Især Ruslands truende adfærd er baggrunden for oprettelsen af Nationalt Forsvarsteknologisk Center (NFC), der siden 2022 har haft til opgave at binde forskning, virksomheder og myndigheder sammen om at udvikle avancerede teknologiske løsninger til dansk og europæisk sikkerhed.
Af Flemming Østergaard
Teknologi har i mange årtier været selve drivkraften i den militære udvikling – fra Manhattan-projektet, radar og kryptering under 2. verdenskrig til stealth-teknologi, satellitnavigation og cyberspace i dag. I den multipolære verdensorden med stigende geopolitiske spændinger har våbenkapløbet mellem Vesten og lande som især Rusland og Kina fået endnu større betydning – også i det digitale domæne.
”Vi har tre forskellige parter, der er behovsdrivende. Forsvaret selv, industrien – herunder IT-området – og så det internationale, hvor både EU og NATO i stigende grad sætter dagsordenen. Vores rolle er at se på tværs af de tre og finde ud af, hvor vi kan udfylde huller og skabe langsigtet værdi,” siger Lars Bo Larsen, direktør i NFC.
Når netværk bryder sammen
Særligt erfaringerne fra Ukraine har gjort det klart, at civile kommunikationsløsninger ikke kan tages for givet i en moderne krigszone. NFC arbejder derfor på netværksteknologier, der kan modstå jamming og spoofing.
”Vi ser meget på netværksteknologi. Hvordan kommunikerer man i felten, hvis klassiske civile metoder bliver forstyrret af jamming og spoofing? Og hvordan navigerer man, hvis man ikke kan stole på GPS? Og så er der spørgsmålet om kryptering og krypteringsnøgler. Både nu her på den korte bane, men også i en kvantefremtid. Hvordan kan man gøre det? Så det er nogle af de temaer, som vi kan se gå igennem blandt mange af de projekter, som vi får ind.”
Lars Bo Larsen, direktør i NFC
Kvantecomputere vil kunne bryde de krypteringer, der findes i dag. Danmark har dog allerede en vigtig position i NATO’s strategi for kvanteteknologi, da der i september 2023 åbnede et center for kvanteteknologi på Niels Bohr Instituttet i et samarbejde mellem NATO’s DIANA-initiativ, danske universiteter og erhvervsliv.
AI, droner og autonome systemer
Kunstig intelligens (AI) fylder stadig mere i centrets arbejde – både som analytisk redskab og som en integreret del af militære systemer. Særligt i det såkaldte multidomæne-forsvar, hvor luft, hav, land og cyberspace kobles sammen, er mængden af data overvældende – og her er AI simpelthen en afgørende partner.
”Hvis vi ser på tværs af det hele, er vores største volumen på AI. Det er et instrument på tværs af mange af pakkerne,” siger Lars Bo Larsen.
Også i overvågning og beslutningsstøtte ser han en bevægelse væk fra manuelle systemer. Vi skal væk fra, at der sidder nogen og stirrer på en skærm i døgndrift, for det kan AI gøre hurtigere og mere robust.
Autonome systemer spiller også en central rolle – men NFC taler ikke kun om droner. De arbejder med et bredere begreb: Defense Robotics and Autonomy. Det dækker over integrationen mellem sensorer, platforme, software og læring. Her er der et tæt samarbejde med Syddansk Universitet, som i Odense etablerer Danish Centre for Defense Robotics and Autonomy med tidligere brigadegeneral Ole Kværnø i spidsen. Det skal spille sammen med Forsvarets nye dronecenter og skabe et miljø, hvor forskning og anvendelse mødes i praksis.
”Vi ser for os et ret tæt samarbejde mellem SDU, det nye center og Forsvarets Dronecenter, som også skal ligge i Odense – hvor vores rolle bliver at forbinde teknologisk udvikling med operative behov.”
Udfordringen: Opskalering og industrialisering
På AI har USA og Kina en kæmpefordel i store selskaber og simpelthen en større volumen.
”Vi er ikke bagud på innovation – selve kernen i AI er ikke så kompleks. Vi kan sagtens følge med på udviklings- og innovationsdelen, og nogle gange er det også en fordel at være mindre og agil. Men der, hvor vi kommer til kort, er på at få teknologierne op i skala og industrialiseringen af det,”
siger Lars Bo Larsen.
Han peger på fraværet af større forsvarsvirksomheder som en strukturel udfordring. Danmark har mange dygtige nichevirksomheder, men ikke de industrielle muskler og den kapital, der skal til for at skalere hurtigt. Et velkendt problem i EU, påpeget i Draghi-rapporten, som handler om, at der generelt mangler venturekapital i EU sammenlignet med USA og UK. Men når det handler om forsvarsteknologi, så er situationen nu anderledes i både Danmark og EU, fordi staterne går ind med kapital. Der er derfor udsigt til mange flere offentlig-private samarbejder.
Som i tilfældet med MyDefence i Nørresundby. Virksomheden har på få år oplevet en eksplosiv vækst, og deres jammer- og detektionsudstyr til beskyttelse mod fjendtlige droner anvendes i dag i Ukraine.
”MyDefence er ganske vist etableret, før NFC kom til verden. Men det er et godt eksempel på en løsning, der er opstået i et offentligt-privat samspil og har fundet vej ud i virkeligheden,” siger Lars Bo Larsen.
Med til historien hører dog også, at MyDefence blev solgt til den britiske kapitalfond Bridgepoint i 2024. Lars Bo Larsen ser dog tegn på udfordringen med kapital. EIFO, Danmarks Eksport- og Investeringsfond har fået mandat til at tage mere risiko og agere strategisk investor og er gået sammen med Industriens Fond og Innovationsfonden i landets første forsvarsaccelerator, Defence Tech Danmark. Med forventet 200 mio. kr. og plads til 72 virksomheder skal der etableres et program med tiltag, som er målrettet danske start-ups og SMV’er inden for forsvarsområdet.
Der er i EU også drøftelser om at åbne de civile forskningsprogrammer for dual-use teknologi.
”Det vi hører, det er jo tanker om at ophæve den her eksklusivitetsklausul, så man også kan bruge de normale rammeprogrammer til noget, der har dual-use karakter. Det er ikke irrelevant, fordi meget af det, vi arbejder med, det er jo droner, det er rumfart, det er IT.”
Tre veje til markedet
Lars Bo Larsen ser tre veje, danske virksomheder kan gå, hvis de vil ind på forsvarsmarkedet. Via EU’s konsortier, via test og validering i dansk forsvar – eller via partnerskaber med udenlandske virksomheder.
”Dansk forsvar er kun en lille aftager, men det kan være en god prøvesten. Og der er mange udenlandske virksomheder, der kigger mod Danmark i øjeblikket, fordi vi har kompetencer og projekter i gang.”
Han peger også på, at NFC kan hjælpe nye virksomheder med at finde relevante partnere.
”Vi kan ikke købe nogen ind – men vi kan pege på, hvor de relevante GTS-institutter, forskningsmiljøer eller innovationscentre er. Og så må virksomhederne selv tage den videre,” siger Lars Bo Larsen.
NFC
Nationalt Forsvarsteknologisk Center er sat i verden for at bidrage til et teknologisk løft af Forsvaret og den danske forsvarsindustri. Det gør vi gennem partnerskaber i krydsfeltet mellem myndigheder, forskning og industri, mens vi samtænker teknologisk innovation med civile, militære, politiske og økonomiske hensyn. For vi tror på, at det er en bred samfundsopgave at bringe et kvalitativt løft af Forsvaret.