Hjemmeside blokkeret efter virus angreb.
Jeg har for nogle år siden oprettet en hjemmeside for skakklubben (i Belgien). Denne side er nu blokkeret af nogle browsere. Der viste sig at være snavs på siden. Det er nu fjernet. Hvordan får jeg nu hjemmesiden u-blokkeret igen?Da der begyndte at komme klager at folk ikke kunne komme ind fandt jeg ikke selv nogle problemer. Det viser sig nu, at når man skriver hjemmesidens url (echecslatour.be) direkte i browseren, så kommer man ind, men hvis man går via søgemaskine, for eksempel søger efter en skakklub i Saint-Ghislain og så klikker på det fundne link bliver man, i nogle browsere, blokkeret.
Jeg har nu, med hjælp af webhosten, fået det scannet igennem og fået noget snavs fjernet. Jeg har også fjernet en formular hvor folk kunne tilmelde sig on-line til en skakturnering (som fandt sted i lørdags). Der kom et par mærkelige tilmeldinger såsom fra wjggi9chj, som jeg slettede igen, men måske kom snavset ind ved samme lejlighed.
Men hjemmesiden er stadig blokkeret i nogle browsere. I IE, FF, Crome, Safari, og Opera kommer jeg ind uden problemer ved at skrive echecslatour.be i browseren. I IE og Crome kommer jeg også ind ved at følge et link efter at have søgt på en skakklub i Saint-Ghislain, men i FF bliver jeg redirected til http://zaskoepa.ezua.com/fine/contactus.php som er tomt, i Safari får jeg beskedden "You have been redicted to this stop page because the website you are trying to visit offers content that is considered illegal according to Belgian Legislation..." (På mit æresord, det eneste porn er, at hverken den hvide eller den sorte dronning har tøj på.) Opera omdirrigerer til en url http://notfound.iownyour.org/ som iøvrigt også er tomt.
Ved nogen hvordan jeg får de forskellige browsere til igen at give adgang? Jeg vil også gerne hjælpes til at forstå hvorfor der ikke er problemer når jeg selv skriver echecslatour.be men problemer når jeg trykker på et link i browseren? Linkene i browserne er altid www.echecslatour.be, ikke blot echecslatour.be. Kan det have noget betydning? Hvordan får jeg søgemaskinerne til at linke til echecslatour.be i stedet for til www.echecslatour.be?