Håndtering af System Reserved-partition
Goddag,På min harddisk har jeg nu følgende partitioner i nævnte rækkefølge:
- User (D:), 900 GB
- Unallocated, 280 GB
- System Reserved (oprettet af Windows ved installation), 100 MB
- System (C:), 225 GB
Nu vil jeg gerne have mere plads på System (C:), men System Reserved ligger i vejen for en udvidelse. Ingen af de partitionshåndteringsprogrammer jeg har prøvet vil lade mig flytte System Reserved på disken, og jeg kan heller ikke få lov til at slette den, selvom Windows via installationsdisken - ifølge hvad jeg har fundet rundt omkring på nettet - selv kan oprette en ny.
Hvordan pokker får jeg flyttet eller fjernet System Reserved-partitionen, og er der en anden måde at få mulighed for at udvide System (C:)?
På forhånd mange tak.
