Badooo Nybegynder
10. januar 2011 - 22:00 #3
Det sygeste jeg har oplevet. Det hjalp 3. gang o_O. Nu virker begge computere. Hvordan giver jeg dig de points?
10. januar 2011 - 22:13 #4
Alle gode gange 3 *S* ...

http://www.eksperten.dk/faq#faq-3-4
Avatar billede Badooo Nybegynder
10. januar 2011 - 22:42 #5
Jeg siger tak for hjælpen :)
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
IT-kurser om Microsoft 365, sikkerhed, personlig vækst, udvikling, digital markedsføring, grafisk design, SAP og forretningsanalyse.

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester